Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Shell og Chevron kunne ikke. Kan vi?

Internationale erfaringer viser, at CO2-fangst (CCS) endnu ikke lever op til ambitionerne. Spørgsmålet er, hvad der er regeringens og virksomhedernes plan B, hvis de store CCS-ambitioner fejler?

Jakob Mathias Wichmann, partner og co-founder i rådgivnings- og investeringsselskabet The Footprint Firm

Fangst og lagring af CO2 - i daglig tale CCS - er i dag blevet en absolut hjørnesten i regeringens klimapolitik. Uden CCS når vi ikke klimamålet om 70 pct. reduktion i Danmarks CO2-aftryk i 2030 eller målet om CO2-neutralitet i 2050.

CCS er således også et område, der er blevet kastet en del penge efter den seneste tid.

Sidste år blev regeringen sammen med både Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance enige om en ny strategi for CCS, hvor der afsættes en pulje 16 mia. kr. til udvikling af CCS-projekter. En pulje, som virksomheder kan søge fra 2022.

Målet i aftalen lyder, at vi skal kunne hente 0,4 mio. ton CO2-reduktioner årligt via CCS allerede fra 2025.

Også da regeringen for nylig fremlagde deres bud på en ny CO2-afgift, var ikke mindre end 3 mia. ud af de i alt 7 mia. kr., der er sat af til at sikre grøn omstilling af virksomheder, direkte øremærket CCS-teknologien.

Den økonomiske støtte vil uden tvivl gøre det endnu mere attraktivt for mange virksomheder at satse på CCS de kommende år.

Det er på mange måder forståeligt, at regeringen har valgt at gå CCS-vejen som del af deres klimaindsats, for der er sektorer og områder, som har vist sig at være en hård nød at knække, når det kommer til mere energivenlige løsninger og mindre udledning af CO2, og hvor de reelt klimareducerende løsninger endnu ikke er tilgængelige.

Det gælder eksempelvis den tunge industri med højtemperaturprocesser, som blandt andet cementproducent Aalborg Portland er afhængig af, men også vores affaldsforbrænding og kraftvarmeværker.

Her kan ideen om at kunne indfange CO2 fra skorstene for så at pumpe det ned i undergrunden meget nemt fremstå som den mest appellerende og tilgængelige løsning. Dertil er CCS et område, hvor der i dag virkelig sker meget.

Flere virksomheder er således gået massivt ind på den dagsorden og investerer store summer i test og udvikling af CCS. Dertil er flere andre lande også i gang og har skaleret væsentligt op på CCS-ambitionerne og finansiering af projekter.

Men det er også en risikabel vej at gå for både regeringen og for virksomhederne, fordi meget af det, vi taler om og håber på i forhold til CCS, stadig bare er fugle på taget.

De seneste års erfaringer med CCS viser nemlig, at forventningerne på papiret er store, men at der er store udfordringer med at leve op til dem i den virkelige verden.

En ny rapport fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA) konkluderer således, at verdens største CCS projekt - Gorgon - som har kostet mere end tre milliarder dollars at bygge, underperformer med 50 procent i forhold til de forventede mål efter de første fem år.

Bag projektet står nogle af verdens største virksomheder herunder Chevron, Exxon Mobile og Shell, og en af rapportens forfattere sagde i forbindelse med lanceringen af rapporten, at “CCS teknologien har eksisteret i 50 år. Hvis ikke Chevron og partnere har kunnet få det til at fungere de sidste fem år på Gorgon, så er det ikke en effektiv teknologi til at reducere CO2-udledningerne.”

Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, advarer således også i deres seneste statusrapport på Danmarks klimaindsats om, at regeringen lægger så stor vægt på nye teknologier - herunder CCS, hvilket “giver risiko for, at der opstår tekniske, praktiske eller administrative komplikationer, der gør det vanskeligt at få potentialerne bragt i spil blandt aktørerne i de relevante sektorer tids nok til, at reduktionerne realiseres i 2030.”

Selv de virksomheder, der skal eksekvere på CCS-ambitionerne, advarer en ny artikel i ugebrevet Mandag Morgen direkte om, at tidsplanen er for presset og CCS stadig usikkert.

Jacob Hartvig Simonsen, som er direktør for ARC, følgende i siger således følgende artiklen: 

“Der er så meget lige nu, der er usikkert ved CCS. Det viser Gorgon-projektet også tydeligt. Og som ved alle store anlægsprojekter, så er det min forventning, at der vil ske fejl og være udfordringer - og det er der i dag ikke meget plads til i forhold til de nuværende ambitioner og den nuværende tidsplan.”

Så spørgsmålet er altså, om regeringen, men også virksomhederne satser for meget på noget, som ikke vil kunne leve op til forventningerne - ihvertfald indenfor den givne tidsramme?

Om de store investeringer vil kunne levere nogle af de gennembrud, som man har ventet på i mange år i forhold til CCS-teknologien? Eller om pengene ville være bedre brugt ved at sikre reelle CO2-reduktioner eksempelvis i Aalborg Portlands produktion af cement?

Det ved vi ikke i dag. Men det vi helt sikkert ved, det er, at CCS er et sats - og at vores ambitioner, som står i politiske klimaplaner og er formuleret i virksomheders reduktionsmål er bundet op på noget, der endnu ikke har bevist sit værd i virkeligheden.

Og derfor skylder både politikerne, men også virksomhederne at komme med et konkret svar på, hvad vi gør, hvis ikke CCS-teknologien frem mod 2030 lykkes i det omfang, man regner med. De skylder med andre ord at levere en plan B.

Jakob Wichmann

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.