Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det er nu, vi skal diskutere EU’s finanspolitiske spilleregler – også i Danmark

En reform af EU's stabilitets- og vækstpagt er tiltrængt, selvom debatten hurtigt ender i tekniske forhold om reglernes kompleksitet eller de nationale vagthundes rolle.

Anders Christian Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa

I den tyske valgkamp konkurrerer Armin Laschet og Olaf Scholz om at ligne Angela Merkel mest. Zoomer vi ind på EU-politikken, er der langt hen ad vejen enighed mellem de store partier. 

Et sted skiller dog vandene, nemlig spørgsmålet om, hvornår og hvordan EU-landene skal vende tilbage til Stabilitets- og Vækstpagten, der i øjeblikket er suspenderet som følge af coronakrisen. Pagten sætter normalt grænserne for størrelsen af en stats underskud og gæld, og er derfor vigtig for tilrettelæggelsen af finanspolitikken i medlemslandene.

Diskussionen aktualiseres af, at økonomikommissær Paolo Gentiloni over sommeren slog til lyd for, at EU har brug for en ny pagt. Han fremførte blandt andet, at klimainvesteringer ikke nødvendigvis bør tælle i underskudsregnskabet. Her er Gentiloni tilsyneladende på linje med de tyske socialdemokrater, der ønsker en ”bæredygtighedspagt”. 

Kristendemokraterne er derimod modstandere af en ”opblødning” af reglerne, mens den mulige kongemager efter valget, det liberale FDP, vil have styrket sanktionsmekanismerne over for lande, der ikke overholder reglerne. Pagtens fremtid vil dermed også komme til afhænge af det tyske valg. Det ser ud til, at en ny tysk regering får brug for - evt. sammen med en ny fransk regering efter forårets præsidentvalg - at finde fælles fodslag.

En reform af pagten er også tiltrængt. Debatten ender hurtigt i tekniske forhold om reglernes kompleksitet eller de nationale vagthundes rolle. Men der er også forslag af mere politisk karakter, og derved er debatten også relevant for andre end økonomer.

Et forslag stillet af European Fiscal Board med den danske økonom Niels Thygesen i spidsen går ud på at øge EU-budgettet, så EU vil have musklerne til at bekæmpe fremtidige kriser. 

Også kommissær Gentilonis forslag om fritagelse af klimainvesteringer er af politisk interesse. For selvom genopretningsfonden understøtter den grønne omstilling, kan det blive nødvendigt at se mod statsbudgetterne.

Forslagene viser, at der er meget på spil – også for Danmark. Sunde offentlige finanser i Europa er uomtvisteligt godt for dansk økonomi! Og som bekendt stiger Danmarks indflydelse proportionalt med, at vi får engageret os tidligere i debatten. Danmark bør allerede nu kaste sig ind i debatten, og få rakt ud til vores allierede.

Anders Christian Overvad

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.