Mangel på arbejdskraft er den største trussel mod opsvinget

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og vi har på mange områder lagt den økonomiske krise bag os. Men nye udfordringer truer i forlængelse af krisen. Her har mangel på arbejdskraft lagt sig i spidsen som den største trussel mod opsvinget.

Der er nemlig fuld fart på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med 35.000 personer i maj, det er rekord, og antallet af job, som slås op, er de seneste måneder steget lige så stejlt som afslutningen på Alpe d’Huez.

Men virksomhederne kan i stigende grad ikke finde de medarbejdere, som de søger. Det begrænser deres produktion og indtjeningsmuligheder. Mere end en tredjedel af byggevirksomhederne melder om, at deres produktion bliver begrænset som følge af mangel på medarbejdere. Blandt servicevirksomhederne er det en fjerdedel, hvor virksomheder inden for rengøring m.v. står øverst på podiet, idet halvdelen af virksomhederne melder om produktionsbegrænsninger pga. mangel på arbejdskraft.

Ifølge den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet var der 65.500 forgæves rekrutteringer, som er bredt funderet på tværs af stillinger. F.eks. mangler der 7.000 håndværkere, 6.300 sosu-assistenter, 4.300 butiksansatte, 4.200 rengøringsassistenter og 2.000 kokke, tjenere m.v. Opgørelsen dækker efteråret samt vinterens nedlukning. Så prøv bare at tænke på, hvor store rekrutteringsudfordringerne er i dag, hvor samfundet er tæt på at være åbnet helt.

Når en virksomhed forgæves søger en ny medarbejder, går Danmark glip af vækst og velstand. 38.000 stillinger af de 65.500 forgæves rekrutteringer blev slet ikke besat – de resterende stillinger blev besat med en medarbejder, der ikke havde de efterspurgte kvalifikationer. Havde virksomhederne kunnet finde medarbejdere til de 38.000 stillinger, ville det have betydet flere beskæftigede og et løft af den danske velstand (målt ved bnp) på over 13 mia. kr.

Virksomhedernes mangel på arbejdskraft er også udfordret af, at den offentlige sektor har hamstret medarbejdere under coronakrisen. Under krisen er antallet af offentligt ansatte steget med 22.000 personer. En stor del af stigningen hænger sammen med håndteringen af coronakrisen, men i takt med at krisen ebber ud, er det vigtigt, at antallet af offentligt ansatte også falder.

Med det seneste fald på næsten 14.000 personer i maj 2021 ligger ledigheden omkring det strukturelle niveau – det niveau som er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling. Der vil altid være en vis ledighed, når personer er ledige i forbindelse med jobskifte og jobsøgning. Men hvis ledigheden fortsætter med at falde i det nuværende tempo, vil virksomhedernes rekrutteringsudfordringer stige markant og presset på arbejdsmarkedet stige yderligere.

Når en ny politisk sæson starter efter sommerferien, bør mangel på arbejdskraft derfor være den første ting, som politikerne tager hånd om. Samtidig bør regeringen stramme finanspolitikken, så den offentlige beskæftigelses himmelflugt stoppes. Virksomhederne skal have øget adgangen til arbejdskraft, så de kan få de medarbejdere, som de har hårdt brug for. Ellers risikerer vi, at mangel på arbejdskraft bliver en kæp i hjulet på opsvinget.

Anders Borup Christensen