Debat

Storbyboernes almene boliger betales af gennemsnitsdanskeren

Statsstøttede boliger kan på en måde ses som en overførsel fra vores fælleskasse til dem, som ender med at bo i en billig almen bolig.

Regeringen har med sin plan ”Byer med plads til alle” for alvor sat gang i diskussionen om, hvordan boliger i byerne skal fordeles. Socialdemokratiet peger på to overordnede mål med planen. For det første skal alle have råd til at bo i byerne. For det andet skal byerne have en mere blandet beboersammensætning. Regeringen ønsker hovedsageligt at nå målet ved at oprette flere almene boliger med en lav leje.

Målet er sat, og vejen dertil ligger tilsyneladende fast, men omkostningerne ved politikken går man mindre op i at forklare. Økonomer ynder at sige, at man ikke kan få en gratis frokost. Regningen betales altid et eller andet sted. Hvis staten ønsker at stille billige boliger til rådighed, er den nødt til direkte eller indirekte at betale forskellen mellem markedsprisen og den lave leje. Jo dyrere området er, og jo lavere man vil sætte lejen, desto større tilskud er staten nødt til at give.

Statsstøttede boliger kan på den måde ses som en overførsel fra vores fælleskasse til dem, som ender med at bo i en billig almen bolig. Da forskellen mellem markedsprisen og den ønskede leje typisk er størst i de store byer, går overførslen i store træk fra gennemsnitsdanskeren til københavneren og aarhusianeren.

Pointen her er ikke, at alment boligbyggeri er en dårlig politik: statsstøtte kan sagtens forsvares, hvis det tjener et formål for samfundet. Det er bare vigtigt, at vi forstår omkostningerne ved politikken. For hver almen bolig, vi opretter, skal staten opkræve mere i skat eller spare på det offentlige forbrug. Og spørgsmålet er selvfølgelig, hvad borgerne ellers kunne have fået for pengene.

En mindre synlig problemstilling drejer sig om, hvordan de almene boliger fordeles i forhold til at nå regeringens mål. Tidligere studier har vist, at en del af de almene boliger tildeles velstillede byboere, som foretrækker det billigere alternativ til markedsprisen i byen.

Samme studier viser at velstillede borgere støttes mere per person end andre, da de typisk bor i de mest eksklusive områder. I det tilfælde bidrager statsstøtten ikke til, at flere får råd til at bo i byen. I stedet giver man folk, som alligevel ville bo i byen, en lavere leje og dermed mulighed for et højere privatforbrug.

Man kunne få mere for pengene, hvis boligerne blev målrettet de borgere, som regeringen har et ønske om skal bo i byerne. Så bliver spørgsmålet bare: Præcist hvem er det? Er det de gamle uden meget på pensionsopsparingen, SOSU-assistenten, sygeplejersken eller en helt fjerde gruppe?

Blandede byer er et legitimt politisk mål, men lad os få alle omkostningerne frem i lyset og nå målet med så få skattekroner som muligt.

Læs også