Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Køb og behold dine aktier på den rigtige måde

Aktiekøb er en langtidsinvestering, som ofte kræver tålmodighed for, at man kan se det store afkast. Dog nytter det heller ikke noget at glemme sin portefølje længst inde i det mørke klædeskab, for kun at tjekke op på den hvert andet år.

Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank

Køb og behold. Sådan lyder et af de mest klassiske råd til langsigtede investorer, som opfordres til at holde fast i stedet for at købe og sælge aktier i tide og utide.

Med fare for at komme i modvind vil jeg dog tillade mig at udfordre dogmet. For selv om det er en god strategi, skal du sørge gøre det på den rigtige måde. Investerer du i enkeltaktier, skal du jo ikke ukritisk holde fast i alle selskaber i porteføljen til enhver tid og lukke øjnene for nye trends og tendenser.

Spørg f.eks. en finne, hvor smart det har været med Nokia som køb og behold. Aktien oplevede et brutalt fald fra tinderne, da selskabet i sin tid missede smartphone-toget og blev kvast af Apple. Det var dengang før finanskrisen, da General Electric blev betragtet som en sikker havn på aktiemarkederne på grund af sin stabilitet, nærmest som en form for obligation. I dag? Not so much!

Eller tag et selskab som AMSL. Kender du det? Ellers kan jeg fortælle, at den hollandske producent af udstyr til computerchips-industrien i dag har en større markedsværdi end den samlede europæiske autosektor og nærmer sig Nestlés førerposition som Europas største selskab. I toppen af den europæiske superliga finder vi også franske LVMH med luksusbrands som f.eks. Louis Vuitton, Christian Dior og Moët & Chandon, og LMVH giver blandt andet Novo Nordisk baghjul målt på markedsværdi.

Fremmarchen for AMSL og LMVH afspejler globale trends som blandt andet øget digitalisering og stigende velstand i mange udviklingslande, og trods en køb og behold-strategi skal du løbende sikre dig, at din portefølje af aktier afspejler verdens udvikling. Havde du ikke fulgt med tiden de seneste årtier, var du f.eks. gået glip af globale sværvægtere som Amazon, Alphabet og Facebook og ville måske rode rundt med en uforholdsmæssig stor andel af olieselskaber i porteføljen.

Min pointe er, at selvfølgelig kan du ikke gardere dig mod udsving og dårlige perioder. Du kan ikke fjerne den generelle markedsrisiko, hvor økonomiske nedgangstider kan give kursfald på aktiemarkederne, og det er i orden, at dine sundhedsaktier i perioder ikke gør det lige så godt som mere cykliske aktier som finans og industri. Sådan er et konjunkturforløb.

Men det er ikke i orden, hvis du år efter år holder fast i aktier, der til stadighed gør det dårligere end konkurrenterne, og det er ikke i orden, hvis du fuldstændig ignorerer fremkomsten af nye globale megatrends. Ser man f.eks. på det europæiske aktieindeks, kan du jo også se, at sammensætningen ændrer sig over tid – f.eks. har e-handel givet sektoren ’cyklisk forbrug’ et løft, og undersektoren luksusvarer har overhalet forsikringssektoren i størrelse.

Har du ikke selv tid til at følge udviklingen og tilpasse porteføljen fra tid til anden, kan du bl.a. overveje at investere i en indeksfond, hvor du automatisk får en bid af det hele. Så bliver dine investeringer også løbende tilpasset i forhold til, hvordan sammensætningen af indekset udvikler sig.

Du kan også vælge en gylden middelvej. Invester f.eks. en del af pengene i en fond, og suppler med nogle enkeltaktier på toppen. Jeg vil dog stadig være efter dig, hvis du bare lade porteføljen af enkeltaktier gro til. Men det er kun, fordi jeg vil dig det godt.

Lars Skovgaard Andersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.