Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Høj inflation er gået fra midlertidig til længerevarende

Den høje inflation har forladt midlertidigheden og er blevet mere længerevarende. Men ikke vedvarende. Det har efterladt ECB i en vanskelig situation.

Lisette Rosenbeck Christensen er økonom i Arbejdernes Landsbank.

I eurozonen er inflationen steget til 7,5% og har dermed nået et niveau, vi ikke har set før i eurozonens tyveårige levetid.

Vi skal tilbage til 1984 for at finde en højere sammenvejet inflation for eurolandene, men jeg er ikke bekymret for, at vi kommer til at se vedvarende inflation på niveau med 80’ernes. Som jeg ser det, er den høje inflation gået fra at være midlertidig til at være mere længerevarende, men ikke vedvarende.

Stigningen i inflationen har været under opsejling siden sensommeren 2021. Groft sagt, er den høje inflation kommet i to trin.

Det første trin strækker sig fra sensommeren 2021 til årsskiftet og skyldes dels usædvanlig mangel på regn og blæst, som har presset energipriserne op, dels genåbningseffekten efter coronakrisen med mærkbart forbrugsboom og økonomisk vækst, der pressede både vare- og energipriserne op.

Det andet trin kom med Ruslands invasion af Ukraine og Vestens modsvar med sanktioner. Rusland er den største leverandør af energi til EU, og efter krigen er de leverancer blevet politisk vanskelige og markant dyrere. Det har foreløbigt presset energipriserne yderligere op. Også med den kraftigt stigende pengemængde har alt peget på højere inflation.

Kommer en renteforhøjelse for tidligt, vil det sammen med de høje energipriser dæmpe den økonomiske aktivitet i en sådan grad, at man kan frygte for en recession.

Mens eurozonen i øjeblikket mærker det høje prispres, som har bygget sig op over en længere periode, så begynder effekterne af det første trin imidlertid at ebbe ud, når vi nærmer os sommeren i år – medmindrede usædvanlige vejrforhold bliver gentaget, naturligvis, men det hører i ordets forstand mere til undtagelsen end normalen. Ikke desto mindre har den høje inflation forladt midlertidigheden og blevet mere længerevarende med energipriser på et nyt højere niveau.

Det har efterladt ECB i en vanskelig situation.

På den ene side er der risiko for, at de aktuelt kraftige prisstigninger særligt på energi vil sprede sig til bredere prisstigninger og i sidste ende sætte sig i løndannelsen.

På den anden side er der ikke meget ECB kan gøre med renteændringer for at begrænse prisstigningerne på energi, når det er drevet af et begrænset udbud. Og netop de såkaldte udbudschok, og særligt den energidrevne slags, kan få ECB til at vente så lang tid som muligt, inden de bringer renten i spil.

For risikoen for at komme for tidligt er stor. Og kommer en renteforhøjelse for tidligt, vil det sammen med de høje energipriser dæmpe den økonomiske aktivitet i en sådan grad, at man kan frygte for en recession.

Det vil ECB for alvor undgå. Derfor vil de se tiden an og tillade længerevarende høj inflation, så længe det ikke sætter sig i løndannelsen og i store stigninger over lang tid i kerneinflationen.

Tager vi emnet op i en dansk kontekst, så står vi i samme situation som eurozonen med den højeste inflation i Danmark siden 1980’erne. Og her er inflationen også kommet i flere trin. Den er gået fra det som lå i kortene til at være midlertidig, til nu at være mere længerevarende. Men vedvarende høj inflation i Danmark ser jeg heller ikke for mig.

Lisette Rosenbeck Christensen er økonom i Arbejdernes Landsbank.

Lisette Rosenbeck Christensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.