Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Krigen i Ukraine skaber utryghed – også for aktieinvestorer

Krige, kriser, pandemier og store ændringer er noget af det, man som investor bryder sig allermindst om. Selvom alle kriser er forskellige, er reaktionerne på de finansielle markeder i en vis udstrækning ens.

Søren Risager Rasmussen, adm. direktør i Skagen Fondene

I løbet af de seneste 25 år har vi haft en række hændelser, som har påvirket aktiemarkederne i stor grad, og hver gang kommer spørgsmålet ”hvad gør vi nu?”

Den seneste krise var pandemiudbruddet i marts 2020. Året begyndte uden de store mærkværdigheder. Og så kom covid-19. Det mest overraskende var ikke faldet – globale aktier mistede næsten en tredjedel af værdien i løbet af en måned – men hvor hurtigt markedet indhentede det tabte. På trods af at det globale BNP (bruttonationalprodukt) faldt med 4,3 pct., sluttede aktieindekset MSCI All Country World Index året bemærkelsesværdigt nok 6 pct. højere end i begyndelsen af 2020.

Finanskrisen i 2008 var den største verdensomspændende økonomiske krise siden den store depression i 1930’erne. Finansmarkederne rundt om i verden led et solidt tilbageslag. Udgangspunktet for finanskrisen var en boble, der brast på det amerikanske boligmarked. En vigtig årsag var amerikanske bankers brug af såkaldte subprime-lån, altså lån med lav sikkerhed til kunder med lave indkomster.

En af verdens største investeringsbanker, Lehman Brothers, kollapsede og tog hurtigt flere andre banker og virksomheder med sig. Myndigheder verden over måtte ty til gigantiske redningspakker. Sammenbruddet var omfattende, og finanskrisens omfang var enormt. Det tog cirka fem år, før verdensindekset vendte tilbage til niveauet før finanskrisen.

Det kan koste dig store afkast, hvis du går i panik og sælger ud.

Igennem 1990’erne oplevede Asien en enorm økonomisk vækst. Penge fra vestlige investorer strømmede ind på de sydøstasiatiske markeder, og den økonomiske aktivitet var høj. I sommeren 1997 fordampede milliarder af dollar over hele Asien nærmest natten over. De gode år i de asiatiske økonomier havde ført til overoptimisme og meget høj gæld.

Den Internationale Valutafond (IMF) måtte træde til med enorme redningspakker for at forhindre hele nationer i at gå konkurs. Verdensindekset faldt 16 procent på kort tid, men allerede efter tre måneder var det tilbage på niveauet.

Metaforerne sidder løst, når jeg og andre giver råd om, hvordan investorer skal reagere eller måske snarere ikke reagere, når medierne er fyldt med dårlige nyheder. Jeg opfordrer til is i maven. Årsagen er enkel: Det kan koste dig store afkast, hvis du går i panik og sælger ud. Store aktiemarkedsfald efterfølges ofte af en kraftig stigning på aktiemarkedet. Og det går ofte så hurtigt, at mange ikke når at trykke på købsknappen. I så fald går du glip af restitutionen og dermed også afkastet.

Hvad skal du så gøre? Det enkle svar er: Så lidt som muligt. Er du langsigtet, og er der lang tid, til du har brug for pengene, er den klare anbefaling at bevare roen og se langt frem. Hvis du tjekker dine investeringer ofte, vil jeg også opfordre til at tage en pause. Jo oftere du tjekker, jo større risiko for, at du træffer kortsigtede og dyre fejl.

Jeg håber, at så mange som muligt fortsætter deres investering netop nu. Hvis du har penge tilovers, som du ønsker at investere, vil jeg anbefale, at du deler det beløb, du ønsker at investere op i portioner, og vælger investeringsdatoer - for eksempel en gang om måneden - indtil beløbet er investeret. På den måde mindsker du risikoen for at investere på den ”forkerte” dag, og så kommer du ind i aktiemarkedet på en gennemsnitspris.

Søren Risager Rasmussen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.