Debat

Nyt kapitel: Sådan går det nu for Lars Juhl, der fuckede sit liv op. Læs det nye kapitel her. Vi har låst en del af det op.

Skatteaftale er dårlig for Danmark

Minimumsskat skader især små lande. Ny skat, der skulle ramme tech-selskaber, vil også kunne omfatte danske selskaber.

Den skatteaftale, som først de store lande (G7) og siden lang en række lande i OECD-regi netop er blevet enige om, er ikke til fordel for Danmark. Detaljerne udestår, og der er risiko for yderligere danske ulemper. Men for verden er det heller ikke en god aftale.

Det ene element er en minimums-selskabsskat på 15 pct. Det kan lyde besnærende, når den aktuelle danske sats er 22 pct. Men det er velkendt, at store centrale lande kan tillade sig en højere sats end små, mere perifære. Og det er faktisk også sådan i dag, at store lande har højere satser end små af netop den grund. En bund under selskabsskatten vil ende med at presse særligt små lande.

Det formelle hovedargument for en minimumsskat er, at det vil bremse skattekonkurrencen og et muligt ”race to the bottom”. Skattekonkurrence om selskabsskat er imidlertid en fordel, fordi selskabsskatten er en uhensigtsmæssig og antikveret måde at beskatte på. Det er primært kortsigtede hensyn, der forhindrer en afvikling af selskabsskatten, selv om der ville være langsigtede fordele for stort set hele verden ved det.

Det reelle argument bag minimumsskatten er, at præsident Biden har brug for et indenrigspolitisk figenblad for sit forslag om at hæve den amerikanske selskabsskat. Desuden har amerikanske selskaber frem til Trumps skattereform kunnet udskyde selskabsskattebetalingen ved at placere internationale overskud i skattelylande. Derfor er minimumsskatten gangbar retorik i USA.

Det er overset, at investeringer i Danmark også kan ende med at blive ramt, hvis et selskab betaler mindre end 15 pct. effektivt i dansk skat. Vi har f.eks. regler for beskatning af patenter mv., som reelt funger som et subsidium, (og som der endda er politisk stemning for at udvide).

Det andet element i aftalen er en særskat på multinationale selskaber med høj omsætning uden skattemæssig tilstedeværelse i omsætningslandet. Denne monstrøse ordning er resultatet af bl.a. EU-kommissionens kampagne mod tech-giganter, der har givet sig udslag i ønske om en særskat. Som forventeligt ville den amerikanske administration ikke stiltiende acceptere en særskat på netop tech-selskaberne. Det er ganske almindeligt, at selskaber baseret på intellektuelle rettigheder betaler en overvejende del af deres skat i hjemlandet. Det gælder således i høj grad for de danske C20-selskaber, som betaler mere end halvdelen af deres selskabsskat i Danmark, selv om kun 11 pct. af omsætningen finder sted her.

Den nye skat vil altså også kunne ramme den danske statskasse, selv om foreløbig kun få af vore selskaber er store nok til at blive omfattet.

Djævlen ligger i høj grad i de detaljer, som ikke er aftalt endnu. Dem skal vi desværre nok ikke regne med at få den store indflydelse på.

Læs også