Serier

Evergrande er næppe Kinas ”Lehman moment” - men markederne ryster alligevel

Trods forpligtelser for 300 mia. dollar er Kinas næststørste ejendomsudviklers konkurs ikke stor nok til at bringe det finansielle system i knæ. Men advarselslamperne er tændte, og myndighedernes adfærd de kommende måneder vil være afgørende for globale vækstforventninger.

Corona rammer verden

Den kinesiske ejendomsudvikler Evergrande missede i sidste uge betalingerne til obligationsejerne, og styrer mod en konkurs. 13 år efter det ikoniske kollaps af den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers i september 2008, som skabte kaos på aktie- og obligationsmarkederne, stiller flere nu spørgsmålet: Er dette Kinas ”Lehman moment”?

Evergrande har forpligtelser for over 300 mia. dollar, svarende til knap 2 pct. af det kinesiske BNP. Eller samme niveau som det græske BNP i 2010 – lige inden den europæiske statsgældskrise. Alene størrelsen af de beløb kan få de fleste til at ryste i bukserne.

For at skabe et nyt ”Lehman moment” skal to forudsætninger være til stede: For det første skal det konkurstruede selskab være en integreret del af det globale finansielle system. For det andet skal den kinesiske stat være tavst vidne til en ukontrolleret konkurs. Vi mener ikke, at nogle af de to forudsætninger er til stede, og derfor er Evergrande næppe Kinas ”Lehman moment”.

Dermed ikke sagt at Evergrande-krisen ikke kan ryste markederne. Et halvt år før Lehmans konkurs gik den New York-baserede investeringsbank Bear Stearns ned, efter en lidt for intim og højt gearet flirt med realkreditobligationer, som viste sig at være mindre sikre end ventet.

Bear Stearns var en af de første alarmklokker, som ringede, før Lehmans konkurs fik finanskrisen til at bryde i brand. Hvis sigtbarheden i den økonomiske andedam dengang havde været større, ville man have set, at flere markedsaktører svømmede rundt uden tøj på. Men det var først, da alt vand var løbet ud af dammen, at det blev tydeligt for enhver.

På samme måde kan man trække paralleller til det, vi ser i Kina lige nu. Landets betydelige ejendomssektor står for ca. 30 pct. af landets BNP, og Evergrande er blandt de allerstørste aktører. Hvis en markedsleder går konkurs, er der stor sandsynlighed for, at problemerne stikker dybere i sektoren – præcis som i USA for 13 år siden.

Jovist, de kan være blevet større end de andre ved at tage mere risiko, og i sidste ende være et korthus som falder. Men der har været konkurrence på markedet i årevis. Og når den største aktør tager stor risiko, smitter det af på alle andre, som presses til at gøre det samme. Så de er næppe alene.

Den virkelige udfordring for de kinesiske myndigheder bliver at opretholde væksten i en situation med et stort pres på den sektor, som står for næsten en tredjedel af BNP.

Hvor efterlader det os? Med stor usikkerhed. Ikke på om de kinesiske myndigheder kan håndtere Evergrandes konkurs (det tror vi, at de kan). Men vi er usikre på, om der er nok sigtbarhed i dette hjørne af det økonomiske farvand. For hvor mange kan helt ærligt sige, at de har fuld indsigt i, hvad der sker i den kinesiske ejendomssektor - denne gigantiske sektor, som tegnede sig for ca. 30 pct. af den globale vækst fra 2015 og frem til coronakrisen. Forudsætningerne er måske ikke til stede for at kalde det et nyt ”Lehman moment”, men mindre kan også gøre det, hvis det handler om at skabe usikkerhed.

Over de kommende måneder skal de kinesiske myndigheder på arbejde. Der skal skabes ro på markederne og tiltro til de resterende aktører i ejendomssektoren. Dem, som svømmer rundt i andedammen uden tøj på, skal kaldes op og klædes på, inden vandet forsvinder.

Den virkelige udfordring for de kinesiske myndigheder bliver at opretholde væksten i en situation med et stort pres på den sektor, som står for næsten en tredjedel af BNP. Vækst er i sidste ende afgørende for, om globale selskaber tjener nok penge til at retfærdiggøre høje vurderinger.

Læs også