Brug ny mobilitetslov til at skabe et mere bæredygtigt byliv

Mange fysiske butikker lider af iltmangel, fordi vi køber flere og flere ting online. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at fysiske butikker er et uddøende koncept, for mange af os kan stadig godt lide at komme ud.

I flere danske byer har man sat initiativer i søen for at bekæmpe butiksdøden, og i disse og andre byer vil man med fordel kunne gøre brug af teorien "Den universelle lov for menneskelig mobilitet", som den ene af denne artikels forfattere (Michael Szell) har skabt sammen med en international forskergruppe.

Teorien, som på engelsk hedder "The universal visitation law of human mobility", er for nyligt blevet udgivet i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature. Kort fortalt gør teorien det muligt at forudsige, hvordan befolkninger i byer bevæger sig i dagligdagen.

Via milliarder af anonymiserede, geografiske data fra de mobiltelefoner, som vi alle bevæger os rundt med, har forskerne kunne påvise nogle klare statistiske bevægelsesmønstre i en lang række storbyer, hvormed de har kunne skabe en form for mobilitetslov, som kan blive værdifuld, hvis den anvendes i praksis.

Mobilitetsloven giver os nemlig en mere indgående viden om det, som vi allerede kan se med vores blotte øjne. For eksempel at der på nogle veje er trafikpropper om morgenen og sidst på eftermiddagen, og at der er områder med mange restaurationer, som er velbesøgte om aftenen og om natten, mens andre byområder virker mennesketomme.

Ved at analysere data fra vores mobiltelefoner får vi nye deltaljer om, hvor vi bevæger os hen, hvor ofte vi bevæger os rundt og formodentlig kan vi også få en idé om, hvorfor vi gør det. På sigt vil mobilitetsloven derfor potentielt kunne bruges til at forudsige, hvorvidt det vil være rentabelt at åbne en bagerforretning i et område og en biograf i et andet.

Den vil også kunne bruges til forbedre de trafikale forhold. I flere danske store byer er der de seneste år blevet anlagt en del cykelstier, som skal understøtte den miljøvenlige cykeltrafik, men mange cyklister oplever stadig, at det er både besværligt og farefuldt at komme fra A til B.

Ved at bruge mobilitetsloven til at forudsige vores bevægelser, vil der formodentlig kunne skabes grundlag for en mere sammenhængende og sikker cykeltrafik, når fremtidens cykelstier skal placeres.

Mobilitetsloven er dermed et potentielt værdifuldt redskab, som kan bruges til at sikre, at den fysiske byplanlægning er i sync med den fortsatte digitale udvikling, som har og fortsat vil få stor indflydelse på, hvordan vi bevæger os rundt, f.eks. i forhold til hvor vi arbejder fra, og hvor vi handler ind og fornøjer os.  

Michael Szell, lektor, IT-Universitetet og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør, IT-Universitetet