Stærke erhvervsuddannelser er afgørende for at fremtidssikre produktionsdanmark

Danmark er et videns- og produktionsland med en topmoderne og højteknologisk industri. Vi står stærkt inden for blandt andet sundhed og clean-tech, fordi vi har været og er gode til at bruge moderne teknologier, viden og innovation. Og fordi vi har formået at sammensætte den helt rigtige kombination af veluddannede faglærte, dygtige ingeniører og andre vidensmedarbejdere.

Skal vi fortsat være et af de lande i verden, der er længst fremme, når det handler om at udvikle ny teknologi og omsætte den til nye produkter, kræver det, at vi uddanner medarbejdere med et højt vidensniveau inden for STEM (der er et engelsk akronym for science, technology, engineering & mathematics: Naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

Fremtidens arbejdsmarked efterspørger STEM-uddannede, og erhvervsuddannelserne er også her en vigtig uddannelsesvej. Mange af dem er nemlig i deres DNA STEM-uddannelser. Men tilgangen til erhvervsuddannelserne i Danmark er i den grad udfordret. I en undersøgelse foretaget i april 2021 af YouGov for Dansk Metal mener kun 2 procent af danskerne, at erhvervsuddannelserne er den ungdomsuddannelse med mest prestige. Blandt de 18-29-årige mener nul procent, at erhvervsuddannelserne har størst prestige.

Det er uddannelsessnobberi, der i høj grad bunder i uvidenhed. Der er masser af spændende – og vellønnede – job at få med en erhvervsuddannelse, som peger lige ind i fremtidens erhverv. Desuden kan man tage en videregående uddannelse med en erhvervsuddannelse, men det er der mange, som ikke ved.

Med en erhvervsuddannelse er man altså ikke låst fast. Tværtimod kan man med svendebrevet i hånden gå direkte i et godt job, man kan starte egen virksomhed og skabe arbejdspladser, eller man kan uddanne sig videre. Desværre hænger alt for mange fast i fordommene om, at erhvervsuddannelserne er fyldt med umotiverede og uambitiøse elever, hvilket er meget langt fra sandheden.

Vi har brug for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det skal vi gøre ved at fremhæve, at tekniske erhvervsuddannelser er centrale STEM-uddannelser, give adgang til den nyeste teknologi og viden samt efteruddanne faglærerne. Der er behov for nye måder at undervise på, og STEM indeholder så mange spændende muligheder og måder at gøre tingene på i tæt samarbejde med de højteknologiske virksomheder, vi har i hele Danmark.

Det er nemlig også en myte, at industriens uddannelser er på vej væk. Tværtimod – det blomstrer med store og små virksomheder i hele Danmark. De har kun ét problem: De mangler dygtige unge, der har lyst til at gå den vej.

I Teknologipagten og LIFE Fonden arbejder vi på tværs af uddannelsessystemet for at styrke den inspirerende STEM-undervisning, der er praksisnær, anvendelsesorienteret, undersøgelsesbaseret, problemløsende, legende, eksperimenterende og ikke mindst tværfaglig. For vi ved, at unge motiveres af aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger. Sådan er det selvfølgelig også blandt unge på erhvervsuddannelserne, hvor det at løse rigtige opgaver for ægte kunder er noget af det, der tiltrækker de unge. De drømmer stort, som unge til alle tider har gjort. De vil gerne forme og forandre verden og hverdagen. Og det kan de også med en teknisk erhvervsuddannelse.

På erhvervsuddannelserne sker der en tidlig specialisering af fagene. Vi mener, at der i skoleperioderne er potentiale til at arbejde mere tværfagligt, så det minder mere om den tid, de unge tilbringer i virksomhederne. Det tværfaglige arbejde skal altså være et supplement til specialiseringen, så vi bygger ovenpå den høje fag-faglighed.

For det kræver flere fag at løse store problemer, og det kender de unge fra læretiden i virksomhederne. Undervisningen i skoleperioderne skal derfor tage udgangspunkt i relevante problemstillinger, som man kan løse på tværs af fagene – fremfor at tage udgangspunkt et enkelt fag. Det er spændende og motiverende at lære af nogen, der kan noget helt andet end en selv.

Den undersøgende, tværfaglige tilgang til det virkelighedsnære problem er centralt på erhvervsuddannelser, men man kan gøre noget for at styrke samarbejdet i skoleperioderne mellem STEM-skolefagene og de praktiske fag, inden man vælger, om man skal programmere eller bygge servere på data- og kommunikationsuddannelsen eller optimere produktionsanlæg som automatiktekniker.

Vi ved, at erhvervsuddannelserne gerne vil introducere elever for STEM-undervisning, der er virkelighedsnær, og som binder de teoretiske og fagfaglige fag sammen. Det ved vi, fordi Teknologipagten i første halvår 2021 har haft tæt ved 180 repræsentanter fra flere end 100 forskellige organisationer til at tage del i en temaindsats om inspirerende STEM-undervisning, og deres bidrag er blevet til et inspirationskatalog.

I inspirationskataloget er der blandt andet anbefalinger til, hvordan man styrker den inspirerende STEM-undervisning på landets erhvervsuddannelser. En sådan styrkelse kræver, at der skabes bedre rammer for underviserne, så der er tid og rum til at udvikle undervisningen. Der skal også skabes et tættere samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og virksomhederne, så underviserne får en bedre praksisforståelse og kan bruge den mere i undervisningen. Og så skal der udvikles frit tilgængeligt STEM-undervisningsmateriale, der er brugervenligt, inspirerende og velafprøvet, så det er nemt for underviserne at implementere i en travl hverdag.

Der er ikke nogen tvivl om, at et STEM-løft af erhvervsuddannelserne er ressourcekrævende, og at det kommer til at kræve dedikation fra både lærere, undervisere, ledelser og politiske beslutningstagere. Det er dog opløftende, at mange erhvervsuddannelser og særligt de tekniske helt inde i deres kerne hver dag arbejder med STEM.

Ja, de er STEM-uddannelser. Men vi kan stadig forbedre sammenhængen mellem teori og praksis i skoleperioderne. Det skal gøres hurtigst muligt, ellers forringer vi Danmarks konkurrenceevne på områder, hvor Danmark ellers har haft stolte traditioner og har skabt mange arbejdspladser – og som peger lige ind i fremtidens erhverv. Det er ganske enkelt helt afgørende for danske virksomheders konkurrencekraft, at de kan rekruttere medarbejdere med de helt rette STEM-kompetencer.

André Rogaczewski, adm. dir. Netcompany, formand for TeknologipagtRådet,

Christine Antorini, adm. dir. i LIFE Fonden, medlem af TeknologipagtRådet, og

Claus Jensen, forbundsformand Dansk Metal, medlem af TeknologipagtRådet