Debat

Globaliseret selskabsskat peger i den rigtige retning

En ny æra for international transparens og fairness banker på døren i forhold til selskabsskat. Der er masser af mellemregninger og bump på vejen, men G7-udspil er markante skridt i den rigtige retning.

Nærmest sensationelt landede G7-landene for nylig i konsensus om en global selskabsskat på 15 pct. Samtidig spillede de ud med skitsen til, hvordan verdens allerstørste virksomheders overskud kan beskattes ude i salgslandene ved at omfordele beskatningsretten. Skattesatserne har siden 1980’erne kørt nedad fra en gennemsnitlig skattesats på små 50 pct. til nu ca. 24 pct. At stoppe den udvikling vil være en markant u-vending.

De to søjler i G7-udspillet har dog en lang og snoet vej foran sig for at blive til virkelighed. Vil G20-mødet i juli gå med? Ved mødet primo juli i OECD Inclusive Framework var der tilslutning fra 130 af 139 lande, men kan de i sidste ende samle små og store lande og i-lande og u-lande på tværs af forskellige interesser?

Bakker landene op i praksis, så den effektive skatteprocent, og dermed virksomhedernes faktiske skattebetaling enrettes? Det kræver, at mange – også lande i EU – afvikler gunstige beskatningsregler på særområder, som i nogle tilfælde sænker den effektive skattesats til under 10 pct. Skattekonkurrencen mellem landene er en stærk kraft, som ikke bare elimineres med et pennestrøg.

Politikere svarer igen

På folkemødet udtrykte Margrethe Vestager begejstring for begge søjler i udspillet. Hun er om nogen gået forrest i forhold til en ny balance mellem politisk regulering og globale markeder. I USA og Kina ser man lignende forslag og indgreb. De nye udspil på skatteområdet skriver sig ind i denne udvikling, hvor politikere svarer igen over for globale markedsaktører.

EU-Kommissionens forslag om offentlig land-for-land rapportering for store virksomheder er i samme ånd. Formålet er at skabe åbenhed om, hvor virksomhederne tjener deres overskud, og hvor de betaler skat. En ambitiøs tidsplan kan gøre det til national lovgivning i 2023.

Alene dette tiltag bringer virksomhedernes skattepolitik i fokus for investorer, kreditorer, kunder, politikere, ngo’er og andre interessenter. Derfor bør den enkelte virksomhed vurdere, om dens skattepraksis land for land er forklarlig, fair og flugter med konkurrenterne.

Min vurdering er, at vi generelt ligger fint til både i forhold til transparens og skattemæssig praksis. Derfor har vi overordnet set gavn af fælles internationale rammer, og vi vil som en lille og åben økonomi drage nettofordel af forholdsvis fair og ensartede konkurrencevilkår på internationale markeder.

Kompliceret regnestykke

Hvordan det danske skatteprovenu vil udvikle sig, er en anden – og ganske kompliceret – historie. Skatteministeriet udregnede sidste år, at en global minimumssats på f.eks. 12,5 pct. vil medføre en stigning i det danske skatteprovenu på ca. 1-2 mia. kr. pr. år. Men vil minimumsskatten efterfølgende medføre et pres for at sænke skattesatsen fra de nuværende 22 pct. ned mod de 15 pct.? Det er godt for virksomhederne, og det vil alt andet lige give øget BNP og danske arbejdspladser, men intentionen var vel at stoppe global skattekonkurrence og erosionen af selskabsskattebasen?

Omfordeling af beskatningsretten berører landenes skatteprovenu. Nogle lande får mindre skatteindtægter. Skatteministeriet har estimeret et årligt indhug i det danske skatteprovenu omkring 2 mia. kr., men vi kender ikke aftalen endnu og slet ikke afledte økonomiske effekter.

Balancen mellem international politisk regulering og globale markeder er fundamentalt ved at ændre sig.

Jan M. Huusmann

Omfordelingen kommer nok kun til at omfatte maksimalt en håndfuld danske virksomheder, fordi en grænse på 125 mia. kr. i nettoomsætning er blevet nævnt i forhandlingerne. Nogle danske virksomheder vil formentlig opleve højere skatteudgift, da vigtige markeder – f.eks. USA, Tyskland og Frankrig – typisk har højere skattesatser. Samtidig vokser compliance-byrden.

På den lange bane tegner der sig et klart billede, som vi bør forholde os til. Balancen mellem international politisk regulering og globale markeder er fundamentalt ved at ændre sig. Biden’s USA styrker muligheden for en mere aftalebaseret international økonomi. Samlet set kan det ende med en fordel for Danmark og danske virksomheder.

Læs også
Top job