Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Råderummet er væk: Politikerne tvinges til at foretage hårde valg

Aftalen om forhøjelse af forsvarsudgifterne til 2 pct. finansieres af råderummet og lempede finanspolitiske målsætninger. Resultatet er ikke en decideret regning i børneværelset eller en tilbagevenden til nødvendighedens politik. Men det betyder, at nutidige og fremtidige politikere står overfor benhårde politiske prioriteringer.

Niels Storm Knigge, seniorøkonom i tænketanken Kraka

Med det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik aftalte de fem partier på midten af dansk politik at løfte forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP senest i 2033. Med aftalen og en vækst i det offentlige forbrug der svarer befolkningsudviklingen er råderummet i den kommende 2030-plan opbrugt.

Prisen på at løfte forsvarsudgifterne skønnes til omtrent 18 mia. kr., som skal betales af råderummet samt ved at lempe saldomålet i 2030 fra strukturel balance til -0,5 pct. af BNP. Denne tekniske manøvre – at lempe saldomålet – har fjernet den sidste mulighed for at skaffe flere penge uden at finde en konkret, politisk anvist finansieringskilde som f.eks. højere skat, reformer eller besparelser på velfærdsudgifter.

I årene frem til ca. 2045 er de offentlige finanser i strid demografisk modvind, og der er udsigt til en lang årrække med offentlige underskud større, end hvad budgetloven tillader. Den udfordring er dog ikke blevet sværere med denne aftale, da man samtidig med det lempeligere saldomål i 2030, har aftalt af sænke budgetlovens underskudsgrænse fra -0,5 til -1 pct. af BNP.

Man har altså svækket udgangspunktet med -0,5 pct., men samtidig sænket barren for, hvornår underskud er et juridisk problem med tilsvarende., så den finanspolitiske udfordring efter 2030 er uændret. Øvelsen har fået budgetlovens fader, tidligere finansminister og Børsens nuværende chefredaktør Bjarne Corydon, til at kalde aftalen ”uansvarlig”, og sagt at de nuværende politikere ”bruger narkomanisk løs af pengene [NSK1] ”.

Det er at stramme skruen. De økonomiske vismænd har anbefalet, at man lempede budgetlovens grænse fra -0,5 til -1 pct. af BNP, og Nationalbanken fulgte trop og kaldte det foreneligt med sund finanspolitik. Det skyldes, at der er solid langsigtet finanspolitisk holdbarhed og at den offentlige danske gæld er så lav – ja faktisk er den offentlige nettogæld negativ – at en årrække med mindre underskud ikke udgør et økonomisk problem.

Aftalen lægger til gengæld store beslag på fremtidige folketing: Penge kan nu engang kun bruges én gang, og når de går til militærudgifter, kan de ikke prioriteres til lavere skat eller til velfærdsopgaver. Ønskelisten er ellers lang.

Det kræver fortsatte effektiviseringer eller skattestigninger, hvis befolkningens forventninger til offentlig service skal kunne håndteres med den beskedne vækst i offentligt forbrug, som der lægges op til med velfærdsloven. Dertil kommer håndteringen af klimaudfordringen, som ikke er blevet mindre vigtig eller nemmere af, at vi nu også skal frigøre os hurtigst muligt fra Putins gas og olie.

Aftalen betyder ikke, at der er gravet et uansvarligt hul i de offentlige finanser. Vi er ikke tilbage 00’erne, da udsigten til en aldrende befolkning gjorde det uomgængeligt at indgå velfærdsforliget i 2006 om stigende pensionsalder. Der er derfor ikke opstået en nødvendighedens politik, som det i årene efter finanskrisen blev hævdet at vi stod overfor. Men udsigterne er meget stramme fremadrettet, og politikerne vil blive tvunget til at foretage hårde valg.

Niels Storm Knigge

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.