Debat

Hvem bliver vindere og tabere i et miljø med højere inflation?

Over de kommende år kommer vi til at opleve en noget højere inflation, end vi har været vant til efter finanskrisen. Det kan have stor betydning for afkastet i forskellige aktivklasser som aktier, obligationer, ejendomme og alternativer.

Efter finanskrisen har vi i Danmark såvel som i resten af den udviklede verden oplevet meget lav inflation. For Danmarks vedkommende har inflationen været cirka 1 pct. om året fra finanskrisen kulminerede i 2009 til coronakrisens begyndelse.

I kølvandet på coronakrisen har vi generelt set markant højere inflation grundet en kombination af ekstremt ekspansiv/lempelig pengepolitik fra alverdens centralbanker samt en overraskende kombination af meget stærk efterspørgsel (privatforbrug) og større forstyrrelser af globale forsyningskæder. Det har mindsket udbuddet af alt fra biler til mikrochips og energiintensive produkter.

Stigningen i inflationen vil få betydelige konsekvenser for afkastene i forskellige typer af investeringer.

David Bakkegaard Karsbøl

USA oplever lige nu en inflation på næsten 6 pct., mens Danmark ”kun” har haft en stigning i nettoprisindekset på 3,3 pct. de seneste 12 måneder. Endnu har centralbankernes svar været nølende i en grad, som bør skabe bekymring for, at de ikke i tide får kvalt den stigende inflation. Efter min vurdering kan vi derfor godt forvente flere år med inflation på 2-4 pct.

Stigningen i inflationen vil få betydelige konsekvenser for afkastene i forskellige typer af investeringer. Typisk vil aktiemarkedet ikke have et afkast, som afviger nævneværdigt fra dets langsigtede gennemsnit (7-9 pct.) i perioder med høj inflation.

Årsagen er, at virksomheder i stort omfang er i stand til at sende prisstigninger videre til deres kunder, og at virksomheders indtjening typisk derfor ikke bliver påvirket af inflationen. Dog bør det forventede afkast blive korrigeret for den meget høje nuværende prisfastsættelse i aktiemarkedet.

Derfor lander de kommende ti års afkast nok et sted mellem 4-6 pct. Selv efter en inflation på eksempelvis 3 pct. vil der altså over 10 år kunne forventes et reelt afkast i form af højere købekraft ved en aktieinvestering.

Den store taber i et miljø med vedvarende høj inflation vil blive bankindskud og obligationsinvesteringer. Den nuværende negative rente på -0,65 pct. og en inflation på eksempelvis 3 pct. vil over en tiårig periode medføre, at bankindskud vil miste 31 pct. af deres købekraft. Har man investeret i tiårige statsobligationer med en rente på nul procent og holder dem til udløb, vil man til sidst have mistet 26 pct. af sin købekraft.

Det, som tidligere kunne anses som ”sikre investeringer”, bliver derfor med stor sikkerhed de største tabere.

Udlejningsejendomme står til at blive nogle af de største vindere som følge af højere inflation. Det skyldes, at lejeniveauet typisk bliver reguleret med ændringen i nettoprisindekset i Danmark (og det vil medføre nogle ubehagelige overraskelser for lejerne i de kommende år).

Har man købt en udlejningsejendom og finansieret den med et lån svarende til to tredjedele af ejendommens værdi, vil en inflation på 3 pct. typisk medføre et årligt afkast alene som følge af værdiregulering af ejendommen på 9 pct. Dertil kommer, at lånene over tid vil blive mindre værd. Selvom ejendomsmarkedet er steget meget allerede, kommer ejendomsinvestorer derfor ikke til at gå grædende i seng i de kommende år. Kun den kommende ejendomsskattereform kan – måske – udgøre noget malurt i bægeret.

Alt i alt er det mit bedste bud, at vinderne ved højere inflation bliver udlejningsejendomme og til dels aktier samt investeringer i vedvarende energiformer.

David Bakkegaard Karsbøl

Investeringer i vedvarende energi er lige nu udsat for en del usikkerhed. På den ene side er mange af projekterne inden for solparker og vindmølleparker konstrueret sådan, at de vil kunne modtage en fast, garanteret afregning over hele investeringsperioden. Den løbende indtjening minder derfor om obligationers faste kuponer, og disse cashflows vil blive mindre værd som følge af højere inflation (og højere rente).

På den anden side er der en del af projekterne, som faktisk har mulighed for at afsætte produktionen til højere priser, hvilket naturligvis øger værdien af projekterne, hvis energipriserne er fordoblet. Om investeringer i vedvarende energi er blandt vinderne eller taberne i et miljø med højere inflation, er derfor ikke nemt at sige, og det vil ofte komme an på afregningskontrakterne i de enkelte projekter.

Alt i alt er det mit bedste bud, at vinderne ved højere inflation bliver udlejningsejendomme og til dels aktier samt investeringer i vedvarende energiformer, hvor man kan afsætte produktionen til de meget høje energipriser. Taberne bliver de traditionelt sikre investeringer som obligationer og bankindskud, der ovenikøbet grundet deres nuværende prisfastsættelse har et rigtigt dårligt udgangspunkt for at kunne give et fornuftigt afkast på længere sigt.

Læs også
Top job