Serier

Grønt er det nye sort

ECB har netop præsenteret sin nye strategi. Inflationsmålsætningen præciseres og klimaforandringerne får en prominent rolle i udformningen af pengepolitikken.

Corona rammer verden

Det er sjældent, at de store centralbanker overrasker markederne. Men det skete ikke desto mindre i forrige uge, da ECB ret pludseligt annoncerede, at banken var klar til at præsentere sin nye pengepolitiske strategi. Det var ellers først ventet til efteråret, men eftersom styrelsesrådet havde fået puslespillet til at falde på plads på sit lukkede møde den 18-20 juni i Taunus regionen uden for Frankfurt, hvor man også hyggede sig med at se EM-bold sammen, kunne offentliggørelsen ligeså godt finde sted så hurtigt som muligt.

Og lad det være sagt med det samme. Strategieftersynet, som var det første i hele atten år, medfører ingen revolution i den pengepolitiske tankegang. Bankens primære mandat er fortsat at opretholde prisstabilitet i euroområdet, og det andet er fortsat at understøtte den generelle økonomiske politik i EU. Alligevel var der en række interessante ændringer til strategien, hvoraf især tre påkalder sig særlig opmærksomhed.

For det første blev inflationsmålsætningen præciseret. Den lyder nu, at inflationen i euroområdet skal være 2 pct. på det mellemlange sigt mod tidligere ’tæt på, men under 2 pct. Forskellen kan synes ubetydelig, men med det nye og symmetriske mål præciserer banken, at den fremover hverken vil acceptere en for høj eller for lav inflation. Det skaber klarhed omkring fortolkningen af målsætningen for markedsdeltagerne.

For det andet ønsker banken at få inddraget omkostningerne ved at bo i egen bolig i målingen af inflationen i euroområdet. Det er en stor og relevant forbrugskomponent, som for tiden ikke medtages i forbrugerprisindekset, fordi den ikke er nem at opgøre på en ensartet måde på tværs af alle eurolandene. ECB regner da også selv med, at det vil tage flere år, inden Eurostat er i stand til at levere de ønskede data. I mellemtiden vil ECB inkludere boligpriserne gennem alternative indeks i sine vurderinger af inflationen.

Renten forbliver lav og klimaet kommer i fokus, når ECB’s styrelsesråd fremover mødes for at træffe sine pengepolitiske beslutninger

Helge J. Pedersen

For det tredje vil banken fremover inddrage klimaændringerne i rammerne for udførelsen af pengepolitikken. Det skyldes især, at omstillingen til en grøn økonomi medfører betydelige risici både for prisstabiliteten og den finansielle stabilitet, som ECB også har ansvaret for, ligesom omstillingen vil påvirke værdien af og risikoprofilen i ECB’s store obligationsporteføljer, som bare er vokset og vokset over de seneste år.

Strategiændringen vil ikke få betydning for markedsrenterne på kort sigt. Den bidrager nemlig ikke med noget nyt, som f.eks. skulle få banken til at stramme pengepolitikken inden for en overskuelig tidshorisont. Man kan faktisk argumentere for, at den nye målsætning betyder, at banken nu bedre vil kunne tillade, at inflationen i en periode overstiger 2 pct. uden at skride til handling end med den gamle målsætning, som jo pointerede, at inflationen skulle være lavere end 2 pct..

Til gengæld kan det være, at inddragelsen af omkostningerne ved at bo i egen bolig kan løfte inflationstakten på sigt, da de markant stigende boligpriser overalt i Europa over de seneste år uvægerligt ville trække komponenten op, hvis den indgik i prisindekset i dag. Det ville være velkomment i Frankfurt, som jo i mange år har bakset med en inflation, som har været alt for lav i forhold til målsætningen.

Den umiddelbart største ændring kommer nok i form af den klimavenlige pengepolitik

Helge J. Pedersen

Den nye strategi ændrer heller ikke på indholdet i bankens værktøjskasse, som over årene er blevet udvidet til at omfatte negative renter og andre såkaldt ikke-konventionelle midler som langfristet ultrabillig likviditet til bankerne, opkøbsprogrammer for værdipapirer og klar kommunikation til offentligheden om det næste skridt i pengepolitikken (den såkaldte forward-guidence). Midler, som simpelthen er blevet nødvendige redskaber for ECB til at kunne få inflationen tilbage til målsætningen i en tid, hvor det er begrænset, hvor meget styringsrenten kan sættes yderligere ned.

Den umiddelbart største ændring kommer nok i form af den klimavenlige pengepolitik, som betyder, at ECB i stigende udstrækning vil yde lån til bankerne mod pant i grønne obligationer og holde flere grønne obligationer i sine porteføljer. Samtidig vil der også blive stillet krav til, at bankerne foretager klima-stresstest af deres låneporteføljer, hvilket ultimativt vil påvirke deres udlånspolitik. På denne måde understøtter ECB den grønne omstilling og dermed også den generelle økonomiske politik i EU.

Og for investorerne er konklusionen klar. Renten forbliver lav og klimaet kommer i fokus, når ECB’s styrelsesråd fremover mødes for at træffe sine pengepolitiske beslutninger i lokalerne på øverste etage i bankens imponerende skyskraber i Frankfurts Osteend. En bygning, som i parentes bemærket mere end efterlever de ellers så strenge tyske krav til bæredygtighed.

Læs også