Inflationen udfordrer ikke bare danskernes privatøkonomi – nu rammes økonomien også

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selvom krigen i Ukraine naturligvis først og fremmest er en katastrofe for den ukrainske befolkning, så kaster den nu også mørke skygger over dansk økonomi. Det handler ikke så meget om manglende eksportindtægter fra Rusland og Ukraine eller det faktum, at enkelte selskaber må afskrive deres fabrikker i Rusland. Det rammer enkelte virksomheder hårdt, men er ikke afgørende for den økonomiske udvikling under vores hjemlige himmelstrøg.

Til gengæld giver den skyhøje inflation anderledes panderynker. I marts måned landede inflationen på hele 5,4 pct. – vel at mærke det højeste niveau siden 1985. Det er så langt tilbage, at knap halvdelen af de nulevende danskere endnu ikke var født. Samtidig kan der være mere i vente i de kommende måneder, i takt med at prisstigningerne fra krigen siver ud til forbrugerne. For slet ikke at tale om hvor slemt det kan blive, hvis krigen ender med f.eks. en embargo på russisk naturgas.

Problemet er, at inflationen udhuler forbrugernes købekraft, da lønningerne ikke kan holde trit med de voldsomme prisstigninger. Resultatet bliver, at danskerne skærer ned på alt fra restaurantbesøg til en tur i tøjbutikken, fordi rudekuverterne fra energiselskabet og besøget på benzintanken har givet lavvande i danskernes konti. Det er bl.a. derfor, vi ser ind i et år, hvor væksten ventes at lande tæt på et rundt nul.

Sidste år skabte den globale genopretning efter nedlukningerne over vinteren stor efterspørgsel, og samtidig blev forsyningskæderne voldsomt pressede, da hele den vestlige verden pludselig begyndte at forbruge flere varer, fordi man bl.a. ikke længere kunne bruge penge på at gå på restaurant eller i biografen under pandemien. Det gjorde f.eks. fragt uhørt dyrt. Læg dertil lokale nedlukninger, der fortsat driller i f.eks. Kina, ekspansiv penge- og finanspolitik og mangel på særlige komponenter, herunder mikrochips, og så har man opskriften på meget høj inflation.

Nu er vi ovenikøbet ramt af et stort udbudschok, da Rusland er storproducent af både hvede, metaller og energiprodukter. Så efterhånden befinder vi os lige midt i den perfekte storm.

Det mildest talt uheldige sammenfald af begivenheder gør det mere sandsynligt, at inflationen forbliver høj i en længere periode. Og det er i sig selv et problem. For helt naturligt skaber inflationen et pres for højere lønninger i hele EU, og lykkes det i den kommende tid fagforeningerne at forhandle sig til markant større lønstigninger, så er den høje inflation ikke længere midlertidig. Dermed kan der opstå en ny udfordring: Højere renter.

Faktisk bliver det uden for Danmarks grænser, at vi skal holde skarpest øje med udviklingen. I efteråret skal der forhandles store overenskomster i Tyskland – og ender det med høje lønstigningstakter, kan det sprede sig til resten af EU. Og så kan ECB ende med at svare igen med højere renter. Ikke just et ønskescenarie lige i øjeblikket.

Samtidig har de gruopvækkende billeder, der i øjeblikket kommer fra Ukraine, fået særligt EU-Kommissionen til at stramme retorikken. F.eks. luftes der tanker om at indføre sanktioner på russisk olie og gas. Særligt en embargo på russisk naturgas ventes at kunne få inflationen til at brage yderligere i vejret og samtidig have alvorlige konsekvenser for den økonomiske udvikling i både Danmark og resten af EU.

Og som om det ikke var nok, kan stigende fødevare- og benzinpriser også skabe politisk uro. De fleste husker de gule veste i Frankrig, hvor relativt beskedne prisstigninger på benzin og diesel fik bægeret til at flyde over for mange franskmænd. Og sidst vi havde en alvorlig fødevarekrise, blev det sammenfaldende med det arabiske forår. Sammenhængene er selvfølgelig ikke 1:1, men det vi ser i øjeblikket, kan føre til nye konflikter.

Meget kan gå galt – det gælder i og for sig altid – men i øjeblikket tegner konturerne af nye udfordringer sig desværre i horisonten. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan klare mere eller mindre frisag, med lidt held om man vil.