Serier

Det er nu, vi skal diskutere EU’s finanspolitiske spilleregler – også i Danmark

En reform af EU's stabilitets- og vækstpagt er tiltrængt, selvom debatten hurtigt ender i tekniske forhold om reglernes kompleksitet eller de nationale vagthundes rolle.

Corona rammer verden

I den tyske valgkamp konkurrerer Armin Laschet og Olaf Scholz om at ligne Angela Merkel mest. Zoomer vi ind på EU-politikken, er der langt hen ad vejen enighed mellem de store partier.

Et sted skiller dog vandene, nemlig spørgsmålet om, hvornår og hvordan EU-landene skal vende tilbage til Stabilitets- og Vækstpagten, der i øjeblikket er suspenderet som følge af coronakrisen. Pagten sætter normalt grænserne for størrelsen af en stats underskud og gæld, og er derfor vigtig for tilrettelæggelsen af finanspolitikken i medlemslandene.

Diskussionen aktualiseres af, at økonomikommissær Paolo Gentiloni over sommeren slog til lyd for, at EU har brug for en ny pagt. Han fremførte blandt andet, at klimainvesteringer ikke nødvendigvis bør tælle i underskudsregnskabet. Her er Gentiloni tilsyneladende på linje med de tyske socialdemokrater, der ønsker en ”bæredygtighedspagt”.

Kristendemokraterne er derimod modstandere af en ”opblødning” af reglerne, mens den mulige kongemager efter valget, det liberale FDP, vil have styrket sanktionsmekanismerne over for lande, der ikke overholder reglerne. Pagtens fremtid vil dermed også komme til afhænge af det tyske valg. Det ser ud til, at en ny tysk regering får brug for - evt. sammen med en ny fransk regering efter forårets præsidentvalg - at finde fælles fodslag.

En reform af pagten er også tiltrængt. Debatten ender hurtigt i tekniske forhold om reglernes kompleksitet eller de nationale vagthundes rolle. Men der er også forslag af mere politisk karakter, og derved er debatten også relevant for andre end økonomer.

Et forslag stillet af European Fiscal Board med den danske økonom Niels Thygesen i spidsen går ud på at øge EU-budgettet, så EU vil have musklerne til at bekæmpe fremtidige kriser.

Også kommissær Gentilonis forslag om fritagelse af klimainvesteringer er af politisk interesse. For selvom genopretningsfonden understøtter den grønne omstilling, kan det blive nødvendigt at se mod statsbudgetterne.

Forslagene viser, at der er meget på spil – også for Danmark. Sunde offentlige finanser i Europa er uomtvisteligt godt for dansk økonomi! Og som bekendt stiger Danmarks indflydelse proportionalt med, at vi får engageret os tidligere i debatten. Danmark bør allerede nu kaste sig ind i debatten, og få rakt ud til vores allierede.

Læs også