Debat

Måske vil du kunne gemme dine fremtidige julefotos i dig selv

Løsningen på det stigende behov for datalagring kan være DNA’et i vores egne kroppe, i vores husdyr eller planter, men vil vi virkelig det?

Julekager, juletræ og børnene med nissehuer på. De fleste familier foreviger julen med mobiltelefonen, og mange af disse fotos bliver gemt i datacentre sammen med de ufattelige mængder af videoer, e-mails og alt muligt andet digitalt data, som bliver lagret og transporteret rundt hvert eneste sekund, hver eneste time, hver eneste dag året rundt.

I mange af de store techvirksomheder er man udmærket klar over, at nutidens måde at lagre data på ikke imødekommer fremtidens behov. Der bliver derfor kastet mange ressourcer efter at finde alternativer til de enorme datacentre. F.eks. undersøges det, om man ville kunne bruge DNA til datalagring.

I november fik forskere fra Microsoft og University of Washington offentliggjort forskningsartiklen Scaling DNA data storage with nanoscale electrode wells, som er blevet præsenteret som et gennembrud, fordi artiklen beskriver, hvordan kunstigt DNA kan bruges til datalagring.

Forskningsartiklen leder naturligt tankerne hen til en fremtid, hvor vi måske også vil kunne bruge vores egne kroppe til datalagring. Og hvis ikke vi vil bruge os selv, kan familiens julebilleder måske opbevares i vores hund, i en stueplante eller i et træ i haven.

Vi tør naturligvis ikke sige, om dette kommer til at ske, men det synes sikkert, at bio-tech-industrien vil komme til at præsentere os for nogle vilde datalagringsmuligheder, som vi som samfund vil skulle tage stilling til.

Mange af os har nemlig for længst vænnet os til at kunne beholde selv vores mest uskarpe foto fra julen for fem år siden, og hvis vi gerne vil fortsætte med det, altså med at kunne lagre og sende nærmest ubegrænsede mængder af data billigt, bliver vi nødt til at acceptere et alternativ til datacentrene.

Heller ikke i big tech-industrien er der tegn i sol og måne på, at man ønsker at begrænse mængden af data, og det er ikke kun udnyttelsen af vores ressourcer på jorden, som bliver afsøgt. Flere af big tech-industriens ”big men”, deriblandt Jeff Bezos og Elon Musk, har investeret enorme summer for at undersøge, hvad det ydre rum kan bruges til.

Historisk set er det langt fra nyt, at industriernes mest innovative hjerner afsøger naturens ydre og indre rum. Desværre er konsekvenserne også kendte; naturens ressourcer bliver ødelagt eller brugt op og derefter skrottes de.

I en tid, hvor klimaproblemerne illustrerer denne tendens, skulle man måske spørge sig selv, hvad et uskarpt foto fra julen 2016 virkelig er værd.

Vi skriver ikke dette for at ødelægge dine Kodak-øjeblikke fra juleaften. Vi synes bare, at det er vigtigt at pointere, at selv om det virker ganske gratis at tage disse billeder, så har de altså en pris. Vi kender den bare ikke endnu.

Læs også
Top job