Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Derfor er made in China næppe et globalt aktieproblem

De kinesiske aktier truer med at lukke den globale aktiefest, mener nogle. Festen lakker mod enden, men den afsluttes næppe af politisk indblanding fra Kina.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

For 18 måneder siden indledtes den globale økonomiske nedtur, som stadig kan mærkes mange steder. Meget er, i det mindste midlertidigt, forvandlet.

Udbruddet i Wuhan var starten på en global pandemi, som har været med til at forstyrre forsyningskæderne, skabt de bedste resultater for transportselskaber som DSV og Mærsk nogensinde, mens luftfartsselskaber, hoteller og restaurationsbranchen globalt lider hårdt.

Renterne blev med det samme presset i bund, pengepolitikken sat på endnu mere overarbejde, og gavmilde finansministre slog et hul i statsbudgetterne for at undgå et større økonomisk tilbageslag.

Status i august 2021 er, at mange virksomheder har det godt; beskæftigelsen udvikler sig fornuftigt, renterne er lave, og aktierne er nogenlunde det eneste sted, hvor man som investor kan gøre sig forhåbninger om at få forrentet sine penge i en verden, hvor det kan koste mange penge at have kontanter stående i bankerne.

Aktiekurserne er steget. Ganske meget endda. På indeksniveau tæt på fordoblet i forhold til marts-lavpunktet 2020 og i en del enkelttilfælde med en faktor 5 eller bedre. Aktiefesten har dog ikke været lige god og intens alle steder.

I Kina er stemningen ikke helt så god. Rent faktisk kan man med god ret hævde, at den snarere er dårlig. Her er der hverken aktiefest eller blot en mindre reception. Der er ikke noget at fejre. De kinesiske aktier fik godt nok i løbet af 2020 et pænt comeback, men den positive udvikling er vendt i 2021.

På det seneste har nedturen været særdeles mærkbar, og store selskaber som Alibaba, Bidu, Tencent og JD.com har oplevet kursfald på 20 pct. eller mere. Andre og mindre kinesiske selskaber er det gået endnu værre for. Det er bl.a. selskaber, som er blevet parallelt børsnoteret i New York de seneste måneder.

Kommunistpartiet har tydeliggjort, at i Kina er ingen over og ingen ved siden af partiet. Nogle selskaber var blevet lidt for ivrige med at vælge New York frem for Hongkong som noteringssted, og specifikt har Kina indskrænket mulighederne for at tjene børspenge inden for undervisningssektoren.

Konsekvensen har været, at udenlandske investorer flygter ud af Kina, der lige pludselig opleves som et sted, hvor den politiske risiko til tider kan være lige så stor som i investeringsproblematiske emerging markets-lande. De kinesiske myndigheder har forsøgt at berolige udenlandske investorer og forsikre om, at det specifikt er inden for nogle få sektorer, at de ser problemer, men afgrænsningen har ikke rigtig formildet og overbevist investorerne.

De kinesiske aktiekurser har ofte haft deres egen logik. Historisk har det nok mest været de kinesiske indlændinge, som har haft en anden investoradfærd end globale investorer. Kineserne er ikke nær så eksponeret i aktier relateret til deres økonomiske formående, som tilfældet er i eksempelvis USA, og udviklingen har fulgt en ”on/off”-udvikling. Helt op eller helt ned og sjældent noget midt imellem. Enten eller. Som musik i dur vs. mol.

Denne gang er det dog næppe de kinesiske indenlandske investorer, som gør ”investoroprør”, men udenlandske ditto, som tager bestik af den stigende politiske risiko og sender aktierne tungt ned, koncentrerer sig mere og klumper sig mere sammen især i amerikanske aktier, men også i europæiske investeringer.

Det handler om politiske signaler og risikopræmier snarere end mangel på kapital. Om at allokere penge væk fra og ud af Kina mere end at eksempelvis de kinesiske aktier, for så vidt angår især de største, ikke tjener de penge som de skal i forhold til prisniveauet.

Man kan faktisk hævde det modsatte af, at prisen er en udfordring. Kinesiske aktier er relativt billige. Prisen spiller dog ofte kortsigtet ikke en rolle på markedet. Der er kun få købere til billigere aktier, fordi frygten er, at billig bliver billigere og vice versa.

Aktierne er globalt den gode fest, som ingen vil hjem fra, men i Kina er det modsat. Der er forlydender om begyndende corona-smitteudbrud i Wuhan igen, og det vil kunne stoppe aktiefesten brat. En isoleret kinesisk utilfredshed med det relative styrkeforhold mellem partiet, selskaberne og investorerne bør derimod ikke få den globale investor til at ligge søvnløs. Aktiefesten har været i gang længe, og den er stadig heftig.

Den kan blive afbrudt af korrektionsmæssige intermezzoer, men det bliver næppe partiet, som lukker og slukker den – globalt.

PER HANSEN

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.