Danskerne er usikre på fremtiden, men det går fortsat godt for økonomien

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Ruslands invasion af Ukraine har sendt chokbølger gennem samfundet, og forbrugerne er tynget af de voldsomt stigende priser. Det har helt forståeligt sendt forbrugernes humør langt ned i kulkælderen.

Forbrugertilliden, som er en meningsmåling, Danmarks Statistik foretager blandt danskerne om deres syn på deres egen og landets økonomi, har ikke været så lav siden 1988. Feststemningen efter genåbningen af samfundet er blevet afløst af en frygt for nye fyringsbølger og lange ledighedskøer.

Modsat forbrugerne er der dog i store dele af erhvervslivet ikke nogen krisestemning at spore. Kun i detailhandlen har der været kraftigt faldende forventninger. Faktisk er forventningerne i industrien - på trods af store problemer med at få leveret råvarer og stigende råvarepriser - steget lidt i april.

Det er paradoksalt. Store dele af erhvervslivet – og særligt industrien – har åbenbart en helt anden opfattelse af den økonomiske situation end forbrugerne.

Lige nu og her går det godt i dansk økonomi, og selvom der er krisestemning hos forbrugerne, står dansk økonomi ikke midt i en krise. Arbejdsløsheden er fortsat nedad efter krigsudbruddet i Ukraine, og virksomhederne har oven i købet svært ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Antallet af nye jobannoncer er også højere end før finanskrisen.

Det sidste er et rigtig godt tegn. Hvis virksomhederne frygtede for en dyb krise, ville de ikke slå så mange nye stillinger op. De mange jobannoncer viser også, at jobmulighederne er gode, hvis man skulle miste sit arbejde.

Men hvad nu hvis Rusland lukker helt for gassen? Så kommer vi til at se en periode med lavere aktivitet og produktion. Det vil også medføre flere arbejdsløse. Men dykker man ned i det mest dystre scenarie fra Finansministeriet, kan man se, at konsekvenserne for dansk økonomi ikke er uoverskuelige.

I det mest dystre scenarie stiger arbejdsløsheden midlertidigt til et niveau omkring 130.000-135.000 personer, hvorefter ledigheden i 2023 forventes at falde til et niveau på lidt over 100.000 personer – altså et niveau i ledigheden, som omtrent svarer til niveauet før coronakrisen.

Et sådant tilbageslag skal naturligvis ikke negligeres, men det er ikke en ny finanskrise, hvor ledigheden kom op på 165.000 ledige. Den slags beregninger er selvfølgelig forbundet med stor usikkerhed, men de er alligevel interessante, fordi de tydeligt viser, at der skal virkelig meget til at vælte dansk økonomi omkuld.

Dansk økonomi er robust og godt rustet til det, der måtte komme. Konkurrenceevnen er stærk, og husholdningernes økonomi er også sund. Det mindsker risikoen for en hård landing. Derfor kan vi godt tillade os at være lidt optimistiske på økonomiens vejene, selvom krigen i Ukraine er forfærdelig.