Banker holder smuthul åbent: Har I ikke lært af finanskrisen?
I en tid med stigende renter og høj inflation er det vigtigt, at bankerne bruger digitale redskaber til at beskytte kunderne mod overgældssætning i stil med det, vi så under finanskrisen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Husker du, dengang vi alle kunne købe en sofa på afbetaling og låne 5.000 kroner næsten uden at blinke? De tider er forbi. Vi ser lige nu ind i en tid med stigende renter, høj inflation og deraf stigende udgifter. Derfor er ansvarlig kreditvurdering et emne, som alle banker bør have højt på deres prioritetsliste.
For nylig opdaterede Finanstilsynet sine retningslinjer om kreditvurderinger, og Forbrugerombudsmanden reviderede sine fortolkninger af kreditdirektivet. De konkluderer begge, at det er bankernes fornemste opgave og forpligtelse at tage stilling til hele husholdningens økonomi og vurdere, om der er råderum nok til at facilitere et nyt lån.
Mange banker nøjedes tidligere med at lave en statistisk vurdering af kreditrisikoen på en låneansøgning samt et par kontroltjek af lønsedler og seneste skatteopgørelse. Det kan de ikke mere. Lidt firkantet sagt kræver det i dag det samme af banken i forhold til at undersøge din kreditværdighed – uanset om du vil låne 1.000 kroner eller 10 millioner. Fordi den enkelte forbruger skal beskyttes.
Det er der en simpel grund til. Under finanskrisen blev det tydeligt, at danske banker utilsigtet gav lån og kredit til personer, der var overgældssatte. Derfor er der i dag et ufravigeligt krav til bankerne om, at forbrugerne skal beskyttes mod overgældssætning, og det forventes, at bankerne udnytter al tilgængelig og relevant information.
Open Banking er ikke nok
I 2015 kom Open Banking på banen i form af EU’s betalingsdirektiv, PSD2. Nu skulle transaktionsdata i højere grad deles mellem banker, og mange drømte om, at det ville lette arbejdsbyrden for bankerne og blandt andet bidrage til en bedre kreditvurdering.
Og bevares, PSD2 hjælper bestemt med at forstå en kundens forbrug, men giver sjældent det fulde billede af en kundes økonomiske situation. Faldgruberne ved PSD2 er mange. Når en kunde eksempelvis giver samtykke til at dele deres transaktionskonti, skal der gives et samtykke til hver konti, de ejer. Det sker ikke altid. Desuden skal banken også have fuldt styr på håndteringen af delte konti med samlever med tanke på de ufravigelige Privacy by design-regler. Det sørger PSD2 heller ikke umiddelbart for.
Bankerne har stadig den dag i dag svært ved at følge ånden i Finanstilsynets retningslinjer. Og det er helt forståeligt, for arbejdsbyrden er stor. Men faktum er, at det er umuligt at opretholde god kreditværdighed, medmindre man får tilstrækkeligt opdaterede data på kunden, og PSD2 kan ikke stå alene i forhold til at levere tilstrækkelig information om kundens økonomiske situation.
En ny digital udvikling
Flere banker gennemgår lige nu en digital udvikling, som handler om at blive bedre til at bruge data til at vurdere, om et lån kan gives eller ej. Men der er et stykke vej endnu.
I en tid som denne, er det er vigtigt, at vi lærer af vores erfaringer fra finanskrisen og udnytter al tilgængelig information på kunderne. Der er ingen, der har interesse i, at kunderne har et smuthul for overgældssætning. Hverken på individ- eller samfundsniveau. Det er læringen fra finanskrisen.
