Debat

Hvorfor skal en hattedame forbyde en gammel bil at køre videre i Ghana?

I Afrika er en dårlig bil – efter dansk standard – tit en god bil. Men det er noget rod. Nu skal der gribes ind.

Svindel er ikke i orden. Selvfølgelig ikke. Men hvor mange kræfter bør staten egentlig bruge for at forhindre, at ældre, slidte biler fra Danmark kører videre i Afrika? Efter standarder fra et land, der permanent er i gang med en kampagne for cykelhjelme og refleksbrikker?

Jeg spørger bare, efter en rystende afsløring af at biler, som ikke kan klare mødet med en dansk synshal eller et dansk værksted til 700 kroner i timen, jævnligt får et nyt liv på en vej i Ghana eller Nigeria. Tænk sig. Det skulle man virkelig ikke have troet. At der findes bilkøbere i Accra og Lagos, der ikke forlanger at se en FDM-attest, før de overtager en Mercedes fra Næstved, der er kommet ind i butikken ad bagvejen.

Hele den rystende afsløring begynder netop med en Mercedes fra Sydsjælland, der skulle have kørt videre i Afrika, hvis grov svindel ikke var blevet opdaget. En autoophugger lover at destruere tyskeren, herunder at aftappe den for væsker jævnfør reglementet, men putter i stedet skrotpræmien i lommen og sælger bilen til en hr. Awaga, der driver eksportvirksomhed til Ghana. Containeren med Mercedes’en og en masse gamle cykler og køleskabe bliver imidlertid stoppet af toldere i Bremerhaven og returneret til Albertslund. Bum. Her hugger Miljøstyrelsen til.

Fra enhver vinkel er det snyd og fusk at hæve skrotpræmie uden at skrotte, og fra enhver vinkel er det muligvis skidt, at en diesel-Mercedes uden partikelfilter, bremsetest og rustbeskyttelse ruller videre i Accra eller Lagos, når danske værkstedspriser og danske miljøstandarder har taget livet af den. I Danmark. Det skulle meget hellere være diesel-Mercedes’er med lav CO2-emission og pletfri servicebog, der kørte på vejene i Nigerias største by. Men sådan er verden ikke.

Verden er ikke sådan. Også for biler er der en slags fødekæde. Lagos-firmaet “Lagos Computerized Vehicle Inspection Service Nigeria Limited” anbefaler sig med syn og tjek af alle slags køretøjer, fordi værdien af den slags taler til folk, der oplever biler totalhavarere midt under et venstresving eller en overhaling. Sådan er virkeligheden nemlig i Lagos – som firmaet med det lange navn beskriver baggrunden for sine tjenester.

Forestil dig trafikken gå i stå i Aarhus eller København, igen og igen, fordi endnu et ubeskriveligt vrag af en bil, der er holdt sammen af ståltråd og vinkeljern, er brudt endegyldigt sammen. Det er den slags biler, som Mercedes’en fra Sydsjælland skal holdes op mod. Den mangler både partikelfilter og godkendelse af Statens Bilinspektion, men efter nigeriansk standard er problemet overskueligt.

Efter nigeriansk standard. Det er kernen.

Verden er desværre så åndsbollet, at den ikke har fundet ud af at indføre danske standarder på områder som bilsyn, renovation og skoletandpleje. Derfor bøvler verden med sammenbrudte biler og paradentose. Vi gør vores til at bedre forholdene i blikskurene ved at øge kontrollen med, at biler, som et velfærds- og højskattesamfund ikke reparerer videre på, bliver tappet for væsker og knust i en kværn. Hattedamer og stempel-ekvilibrister påser, at danske standarder følges, så de vilde ikke får chancen for at hælde fem liter diesel på tanken og se, om skidtet vil starte og køre en tur på Ogunnusi Road. Så har man bil. Efter nigeriansk standard.

Mens Nigeria og Ghana bøvler med sammenbrudte biler og fattigdom, har Danmark – efter åbningen af containeren i Albertslund og en mistanke om udbredt svindel med skrotpræmie-ordningen – fået værre ting at bøvle med. Langt værre ting. Miljømæssigt, retsfølelsesmæssigt og ikke mindst hattedamemæssigt er det bekymrende, at verden åbenbart sætter spørgsmålstegn ved danske standarder.

Jyllands-Postens glimrende artikel om sagen afdækker, at de vilde simpelthen ikke hører efter. Biler som den udtjente Mercedes fra 1997, som sælgeren havde fået 4.000 kr for i skrotpræmie, handles efter journalisternes undersøgelser på nettet til priser omkring 40.000 kr. i Ghana og Nigeria. For det er faktisk ikke dårlige biler. Efter lokal standard. Og lokale værkstedspriser. Det er gode biler. Efter lokal standard.

Nu er svindlen afsløret, og et sortiment af politiske ordførere og branchefolk er i oprør. Det er første skridt. Næste skridt?

Det er at få indført danske standarder i verden.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også