Serier

Klimakrise: Forbrugere og aktionærer kræver handling af topledelsen nu

Det er slut med gratis omgange - til COP-møderne såvel som bestyrelsesmøderne. Engang kunne man lægge CO2-udfordringen på den næste CEO’s skrivebord, men i dag vil forbrugere og aktionærer høre om midler frem for mål.

Klimatopmøde i Glasgow

I disse dage er diplomater fra hele verden samlet i Glasgow til COP26, og flere ambitiøse aftaler er faldet på plads. Danmark har eksempelvis tilsluttet sig en erklæring om, at shipping-industrien skal være klimaneutral i 2050. Og selvom målsætninger som denne fortsat tager en god del af mediernes rampelys, stiller flere i dag spørgsmål til, hvordan vi skal reducere fremfor, hvor meget vi skal reducere. Et fokusskifte, der i høj grad har flyttet opmærksomheden over på samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder.

Det kan mærkes hos landets chefer. I en nylig rundspørge fra organisationen Lederne svarer halvdelen af de adspurgte private erhvervsledere, at de kan mærke et pres fra omverdenen for at nedbringe deres virksomheds klimaaftryk. Det seneste eksempel fra politisk side sås i sidste uge, da transportministeren efterlyste større bidrag til etablering af ladeinfrastruktur til elbiler fra landets virksomheder.

Med andre ord er den tid forbi, hvor ledelsen kunne vedtage et ambitiøst mål og lade den næste CEO se på, hvordan man kom i mål. Med det stigende pres fra både politikere, aktionærer og ikke mindst forbrugerne bliver virksomheder nødt til løbende at vise, hvordan de arbejder på at nå i mål med deres klimaambitioner.

Her kan de lavthængende frugter være fristende – og måske også fornuftige til en start. Men hvis man som virksomhed faktisk vil ride på den grønne bølge fremfor at kæmpe for ikke at tage vand ind, må man gå mere grundigt til værks.

En forudsætning er her at kende klimaaftrykket i de enkelte led i værdikæden. Vil du reducere aftrykket, er du nødt til at kunne måle på det. Og kan du måle det, kan du se, hvor der er mest reduktion at hente. Er det din underleverandørs produktion af delkomponenter, der slider på klimaet? Eller er det distributionen til forbrugerne, der tynger jeres CO2-regnskab?

Allerstørst effekt opnår de virksomheder, der tænker kerneforretningen sammen med klimaindsatsen, og som ser det som værdiskabelse snarere end en omkostning. Herhjemme er møbelvirksomheden Mater et eksempel. Her har man forfinet en teknologi, der blev skabt til at lave affald om til tagtegl, så man i dag kan formpresse møbler ud af affald. Produktet er med andre ord blevet en del af løsningen.

Jeg erkender, at det ikke nødvendigvis er et nemt at skaffe overblikket over klimaaftrykket i værdikæden. Til gengæld slipper din virksomhed for at fægte i blinde, når du først har sikret indsigterne og evnen til at tracke udviklingen. Ligesom det bliver nemmere at kommunikere til aktionærer og kunder, hvad din virksomhed gør for at reducere klimabelastningen. Det gælder i øvrigt for den nuværende CEO såvel som den næste.

Læs også
Top job