Debat

Må pensionssektoren overhovedet tage klimaansvar?

Den danske pensionssektor er ikke længere europæisk rollemodel som den mest klimansvarlige.

Den danske pensionssektor er ikke længere etisk rollemodel i forhold til at være de mest klimavenlige investorer i verden. To hollandske pensionsselskaber, PME og Pensioenfonds Horeca & Catering, har nemlig frasolgt samtlige fossile investeringer i deres respektive aktie- og obligationsporteføljer. De sætter dermed helt nye etiske standarder for ansvarlige investeringer i forhold til klimakrisen.

Årsagen til de fossile eksklusioner er åbenlyst klimakrisens alvor. Beslutningen har endda kun haft minimale konsekvenser for pensionsselskabernes risikojusterede afkast. Til gengæld er de etiske vurderinger (ESG) og kreditratingerne blevet styrket, oplyses det i forbindelse med offentliggørelsen.

Ingen danske pensionsselskaber har endnu taget beslutning om fuldstændig eksklusion af fossile selskaber. I samtlige aktie- og obligationsporteføljer i den danske pensionssektor finder man stadigvæk investeringer for milliarder af kroner i globale fossile energiselskaber, herunder endda i flere selskaber, der øger kapaciteten fra nye fossile projekter.

Danske pensionsselskaber tror altså fortsat på, at fossile energiselskaber er en del af klimaløsningen og sektoren indtager fortsat en position, der dikterer, at det er bedre at tjene hurtige penge, end at verdenssamfundet indfrier løfterne i Paris-aftalen.

En anden årsag til, at ingen dansk pensionskasse endnu har udmeldt total stop for fossile investeringer, skal spores i Finanstilsynets seneste fortolkning af det såkaldte prudent-person-princip.

Pensionsselskaberne er ganske enkelt bekymret for at Finanstilsynet med påtaler vil effektuere sin holdning om, at klimaspørgsmålet udelukkende vedrører investeringsrisici og ikke har noget som helst at gøre med samfundsansvar eller jordens velbefindende.

Grænsen for hvad pensionssektoren kan gøre for klimakrisen ved at frasælge samtlige fossile investeringer, er med Finanstilsynets egne ord nemlig begrænset til, ”at fravælgelsen af større sektorer eller geografiske områder sker under hensyntagen til, at investeringsuniverset i et pensionsprodukt skal have en størrelse, der giver mulighed for at opnå tilstrækkelig spredning af investeringer.”

Et totalt stop for investeringer i olie-, gas- og kulselskaber vil udelukke ca. 2,7 procent af verdensindekset. De danske pensionsselskaber vurderer altså, at det er for meget i forhold til at holde sig inden for Finanstilsynets tolkning af prudent-person princippet.

Trods pensionssektorens mange grønne klimaløfter er faktum i skrivende stund, at danske pensionsopspareres penge fortsat investeres i selskaber, der aktuelt modarbejder både Paris-aftalens reduktionsmål og Det Internationale Energiagenturs budskab om øjeblikkelig stop for udvikling af nye oliefelter.

Spørgsmålet er, om pensionssektoren fortsætter de fossile investeringer, fordi de ikke er klimaambitiøse nok og ikke accepterer, at åbning af nye oliefelter ikke er en option, hvis målet i Paris-aftalen om maksimalt to graders global temperaturstigning ikke skal forsvinde i horisonten.

Eller er årsagen, at de frygter påtaler fra Finanstilsynet om, at prudent-person-princippet ikke overholdes og opsparernes pensioner måske forringes i samfundssindets og klimaets tegn.

Kombinationen af et rigidt tænkende Finanstilsyn og pensionsselskaber, der er skræmt og ikke tager klimatruslen tilstrækkeligt alvorligt gør under alle omstændigheder, at pensionsselskaberne fortsat investerer i selskaber, hvor CO2-udledningerne stiger og den fossile kapacitet udvides.

Øjebliksbilledet af den danske pensionssektors fossile investeringer er, at milliarderne fortsat strømmer mod aktiviteter, der forværrer klimakrisen. Det hersker der ikke tvivl om og det kan nemt dokumenteres.

En af pensionssektorens mest populære fossile investeringer er oliegiganten Shell. Shell-aktien er at finde på flere pensionsselskabers beholdningslister, hvor PFA’s investering på næsten én milliard kroner måske er den største i sektoren. Også Pensiondanmark, Pensam, Danica Pension, Sampension, LD Fonde, AP Pension, Nykredit Invest, Lægernes Pension og PKA er blandt danske investorer i Shell.

Argumentet for at investere i Shell er, at oliegiganten har en troværdig klimaplan. Nu kan det være problematisk at spå om fremtiden, og hverken jeg, pensionssektoren eller Shell er spåkoner. Det vi ved, er, at Shell i 2021 investerer 2-3 milliarder dollars i grøn omstilling. Men vi ved også, at Shell samtidig investerer 8-9 milliarder dollars i fossil kapacitetsudvikling.

En udvidelse af kapacitet som der, ifølge det International Energiagentur, under ingen omstændigheder er rum for, hvis vi skal holde os under 1,5 grader. Shell-casen viser, at øjebliksbilledet af den danske pensionssektors investeringsstrategier fortsat har plads til selskaber, der forværrer klimakrisen.

Det er prisværdigt, at pensionssektoren har øget investeringerne i den grønne transformation. Men der er ikke rum for, at de medfinansierer en fortsat udbygning af fossile brændstoffer.

Vi må håbe, at Finanstilsynet også vil gøre det klart, at danskernes pensionsmidler selvfølgelig ikke skal investeres i en fortsat opvarmning af planeten. At planeten og menneskers ve og vel er en relevant risiko for os alle sammen, som pensionssektoren selvfølgelig skal tage udgangspunkt i, når de investerer.

Læs også