Serier

Skal jeg virkelig sælge mine aktier i maj - og i så fald hvilke?

Hvad er den optimale sammensætning af aktier i porteføljen lige nu, hvor det gamle ordsprog lyder 'Sell in May'? Svaret er, at du skal have lidt af det hele, skriver Danske Banks investeringsstrateg.

Corona rammer verden

Det er den tid på året ... maj, hvor vi igen skal læse, at du bør overveje at sælge dine aktier i maj og købe dem tilbage igen i oktober, for det er ifølge de historiske afkastdata ofte en god idé.

Og ja, det er korrekt, at de historiske afkast i gennemsnit har været lavere i perioden fra maj til oktober end resten af året. Over det seneste årti har effekten dog været mindre udtalt, og faktisk er du ofte gået glip af gode afkast, hvis du som investor har holdt dig på sidelinjen i den periode.

Samtidig er statistik en løjerlig og fleksibel større. Du kan næsten altid finde en statistik, der understøtter et hvilket som helst synspunkt – f.eks. viser data fra Bank of America Merrill Lynch, at amerikanske aktier historisk har det rigtigt godt fra juni til august i det første år for en ny præsident. Det indikerer altså, at du burde købe flere aktier nu i stedet for at sælge.

I Danske Bank skruer vi dog hverken op eller ned for aktierne i øjeblikket, men fastholder vores lille overvægt i aktier – dvs. at vi fortsat har en lidt højere andel af aktier i vores rådgivningsporteføljer, end vi forventer at have på lang sigt.

Det afspejler, at vi fortsat ser et vist afkastpotentiale i aktier i takt med den globale udrulning af vacciner mod coronavirussen, der gøder jorden for øget økonomisk aktivitet. Samtidig bør historiske statistikker ikke være de afgørende pejlemærker, nu hvor vi befinder os i en situation ulig noget, vi nogensinde har prøvet før: En global nedlukning af økonomien og en efterfølgende genåbning.

Det er imidlertid også en situation, der kræver en vis ydmyghed som investor. Vi er i ukendt farvand, der byder på komplekse problemstillinger – aktuelt i form af en knaphed på råvarer og forskellige komponenter som f.eks. computerchips, der har ført til stigende priser og skabt global frygt for inflation og stigende renter.

I lighed med flere centralbanker og en række af de store investeringsbanker forventer vi dog, at det stigende inflationspres er af forbigående karakter. Vi vurderer, at det i høj grad skyldes nogle midlertidige ubalancer, hvor vi blandt andet køber ekstra ind af materielle goder, fordi vi fortsat har begrænsede muligheder for at bruge penge på oplevelser og rejser.

Men hvad hvis vi tager fejl? Det er ikke alting, der altid kan findes skudsikre forklaringer på i de økonomiske lærebøger. Der er også en irrationel faktor, og vi kan havne i en ond inflationsspiral. For en uges tid siden gik amerikanerne f.eks. i panik og hamstrede benzin som vanvittige, da et hackerangreb ramte forsyningslinjen af raffineret olie til brug for transport, og hvem har glemt toiletpapirskrisen i begyndelsen af coronakrisen?

Derfor har vi også meget fokus på den rette balance i vores aktieinvesteringer. Som investor gælder det nemlig ikke blot om at beslutte, hvor mange penge du vil investere i aktier, men også om løbende at optimere sammensætningen af aktier.

Hvad holder vi os især fra? De dyreste vækstaktier, hvor forventningerne om en storslået fremtidig indtjening i en række tilfælde er kommet ud af trit med realiteterne.

Hvad er så den optimale sammensætning af aktier lige nu? Svaret er, at du skal have lidt af det hele. En god spredning på tværs af sektorer. Vi har en lille overvægt i cykliske aktier, som typisk performer bedst i økonomiske opgangstider. Det er f.eks. aktier inden for industri, råvarer og finans. Men vi går ikke all in på cykliske aktier, selv om vi forventer stærk økonomisk vækst i år. Det er der flere årsager til: Dels har vi formentlig lagt de største stigninger bag os i denne omgang, dels kan inflationsspøgelset skabe ny uro på de finansielle markeder.

Derfor har vi også fokus på såkaldte kvalitetsaktier, der ofte klarer sig bedst igennem turbulente tider. Det er selskaber, der blandt andet er kendetegnet ved begrænset gæld og stærke cashflows, og selv om du kan finde den type aktier i alle sektorer, er de især udbredt inden for den traditionelle IT-sektor, som vi også overvægter i øjeblikket.

Hvad holder vi os især fra? De dyreste vækstaktier, hvor forventningerne om en storslået fremtidig indtjening i en række tilfælde er kommet ud af trit med realiteterne. Det er de bobletendenser, jeg har skrevet om før, og som du fortsat finder inden for f.eks. producenter af elbiler, bioteknologi, e-handel samt grønne selskaber inden for blandt andet brintenergi. Som vi har set de seneste dage, bliver den type vækstaktier ramt ekstra hårdt, når der opstår usikker om stigende inflation og renter – og det er i øvrigt ikke første gang i år, vi har set det.

Læs også