Tavshedspligt er en balancegang, vi alle skal mestre
I sager med personer i højtstående stillinger kan det virke tydeligt, at man ikke skal lufte fortrolige oplysninger overfor fremmede. Men hvordan er det nu med helt almindelige mennesker og tavshedspligt? Hvad er det nu, man ikke må udtale sig om uden for arbejdspladsens fire vægge?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er i øjeblikket under anklage for at have afsløret fortrolige detaljer om et overvågningssamarbejde mellem Danmark og USA på TV2 News tilbage i december sidste år. Det har tidligere kun været gisninger, men Claus Hjort skulle altså angiveligt, i bedste sendetid, have bekræftet, at dette samarbejde findes.
Sideløbende kører en lignende sag med Lars Findsen, øverste chef i Forsvarets efterretningstjeneste (FE), der netop er blevet løsladt fra varetægtsfængsel ligeledes for læk af fortrolige informationer.
Begge eksempler er selvfølgelig dybt alvorlige. For er anklagerne sande, kan det potentielt have betydning for Danmarks fortsatte samarbejde med andre lande.
Det kan måske virke indlysende, at man, når man sidder i en højtstående stilling med adgang til fortrolige oplysninger, skal passe på med, hvad man deler med resten af Danmark. Også efter, at man ikke længere sidder i den pågældende stilling.
Heldigvis er det jo de færreste, der kommer til at blive udspurgt på direkte tv om ting, som har betydning for den nationale sikkerhed. Men mindre kan rent faktisk også gøre det. Har du f.eks. tænkt over, at du som helt almindelig lønmodtager også kan komme i fare ved at dele oplysninger fra din arbejdsplads? Uanset om du er offentligt ansat, funktionær eller selvstændig har du nemlig i højere eller lavere grad tavshedspligt.
Det gælder også for dig
Det kan virke mindre alvorligt, når du fortæller en anekdote fra arbejdspladsen om en kollega, borger eller patient, der gjorde noget fjollet. Men er det egentlig OK? Det hedder tavshedspligt af en årsag. Du har pligt til at være tavs om ting, der sker på din arbejdsplads. Denne pligt er ikke sat i værk for at beskytte dig. Den er sat i værk for at beskytte personer, aftaler og fortrolige forretningsforhold, der ikke skal udenfor de berømte fire vægge.
For nogle professioner er tavshedspligt en svoren dyd. Læger, psykologer og advokater ligger f.eks. inde med dybt personlige oplysninger og er derfor underlagt en stramt reguleret tavshedspligt. Den er ikke sat i værk for at beskytte advokaten, men den, der opsøger servicen.
De oplysninger, der bliver fortalt på et advokat- læge- eller psykiaterkontor, er fortrolige, og det er ulovligt at dele dem med andre.
Tavshedspligt og niveauet herom skifter en smule alt efter din profession. Nogle professioner har stramme regler for hvor mange oplysninger, der må deles, mens andre professioner styres med løsere tøjler. Det handler oftest om medarbejdere, der ikke umiddelbart har adgang til fortrolige oplysninger.
Et par tommelfingerregler i dagens Danmark er dog:
- I en verden domineret af sociale medier, der er fyldt med grupper og kommentarfelter og holdninger til andres arbejde, skikke og væremåder, skal man virkelig passe på – uanset profession. Luft ikke navne, oplysninger og holdninger om noget, du har informationer omkring gennem dit arbejde. Ageren på sociale medier er ligesom at tale foran et fyldt stadion, og der er altid nogen, der kender nogen eller deler noget, og det kan lynhurtigt give dig problemer på din arbejdsplads. Din tavshedspligt gælder også på de sociale medier, så medmindre du har fået samtykke fra vedkommende, så træd varsomt.
- Mange virksomheder bruger deres kunder i deres markedsføring, fordi det giver bedre mening at få andre til at tale godt om én. Det er imidlertid brud på tavshedspligten at berette om en kundes problemer, selvom der præsenteres en løsning, uden kunden har givet sit samtykke. Søg derfor altid for at indhente samtykke fra alle personer, inden du bruger dem i din markedsføring.
- Loyalitetsforpligtelsen gælder i alle ansættelsesforhold, uanset om den står i medarbejderens ansættelseskontrakt eller ej. Det betyder, at medarbejderen skal handle loyalt overfor sin arbejdsgiver, såsom at medarbejderen ikke må udføre arbejde for konkurrerende virksomheder under deres ansættelse, eller komme med negative udtalelser om chefen og virksomheden.
- Loven om forretningshemmeligheder er en af de regler, som mange medarbejdere skal være opmærksomme på. En forretningshemmelighed er, når oplysningerne har en handelsværdi for virksomheden og kan udnyttes af andre. Det kan f.eks. være budgetter, produkter, salgsfremstød, kundekartotek, opskrifter, modeller, beskrivelser m.v.
Overvejende er mit budskab dog; hvis du er i tvivl, om det du er på vej til at dele, er fortroligt – så lad være. Især på direkte tv.
