Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Klimaet kalder på frihed for russisk gas og en massiv skovrejsning

Af hensyn til klimaet og i lyset af den aktuelle forsyningskrise er en plan for udviklingen af vores skove blevet markant mere vigtig. Derfor bør vi forøge det danske skovareal fra 14 pct. i dag til 25 pct. i 2040, mener Dansk Industri og Radikale Venstre.

Martin Lidegaard, medlem af Folketinget, Radikale Venstre, og Lærke Flader, branchedirektør, Træ- og Møbelindustrien i DI

Ruslands invasion af Ukraine har fået os alle til at ønske, at vi var kommet længere med den grønne omstilling af energisektoren til vedvarende energi. Heldigvis er der nu bred enighed i Folketinget og blandt vores europæiske kolleger om, at vi må sætte ind på alle fronter for at accelerere den grønne omstilling, så vi kan gøre os fri af den russiske gas.

Det er i sig selv en enorm udfordring, men omstillingen af energisektoren er kun toppen af isbjerget. Vi står overfor både en mere gennemgribende forsyningskrise, ligesom klimakrisen rækker videre end til energisektoren.

Træ og biomasse er således også afgørende for vores forsyninger og vores klima. Rusland og Ukraine står for en tredjedel af verdens certificerede skovareal, og Ukraine leverer mere end 50 pct. af det danske egetræsforbrug. Det betyder, at det globale udbud af træ er blevet markant mindre, samtidig med at der er en stadig stigende global efterspørgsel efter træ. Forsyningskrisen kan allerede om kort tid få mærkbare konsekvenser i det danske samfund i form af bl.a. tabte arbejdspladser.

I forhold til klimakrisen har vi et akut behov for at lagre mere CO, og det kan vi bedst og billigst gøre i stor skala ved at rejse mere skov – meget mere skov. Det hænger sammen med, at jo mere skov, des mere CO trækker vi ud af atmosfæren, ikke blot når træerne vokser, men også når vi bruger træet. Ved at sætte mål for mere bæredygtig anvendelse af vores træ, f.eks. i byggeriet, i møbler, i vores huse osv., bruger vi træet som naturligt CO-lager, og vi undgår klimatunge alternativer.

Både på grund af klimaet og i lyset af den aktuelle forsyningskrise på grund af krigen i Ukraine, er en plan for udviklingen af vores skove og brugen heraf blevet markant mere vigtig.

Derfor er Dansk Industri og Radikale Venstre enige om, at vi har behov for en skovplan. Radikale Venstre har allerede fremlagt sit forslag til en skovplan. Regeringen og dens støttepartier har for længst besluttet, at der skal udarbejdes sådan en skovplan. Verdens bedste skovplan, der skal sikre penge og arealer til en massiv skovrejsning, hvor enorme mængder CO skal trækkes ud af atmosfæren og lagres, som giver plads til øget biodiversitet, og hvor en klog anvendelse af træet skal sikre en økonomisk rentabel forøgelse af vores skovareal.

Skov er et effektivt klimaværktøj – og vigtig for vores sikkerhed. Men det er ikke et quickfix. Skovrejsning kræver tid, og effekten kommer først mange år ude i fremtiden. Til gengæld er effekten markant. Derfor haster det med at komme i gang, og situationens alvor for klimaet, miljøet og arbejdspladserne taler for at det kun kan gå for langsomt.

Vi står i Danmark med en klimakrise, en biodiversitetskrise og en række geopolitiske faktorer som krigen i Ukraine, stigende efterspørgsel og velstand i store dele af verden og en globalisering, som gør os mere sårbare i forhold til vores råvareforsyning, der tilsammen gør, at vi nu også står med en forsyningskrise.

Der er behov for, at vi i vores politiske arbejde med skovplanen i foråret 2022 får skabt bred opbakning til en skovplan, der kan sikre klima, biodiversitet og fremtidig forsyning af fornybare råstoffer til et fossilfrit samfund – helt uafhængigt af russisk gas og træ.

Vi ønsker helt konkret, at der indgås en politisk aftale om en forøgelse af det danske skovareal fra 14 pct. i dag til 25 pct. i 2040. Det kræver investeringer over en lang årrække, men gevinsten for klimaet, forsyningssikkerheden og biodiversiteten vil også være stor. Pengene kunne f.eks. findes ved at skabe et ”grønt råderum” ved hjælp af økonomiske reformer, der samtidig kan skaffe flere hænder til den grønne omstilling.

Martin Lidegaard & Lærke Flader

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.