Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Krigen i Ukraine rammer økonomien og fører til en ny verdensorden

Der er ikke udsigt til global recession, men der kan blive mangel på en række varer, ligesom inflationen vil forblive høj i den kommende tid.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea

Nu skulle det lige være så godt. Foråret var på vej, pandemien stod over for sin afslutning og dansk økonomi midt i et solidt opsving, hvor det største problem var manglen på arbejdskraft. Men så kom Ruslands invasion af Ukraine og ødelagde verdensbilledet på en nat.

Det er klart, at de kolossale humanitære omkostninger, som krigen medfører, er langt de værste konsekvenser. Men situationen kaster også mørke skygger over de økonomiske udsigter.

For det første i form af højere priser og mangel på energi og råvarer, som Rusland normalt sælger meget af på verdensmarkedet. Det gælder også varer, som ikke er underlagt de vestlige landes sanktionspolitik eller Ruslands eget eksportforbud, da udelukkelsen af mange russiske banker fra SWIFT-systemet i praksis umuliggør betalingstransaktioner på tværs af landegrænserne.

Der er tale om én lang negativ kædereaktion.

Helge J. Pedersen

Endvidere er en stor del af Ukraines økonomi for tiden sat ud af spillet, hvilket forstærker problemerne, da Ukraine også har en stor produktion af essentielle varer og mange virksomheder, som er vigtige underleverandører til bl.a. bilindustrien. Det vil give lange leveringstider på mange forbrugsvarer i den kommende tid.

For det andet bliver forbruger- og erhvervstilliden ramt af den generelle usikkerhed og høje inflation. Det risikerer at udmønte sig i lavere forbrug og investeringsaktivitet. En effekt, som kan få yderligere næring af de stigende risikopræmier på finansielle aktiver, som krigshandlingerne også har afstedkommet. Og når væksten i verdensøkonomien falder, vil det også ramme udenrigshandlen. Så der er tale om én lang negativ kædereaktion.

Det er på forhånd enormt svært at foretage et kvantitativt skøn over de økonomiske konsekvenser af krigen. Men en række centralbanker og institutioner har opstillet scenarier for udviklingen. OECD vurderer, at den økonomiske vækst i euroområdet bliver reduceret med knap 1,5 procentpoint i forhold til en situation uden krig, og ECB har regnet sig frem til nogenlunde samme resultat.

Herhjemme har både Nationalbanken og regeringen opstillet scenarier, som entydigt peger i retning af en svagere vækst, højere arbejdsløshed og højere inflation end i udgangssituationen. Men ingen af dem forudser dog, at vi står over for en større og langvarig økonomisk nedtur som følge af krigen.

Det er selvfølgelig en god nyhed, men det må ikke glemmes, at der er tale om konstruerede scenarier, som simuleres på en økonomisk model, som dybest set ikke er konstrueret til at forudsige udviklingen i en krigssituation. Usikkerheden om beregningerne er derfor betydelig større end normalt. Det kan sagtens gå bedre end forudset, hvis krigshandlingerne snart indstilles, men det kan så sandelig også gå meget værre, hvis krigen trækker i langdrag og i værste fald spreder sig udenfor Ukraines grænser.

Det betyder imidlertid også, at der er al mulig grund til at holde alle døre åbne for lempelser af den økonomiske politik, hvis en ny recession står for døren. Og eftersom de fleste af verdens centralbanker har travlt med at bekæmpe den alt for høje inflation gennem en stramning af pengepolitikken, er det især finanspolitikken, som må holde for.

Det er da også tilfældet i rigtig mange lande, hvor man er gået i gang med at holde hånden under husholdningernes købekraft ved f.eks. at sænke momsen og afgifterne på energi, øge transportfradraget, kompensere virksomhedernes energiregninger eller endda indføre maksimalpriser på gas og el. Den danske regering har indtil videre kun vedtaget den såkaldte varmepakke, men værktøjskassen er kendt, hvis der skulle blive brug for yderligere tiltag.

Der er slet  ingen tvivl om, at forholdet og dermed også de økonomiske relationer til Rusland vil forblive på frysepunktet i mange år endnu – selv hvis der skulle Indgås en snarlig fredsaftale.

Helge J. Pedersen

Samtidig bliver forsvarsbudgetterne nu forøget markant i de vestlige lande ligesom den skelsættende beslutning om at gøre EU uafhængig af russisk energi betyder, at den grønne omstilling bliver accelereret. Det vil også skabe efterspørgsel og job.

Mens der altså er stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine. Udover at inflationen bliver højere og væksten lavere på kort sigt. står det mere klart, at den vil ændre ved nogle af de grundlæggende strukturer i samfundet. Sikkerhedspolitikken er sat i højsædet og det vil afspejle sig i sammensætningen af efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser over de kommende år.

Og der er slet ingen tvivl om, at forholdet og dermed også de økonomiske relationer til Rusland vil forblive på frysepunktet i mange år endnu – selv hvis der skulle Indgås en snarlig fredsaftale. Og selvom der ikke bliver tale om en ny kold krig, baseret på en bi-polær magtbalance, som vi kendte det fra 1945 til 1991, er der næppe nogen tvivl om, at vi nu igen står over for en brydningstid i den globale verdensorden. Hvem, Kina vælger at støtte i den aktuelle konflikt, kan vise sig helt afgørende for, hvordan de kommende mange år vil forme sig for os alle sammen.

Helge J. Pedersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.