Hvem betaler, hvis der sker en ulykke under hjemmearbejde?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvad sker der, hvis du kommer til skade i arbejdssammenhæng for eksempel ved at glide på gulvet? Du tænker sikkert, at du vil få en form for erstatning, når nu ulykken sker, mens du er på arbejde, men sandheden er, at den slags i høj grad kommer an på, hvor du arbejder henne, og hvad du var i gang med lige inden.

Praksis har nemlig vist, at det i realiteten er en del sværere at få noget klassificeret som en arbejdsskade, hvis hændelsen er sket i hjemmet - og det er en vigtig detalje i disse tider, hvor coronapandemien har sat en stor, fed streg under behovet for, at de fleste af os kan arbejde hjemmefra en del af tiden.

Det er en grundlæggende betingelse for at anerkende en skade som en arbejdsskade, at skaden er opstået ”som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår”. Og det er som udgangspunkt medarbejderen, som sidder med bevisbyrden.

Hvis skaden er sket på arbejdspladsen, vil der dog være en grundlæggende formodning om, at skaden er en arbejdsskade, eftersom det er arbejdsgiver, som har ansvaret for arbejdspladsen og dennes indretning og inventar. Men når medarbejderen udfører sit arbejde hjemmefra, er de arbejdsmæssige og private forhold og handlinger knyttet tættere sammen end på arbejdspladsen, og derfor er der ikke den samme formodning.

Et godt eksempel er en sag, som Frie har kørt for et medlem for nyligt. I forbindelse med hjemmearbejdet under corona havde hendes chef opfordret alle medarbejderne til at gå ture i arbejdstiden for at klare hovedet og endda beskrevet det i en lille tekst under navnet ”Tips for working @ home.”

Men da medarbejderen faldt og vred om på anklen i forbindelse med en af disse ture, blev sagen alligevel afvist som arbejdsskade, og Ankestyrelsen lagde til grund, at medarbejderen ”ikke er kommet til skade som følge af arbejdet eller arbejdets forhold, da [hun] på skadestidspunktet havde afbrudt arbejdet for at gå udenfor for at trække noget luft”.

Der var derfor ifølge styrelsen ”ikke tale om en færden, der har en naturlig tilknytning til arbejdet” – trods det at gåturen faktisk var sket på opfordring fra chefen.

Det rejser selvfølgelig nogle spørgsmål, for ville det samme have været tilfældet, hvis gåturen var sket i en pause på arbejdspladsen hos arbejdsgiver? Og mere generelt kan man spørge, om det virkelig er hensigtsmæssigt, at det åbenlyst er forbundet med større risiko for medarbejderen at arbejde hjemmefra?

Indtil videre opfordrer vi derfor vores medlemmer til at være ekstra påpasselige med at dokumentere ulykker, der sker i hjemmet. Det er for eksempel yderst vigtigt at få en læge til at se på skaden med det samme - blandt andet fordi skaden dermed bliver beskrevet i medarbejderens journal, hvilket kan blive meget vigtigt senere hen.

Som i alle sager, der drejer sig om arbejdsskader, er det desuden vigtigt at få ulykken eller sygdommen anmeldt som en arbejdsskade så hurtigt som muligt. Loven opererer med en absolut frist på et år for anmeldelse, men der er ingen tvivl om, at det bedste er at få anmeldt skaden så snart som overhovedet muligt, så der ikke kan være unødig tvivl om, at den kan henføres til en ulykke eller sygdom.

Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at vi får kigget reglerne igennem og moderniseret dem til en verden, hvor hjemmearbejde udgør en meget større del af folks dagligdag. Det duer ikke, at det skal være så svært at få noget klassificeret som en arbejdsskade, hvis den sker i hjemmet, og det er heller ikke hensigtsmæssigt, at der ikke er større forståelse for, at arbejde ikke kun foregår, når man sidder plantet foran skærmen.