Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Pensionsselskaber skovler milliarder ind på vores manglende overblik

Pensionskommissionens anbefalinger har pustet liv i diskussionen om, hvordan vi bedst fremtidssikrer et stærkt pensionssystem. Men vi kan med fordel også lave en oprydning i det nuværende.

Simon Tøgern, formand HK Privat

500 milliarder kroner. Så meget har danskerne ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilsammen liggende i såkaldt hvilende pensioner – altså pensionsordninger, der ikke bliver indbetalt til, typisk fordi opspareren har skiftet job.

Syv af milliarderne er deciderede klatpensioner – altså pensioner under 25.000 kroner.

Mange af dem bliver langsomt, men stensikkert ædt op af administrationsgebyrer og inflation. Det er åbenlyst, at det skal vi have lavet om på. Både af hensyn til den enkelte opsparer og til samfundet.

For nylig fik vi Pensionskommissionens anbefalinger. Her bliver der blandt andet fremhævet den grundlæggende udfordring, at mange erhvervsaktive slet ikke sparer op til pension.

Kommissionen anbefaler derfor at indføre et obligatorisk ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 procent af lønnen for dem, der hverken har en pensionsopsparing gennem deres arbejde eller overenskomst - og som tjener nok til at kunne lægge til side.

Vi er enige i, at langt flere bør spare op, og vi ser ATP som et fornuftigt forslag, da det er en god og billig ordning – også selv om der for gruppen af især freelancere vil være tale om relativt små indbetalinger.

Men vi skal tænke bredere end det. Vi bør i højere grad også sikre de mange småopsparinger, der rent faktisk findes, og som hele tiden bliver oprettet – ikke mindst på et jobmarked med hyppig udskiftning.

Her ser vi også ATP som et godt sted at samle opsparinger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere anbefalet, at pensionsselskaber bliver forpligtet til automatisk at overføre hvilende pensioner til det selskab, opspareren aktivt indbetaler til.

I Norge indførte man sidste år en regel om, at privatansatte med en såkaldt innskuddspensjon automatisk får sammenlagt klatpensioner fra tidligere ansættelser, medmindre de aktivt siger nej. Det vil ifølge det norske forbrugerråd spare opsparerne for hvad der svarer til 600 millioner danske kroner om året.

Vi så gerne, at man lavede tilsvarende model i Danmark. Så kommercielle pensionsselskaber blev forpligtet til at overføre klatpensioner til ATP, så snart de havde stået stille i for eksempel to år.

I samme forbindelse ville det være oplagt at give alle opsparere ret til – omkostningsfrit – selv at rykke deres klatpensioner over i ATP.

Sidste år lavede Danica Pension en analyse baseret på sin egen kundegruppe. Den viste, at to ud af fem nye Danica-kunder har tre eller flere pensionsordninger med sig.

Hvis det er repræsentativt for det kommercielle marked, ville danskerne ifølge Danica kunne spare over 4 mia. kr. i pensionsomkostninger, hvis de samlede deres pensioner ét sted. Penge som i stedet kunne lægges oven i pensionsopsparingen.

Beregningerne viste også, at den enkelte opsparer typisk kan spare 800 kr. om året per ordning, der bliver lagt sammen med en anden. Samler man to opsparinger i en opsparing som 30-årig, betyder det over 45.000 kr. før skat i større pensionsopsparing, når man er 69 år.

Automatiske sammenlægninger af opsparinger er ikke noget, pensionsbranchen eller dele af fagbevægelsen vil heppe med på.

Pensionsbranchen vil sige, at man rent principielt ikke skal kunne rykke sådan rundt på folks penge. Dertil vil de og flere parter i fagbevægelsen fremhæve de forskellige rettigheder - for eksempel gode forsikringer og rentegarantier, der kan gå tabt ved at flytte opsparing fra ét sted til et andet.

Det skal vi have blik for. Men her kunne vi passende stille krav om, at det overførende pensionsselskab ikke bare har pligt til at oplyse men også pligt til at sikre, at opspareren ikke mister vigtige rettigheder ved overførslen.

Automatiske sammenlægninger af folks pensioner er en indgribende løsning. Men klatpensioner er og bliver også et kæmpe problem, som vi må erkende, at vi ikke kan løse med oplysning alene. Pensionsmarkedet er kompliceret, emnet er abstrakt at forholde sig til, og for mange er det som om, hjernen slår fra, allerede når man hører ordet ’pension’.

Resultatet er, at vi lader kolossale mængder penge ligge og sove en ekstremt dyr tornerosesøvn. Penge, der kunne komme vores alderdom og dermed samfundet til gode, men som pensionsbranchen i dag tjener fedt på uden at røre en finger.

Simon Tøgern

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.