IT-Universitetet må gerne komme med ind i kampen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I dagligdagen arbejder jeg med at bruge kunstig intelligens – eller maskinlæring – til at løse helt reelle problemer. Kan data bruges til at optimere kvalitet og effektivitet i Børnetelefonen hos Børns Vilkår? Kan Rømø give turister bedre service og bedre oplevelser ved at opsamle og analysere data i realtid? Kan en startup-virksomhed inden for vandbesparelse bruge målinger fra din og min brusekabine til at give os bedre vaner til fordel for klimaet?

Det indgår naturligvis i disse projekter at sikre, at data bliver brugt fornuftigt, korrekt og etisk forsvarligt. Både for at skabe effektive løsninger og for ikke at undgå utilsigtede negative effekter. Og på mange måder er det jomfrueligt land, som kræver, at vi bygger vejen, mens vi kører.

For mange er det uforståeligt og svært. Ordet algoritme (som jo er oldgammelt og handler om at løse problemer, især matematiske) er for mange forbundet med it-giganternes brug af data, og det lægger mildest talt hindringer i vejen for at arbejde konstruktivt med dataintensive teknologier i den danske hverdag.

Skræmmebilleder af algoritmer

På den baggrund er jeg overrasket over at se en kronik i JP, hvor to forskere fra IT-Universitetet hælder mere benzin på bålet. ”Algoritmer øger faren for digital diskrimination”, hedder kronikken fra 28. februar. Den er en tur rundt om en dokumentar fra Netflix (!) og den hollandske skandale om fejludbetaling af børnepenge for at male skræmmebilleder af ”algoritmer”. Really?

Efter min mening er teknologien værdineutral, og den kan (ligesom hele den øvrige digitale værktøjskasse) absolut godt bruges til virkeligt gode formål, selv om den også kan bruges til det modsatte. Opgaven er at kunne se forskel og at behandle data med fornøden respekt.

Etisk kunstig intelligens (AI)

EU går - som vi har kunnet læse i Finans - forrest med den globale regulering af Big Tech og har under termen ”etisk og menneskecentrisk AI” også forsøgt at hjælpe os med at sortere lidt i begreberne, så vi lader data og algoritmer hjælpe os maksimalt, hvor den ikke kan skade nogen.

I kronikken minder forskerne os om, at begrebet etisk AI - artificial intelligence - til dels kommer fra it-giganterne selv, og på den måde må vi forstå, at EU’s indsats ingen værdi har. For med en lille sproglig hilsen til Shoshana Zuboffs klassiker fra 2019 om overvågningskapitalismens tidsalder, er forretningsmodellen hos Big Tech helt gal. Det kan man sagtens være enig med dem i, uden samtidig at skylle termen etisk AI fra EU ud med badevandet.

Vi skal ikke vente

For virkelighedens beslutningstagere og for os, som skal udvikle løsningerne, kan et EU-rammeværk faktisk være ganske nyttigt. Og i stedet for at lægge sten i vejen for at udvikle nogle gode problemløsninger med databaserede løsninger, burde forskerne fra IT-Universitetet bruge krudtet på at hjælpe os med at udvikle metoderne og værktøjerne.

Det er ikke min opfattelse, at offentlige ledere står i kø for at udvikle morgendagens digitale service. Det er både risikabelt, uoverskueligt og kan resultere i en it-skandale. Men blot fordi verdens it-giganter fejler rent etisk, skal vi ikke undlade at styrke vores samfund med den samme teknologi.

Vi kan ikke sidde og vente og se til, mens verdens fem største tech-virksomheder investerer stadig flere midler i forskning og udvikling årligt - foreløbigt bruger de årligt ca 1000 mia. kr i 2021, vurderer magasinet Economist, 22. januar 2022. Tværtimod har vi travlt med at sikre AI-baserede løsninger, som afspejler, flugter med og styrker vores samfunds værdier. Den kamp må IT-Universitetet hellere end gerne melde sig ind i og samtidig spare på krudtet i forhold til populistiske, bredspektrede fordomme om selve teknologien.