Debat

Vil du da arbejde for 200 kroner i timen juleaften?

Virkeligheden er tit kompleks, men til gengæld dejligt konkret. Så: Vil du arbejde juleaften?

Et ungt menneske i min bekendtskabskreds har fået et spændende valg. Eller – valg og valg. Personen, der er årsag til, at han skal vælge, har ikke rigtig givet noget valg. Men altså: Han skal vælge mellem at holde juleaften med sin familie og tjene en masse rare penge.

Helt præcis står hans valg mellem juleaften med familie og juleaften med arbejde til 200 kroner i timen.

Sådan er det.

Lige om lidt spørger jeg dig, hvad du selv ville vælge. Begynd gerne at tænke over det.

Men naturligvis er du allerede godt i gang med at tænke over, om det er et manipuleret spørgsmål. Om LO Ungdom står gemt bag gardinet. Eller Dansk Psykolog Forening. Eller Saxo Bank. De kunne alle tre have interesser i sagen.

Men nej. Der er ikke nogen bag gardinet. Kun mig, og jeg manipulerer kun mod kontant betaling. Så tænk frit:

Vil du arbejde for 200 kroner i timen juleaften? Tak.

Jeg kan mærke, at du er ved at svare udenom. Har jeg ret? Når hjernen kommer op i en vis alder – hos nogen 21, hos andre 97 – begynder den at stivne i en forestilling om, at virkeligheden ikke kan være anderledes, end den er. Du er i gang med at bygge op til det svar, at du som regnskabsmedarbejder, arkitekt, gymnasielærer, HR-chef, cykelsmed, folketingsmedlem, pedel, skatteadvokat – sæt din egen jobtitel ind – naturligvis ikke arbejder juleaften efter klokken 18.

Fair nok. Men vil du? Til 200 kroner i timen?

Eller laver du den anden undvigemanøvre og peger på sygeplejerskerne, falckredderne og plejehjemsmedhjælperne, der ikke har noget valg, når vagtskemaet for jul og nytår er lagt fast? Så hvorfor, svarer du, skulle et ungt menneske slippe for at arbejde, mens andre knokler, og DR1 sender ”Baronessen på benzintanken”?

Nej. Der har du en pointe. Og gårdejere bliver ikke spurgt, om de vil gå en runde i stalden juleaften klokken 20, fordi den litauiske fodermester den aften har fri, og taxavognmænd kan heller ikke vælge frit på alle hylder.

Der er kun én juleaften om året, så der skal dælme penge på bordet. Men hvor mange?

Anders Heide Mortensen

Men ville du selv? Hva’? Arbejde til 200 kroner i timen juleaften.

Virkeligheden er ofte kompleks, men den er som regel dejligt konkret. Man må vælge. Nu vil jeg bede dig vælge mellem, om du ikke vil arbejde juleaften under nogen omstændigheder, eller om du 24. december om aftenen kunne være klar til at fravælge familien, middagen og samværet, hvis lønnen var høj nok.

Vælg.

For nogen er valget let. Arbejde juleaften behøver ikke rumme afsavn – tværtimod – for mennesker, der er alene, nyskilte, der er uden deres børn, enspændere og folk, der er opfyldt af lede ved julens væsen. For andre er valget svært. Der er kun én juleaften om året, så der skal dælme penge på bordet. Men hvor mange?

Det unge menneske i min bekendtskabskreds vil som sagt få 200 kroner i timen for at arbejde, mens andre går om juletræet, deler gaver ud, kigger ind i stearinlysene og lader halløjet vare så længe, nogen orker. Han vil få 200 kroner i timen for at stå på den side af en disk, der sørger for, at mennesker også juleaften kan få fadøl og selskab og vekslet en lille ensomhed til en høj promille.

Der er bare det, at det unge menneske ikke synes, at 200 kroner er forfærdeligt meget for at kigge på de her mennesker juleaften. I stedet for sin familie. Han er derfor blevet besværlig. Til personen, der siger, at der ikke er noget at tale om, for sådan er vilkårene, når der er travlt, svarer han: ”200 kroner i timen – come on. Vi taler om juleaften, og der bliver jo revet og flået i folk. Der er jobtilbud all over, fordi økonomien boomer, og alle har brug for arbejdskraft”.

Og nu kommer næste spørgsmål, jeg vil bede sig tænke over – om du selv vil arbejde til 200 kroner i timen juleaften.

Det spørgsmål er, om det unge menneske er socialist eller har fat i markedsmekanismen. Altså at når en produktionsfaktor er knap, og efterspørgslen stiger, stiger prisen. Også prisen på arbejde. Sådan er det bare. Også med arbejdskraft. Punktum.

Jeg er i tvivl.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også
Top job