Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Nye normer for erhvervslivet? The times they are a-changin’

I 2020 forsvarede organisationerne retten til at beholde coronastøtten – også for virksomheder uden behov for støtte. I dag pukker vi på selskaber, der driver virksomhed i Rusland. Har vi fået andre normer for erhvervslivet?

Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand. oecon. jorn@jastrup.com

Det er som om, dansk økonomi ikke har kunnet finde tilbage til normalen, siden finanskrisen ramte os i 2008. Inden vi havde fået vejret igen, blev Europa i 2010 ramt af en statsgældskrise, som er hos os endnu. I 2020 kom covid-19 til Danmark. Dårligt nok havde vi smidt masken, før Putin i februar 2022 slap helvede løs i Ukraine. For et år siden var mange danskere ikke i stand til at udpege Ukraine på et landkort; nu har landet fået status af dansk nærområde.

Vi har vænnet os til, at staten har spændt et sikkerhedsnet ud under borgerne – danskerne, som socialdemokraterne ynder at udtrykke sig. Siden 2008 – også før, men næppe så massivt – har også erhvervsdrivende virksomheder været omfattet af velfærdsstatens sikkerhedsnet.

Det er afhængighedsskabende. Hos modtagerne – og hos politikerne! Og som krigen kommer hjælpen med en pris, som det hedder på christiansborgsk. Det kan bankerne tale med om.

Over perioden 2008-12 blev vi begavet med fem bankpakker. Men pakkerne havde det fælles kendetegn, at aktionærerne og den ansvarlige kapital skulle holde for, før staten greb til lommerne. Ordningerne havde ikke til formål at undsætte aktionærerne. Bankerne, der betalte 25 mia. kr. for statsgarantien, holdt i øvrigt staten skadesløs.

Ikke desto mindre har bankerne fået en dummebøde. Bankerne skal med et såkaldt samfundsbidrag – en eufemisme for en ekstra selskabsskat på 4 pct. – fra 2024 hvert år bidrage med 2,1 mia. kr., for at Arne kan få et par år mere på sofaen. Det er ikke en retsstat værdigt; det er populisme af værste slags. Gad dog nok vide, hvad der venter de virksomheder, der lod sig friste af lønkompensationsordningen og diverse hjælpepakker.

Omkring 1.000 selskaber, heriblandt A.P. Møller-Mærsk, Grundfos og Bestseller, tilbagebetalte af egen drift ca. 400 mio. kr. modtaget under ordningen. Men virksomhederne er skam berettiget til at beholde lønkompensationen, selv om de klarer sig fint foruden, fastholder lobbyorganisationerne. Vist så.

Danske virksomheder er i øvrigt også berettiget til at opretholde deres virksomhed i Rusland. Alligevel er den fremherskende opfattelse den, at Ecco, FLSmidth, Brdr. Hartmann og Rockwool er i færd med at placere sig på ”den forkerte side af historien”. Tidligere på ugen indledte Carlsberg tilbagetoget fra Moskva.

Vi kan ikke løfte os selv ved håret. Lad det ikke gå os, som det gik molboerne, der bar hyrden ind på marken, for at han ikke skulle træde kornet ned.

Jørn Astrup

Ole Sohn, tidligere erhvervsminister, mener, at staten bør kompensere virksomhederne for en del af det tab, de måtte få på grund af Ruslands krig i Ukraine. Måske Sohn her gør regning uden vært. »Vi kommer ikke til at kunne kompensere alle for alt«, som finansministeren udtalte forleden.

Lad os holde ham fast på det. Vi kan ikke løfte os selv ved håret. Lad det ikke gå os, som det gik molboerne, der bar hyrden ind på marken, for at han ikke skulle træde kornet ned. Virksomhederne har taget en kalkuleret risiko. Med mulighed for gevinst – og tab.

Søndag den 6. marts blev en bred kreds af partier enige om at øge forsvarsudgifterne fra 1,5 pct. i 2023 til 2 pct. af BNP i 2033. Det indebærer en årlig udgiftsforøgelse på 18-19 mia. kr., når stigningen er faset ind. Det svarer til en minkpakke – hvert år. Alle kunne se flammerne slå ud fra laden; nu gjaldt det om i en fart at få forhøjet forsikringssummen. Også for Mai Villadsen (EL).

For at udgifterne til krudt og kugler nu ikke skal gå ud over den offentlige velfærd, vedtog Folketinget at ændre budgetloven, således at det årlige offentlige underskud nu kan udgøre 1 pct. mod tidligere 0,5 pct. af BNP. Budgetloven vedtaget af Folketinget i 2012 skal sikre balance på de offentlige finanser. Men som alt menneskeskabt kan loven ændres – af Folketinget. B are en gang til, så sker det aldrig, aldrig mer’. Det lover vi hinanden.

Anderledes kompliceret er det at hjælpe de hårdest ramte til at holde varmen. Den 11. februar besluttede regeringen og støttepartierne at afsætte 1 mia. kr., der finansieres af krigskassen. Sådan hedder det. 320.000 husstande i områder med gasopvarmning kan se frem til at modtage en skattefri varmecheck på indtil 3.750 kroner.

I bedste fald kommer checken frem i august eller september. I år. Men det forudsætter, at Folketinget vil hastebehandle lovforslaget. – Der er nogle ting, der skal være på plads, også med lovhjemmel, oplyser statsministeren. Men hvorfor nu så sippet, fru Frederiksen?

Når Holger Normalforbruger hos sin leverandør køber naturgas for 100 kroner, går der 53 kroner i statskassen som afgifter og moms. Og når Holger køber el for 100 kroner, går der 69 kroner i statskassen. Havde det dog ikke været nemmere med en midlertidig reduktion af energiafgifterne, eventuelt momsen?

Men for guds skyld lad det være simpelt – af hensyn til Skat.

jorn@jastrup.com

JØRN ASTRUP HANSEN

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.