Erhvervslivet har brug for udenlandske talenter
En reduktion i pladserne til udenlandske studerende kan betyde færre talenter til virksomhederne, ligesom det vil påvirke de danske studerendes evne til at agere i et globalt arbejdsmiljø. Det kan gå udover virksomhedernes konkurrencedygtighed.
Danske virksomheder og iværksættere skal have adgang til de dygtigste udenlandske talenter for at stå stærkt i konkurrencen med andre lande, når det gælder digitalisering, grøn omstilling og innovation. I dag har virksomhederne på en række områder udfordringer med at rekruttere medarbejdere med de rette ekspertiser. Derfor er det vigtigt, at dansk erhvervsliv også kan tiltrække eftertragtede talenter fra udlandet.
Udenlandske studerende bidrager i gennemsnit med 100.000-350.000 kr. til statskassen over et livsforløb. Jo flere udenlandske studerende der bliver og i længere tid, jo flere penge ryger der i statskassen. Men den politiske opbakning til at tiltrække dygtige udenlandske talenter er stærkt faldende. SU-udgifterne til udenlandske studerende har nemlig overskredet loftet på 450 mio. kr. Et beløb der svarer til omkring 2 procent af de samlede udgifter til SU-stipendier på et år.
Derfor har SU-forligskredsen i flere måneder drøftet, hvordan udfordringen kan løses. På tegnebrættet er et forslag om at skære i antallet af engelsksprogede uddannelsespladser. Men problemet med de stigende SU-udgifter skal ikke løses ved at skabe et nyt. Vælger regeringen at reducere optaget af udenlandske studerende på engelsksprogede uddannelser, hvor ledigheden er lav, kan det få store konsekvenser for dansk erhvervsliv, som stadig råber på kvalificerede medarbejdere inden for bestemte områder, eksempelvis tech- og it-branchen.
Vi mener, at politikerne i stedet bør holde fast i ambitionerne om at få flere af de udenlandske studerende til at blive, og fortsat tiltrække kloge hoveder til de uddannelser, hvor der er efterspørgsel efter kandidater. Uddannelses- og Forskningsministeriets tal viser, at 75 procent af de udenlandske studerende fortsat er i Danmark et år efter endt uddannelse, og 57 procent af kandidatstuderende er i beskæftigelse to år efter dimission.
Tager regeringen de efterspurgte kandidatuddannelser ud af reduktionsberegningerne, vil udenlandske studerende som helhed give et endnu større plus for både den danske samfundsøkonomi og danske virksomheder, end de allerede gør i dag. En reduktion af engelsksprogede uddannelsespladser på de uddannelser, hvor ledigheden er lav, kan betyde færre talenter på det tekniske og naturvidenskabelige område. Disse kandidater er meget efterspurgte i virksomhederne og er desuden en talentmasse, som er langt fra mættet i Danmark.
Over en tredjedel af de udenlandske dimittender, der afsluttede en kandidatuddannelse i Danmark i 2017, havde læst på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Derudover viser Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelser, at det særligt er de tekniske- og naturvidenskabelige dimittender, der bliver og arbejder i Danmark efter endt uddannelse.
Eksempelvis er to tredjedele af praktikpladserne i Microsoft Development besat af udenlandske studerende. Næsten alle praktikanter får efterfølgende tilbudt en plads som studentermedarbejder eller en kontrakt som fuldtidsansat hos Microsoft efter endt uddannelse. Det skyldes, at de er en værdifuld ressource og en vigtig brik i virksomheder, der skal agere internationalt.
Færre udenlandske studerende på fakulteterne vil påvirke de danske studerendes evne til at agere i et globalt arbejdsmiljø, og det kan gå udover danske virksomheders konkurrencedygtighed i udlandet, hvis medarbejderne ikke er vant til at agere i et internationalt miljø. For selvfølgelig ønsker vi ikke en model, som gør det attraktivt at tage en uddannelse for derefter at rejse hjem, men vi ønsker at få det bedste ud af de kloge hoveder, som kan bidrage til virksomhederne.
Derfor skal vi fortsat fokusere på at fastholde og tiltrække de talenter, som dansk erhvervsliv har brug for. Hvis vi begrænser os, risikerer vi at komme bagud, og det har Danmark ikke råd til.
Charlotte Mark og Emil Fannikke Kiær