Er finanssektorens CO2-mål et flimrende fatamorgana?
De finansielle virksomheders reduktionsmål er nu endelig til at få øje på. Men er målene realistiske, når de skal nås gennem investeringer og udlån til kunder, der ikke har sat klimahandling og reduktionsmål på dagordenen endnu?
Der går næsten ikke en dag, uden man i medierne kan se en direktør fra en af landets banker eller pensionskasser melde ud om ambitiøse mål og planer på klimaområdet. Både den samlede finanssektor og en lang række af de mest profilerede virksomheder har i den grad påtaget sig et ansvar for at bidrage til at føre de ambitiøse danske klimamålsætninger ud i livet.
Det er entydigt godt, og der er ingen tvivl om, at det netop er ambitiøse strategier i virksomhederne, der skal til, hvis vi skal vi nå de nationale mål om 70 pct. reduktion i CO2-udledningerne i 2030 og EU-målet om klimaneutralitet inden 2050.
Problemet er bare, at finanssektorens mål ikke indfris af sektoren selv. Målene nås gennem reduktioner i de virksomheder, som finanssektoren investerer i og låner penge til.
Det er i vidt omfang danske små og mellemstore virksomheder, der for langt de flestes vedkommende hverken har rammesat egne mål eller har værktøjer til at indrapportere sine data til banker og investorer. Dermed risikerer den finansielle sektors gyldne mål at ende i et flimrende fatamorgana i en ørken uden valide data.
Hvis sektorens mål skal nås, kræver det samarbejde med vækstlaget i dansk erhvervsliv. Virksomhederne skal vide, hvad de skal rapportere, hvordan de rapporterer og hvordan de målstyrer klimahandling i praksis.
Spørgsmålet er derfor, om det klimaansvar, finanssektoren tager med sine reduktionsmål, ikke burde ledsages af et mere direkte samarbejde og tungere ansvar over for de virksomheder, der skal levere på sektorens løfter?
Kunne man f.eks. forestille sig, at bankerne ikke kun programmerede beregnere og skrev rapporter, men også rakte ud til egne erhvervskunder og gav dem en hånd med arbejdet? Og kunne man forestille sig, at den demokratiske kapital i pensionskasserne kom mere direkte på arbejde for klimahandling i de virksomheder, man investerer i.
Det ville ikke bare styrke sektorens omdømme. Det ville også accelerere målopfyldelsen i sektoren, i erhvervene og i samfundet generelt.
Og ja. De danske små og mellemstore virksomheder ER klar til omstilling og klimahandling. For tre måneder siden lancerede vi et initiativ, hvor vi træner nøglemedarbejdere fra danske og internationale virksomheder i klimahandling og klimaregnskab i praksis, og siden da har vi haft mere end 130 medarbejdere fra dansk erhvervsliv gennem programmet.
Vores erfaringer viser, at danske små og mellemstore virksomheder i høj grad har erkendt behovet for håndgribelige kompetencer indenfor klimaregnskab og målstyring af klimahandling, men de viser også, at tingene kunne flytte sig meget hurtigere, hvis deres store søskende i finanssektoren erkendte deres egen interesse i at involvere sig mere direkte.
Thue Birk Svenningsen