Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tre udfordringer påvirker aktierne – med Rusland som den største

De første måneder af 2022 har været udfordrende som aktieinvestor med negative afkast som det gennemgående tema på tværs af regioner, sektorer og faktorer. Tre temaer har været og er dominerende som de forklarende faktorer.

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje

Tre temaer har været toneangivende for aktiemarkedets negative start på 2022. Det mest aktuelle og presserende tema er Ruslands invasion i Ukraine, hvilket næppe har forbigået nogens opmærksomhed den seneste uges tid.

Forinden da var det dog især høje inflationsforventninger og mulige renteforhøjelser, der stod for den største påvirkning af aktiemarkedet: Siden oktober sidste år har investorer i høj grad ændret forventningerne til, hvad de ledende globale centralbanker kommer til at gøre med styringsrenterne over de kommende kvartaler og år.

Siden oktober 2021 har markedet således inddiskonteret op mod seks rentehævninger i USA og to i Europa fra tidligere slet ikke at have haft forventninger til, at centralbankerne skulle agere ved at hæve renten.

Det kraftige skifte har naturligvis fået markedsrenterne til at stige, og dette i kombination med, at inflationsforventningerne på længere sigt er faldet, har sendt realrenterne højere op.

Netop højere realrenter har været et af de omdrejningspunkter, der har sendt højt prisfastsatte vækstaktier ned og samtidig understøttet de mere klassisk orienterede og lavere prisfastsatte valueselskaber, om end disse på det seneste blot er faldet mindre.

Normalisering af væksten i kølvandet på Covid

Højere inflation og prisstigninger er baggrunden for, at centralbankerne ventes at skulle begynde at hæve renterne, men udfordringen er, at mange af prisstigningerne skyldes udbudsproblematikken og problemer i forsyningskæden i kølvandet på covid-19, hvor netop centralbanker og politikere har stimuleret efterspørgslen.

Den gradvise normalisering af den globale vækst bliver således udfordret af, at centralbankerne adresserer udbudsdrevet inflation og dermed, gennem de forventede rentestigninger, øger risikoen for at påvirke den fremtidige efterspørgsel negativt.

I det omfang at centralbanker finder sig nødsaget til at fokusere på inflationsniveauet frem for efterspørgslen, vil frygten for stagflation (stagnerende vækst og højere inflation) i varierende omfang og fra tid til anden kunne blive et tema blandt investorer.

Ruslands invasion af Ukraine

Sidste uges eskalering på den geopolitiske scene har ligeledes bidraget væsentligt til investorers bevægelse ud af aktier og andre risikoaktier mod mere sikre alternativer som renter, udvalgte valutaer samt guld. Reaktionen er klassisk og helt i tråd med, hvad man bør kunne forvente ved en så kraftig eskalering af risiko og finansiel usikkerhed.

I relation til de to ovenstående punkter omkring centralbankernes bekæmpelse af inflation og normalisering af væksten i kølvandet på covid-19 bidrager den russiske situation aktuelt yderligere til centralbankernes dilemma.

Europas energiafhængighed er gennem længere tid blevet udstillet, og de seneste dages massive prisstigninger på olie og gas skubber yderligere til de prisstigninger og den inflation, som centralbanker forsøger at dæmpe.

Samtidig med dette har sanktioner mod Rusland desuden mulige negative væksteffekter for bl.a. Europa, og med fortsat opadgående pres på inflationen og potentielt nedadgående pres på væksten udfordres investorer og ikke mindst centralbankchefer.

Centralbankchefer i dilemma

Mange spørgsmål rejser sig naturligt i kølvandet på en finansiel visibilitet, der er nedsat som følge af de aktuelle geopolitiske forhold og ikke mindst spekulation omkring parternes forventede reaktionsmønster herfra – både militært og politisk.

Historisk har geopolitiske begivenheder haft en relativt begrænset og kort negativ markedsmæssig effekt. Selvom jeg, med sidste uges bevægelser har et relativt konstruktivt syn på aktier de kommende 12 måneder, er det vigtigt at holde sig for øje, at Putin, Europas energiafhængighed og ikke mindst centralbankernes dilemma mellem inflation og vækst vil være omdrejningspunkterne for den kommende tids udsving på de finansielle markeder.

Centralbankerne vil ultimativt vælge at fokusere på vækst og finansiel stabilitet skulle det komme så langt, men Putins beslutninger sætter aktuelt centralbankerne i et dilemma med de finansielle markeder som gidsler.

Otto Friedrichsen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.