Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Danske Banks cheføkonom: Kraftig opbremsning på vej

Den høje inflation undergraver købekraften, udløser rentestigninger og er en stor del af grunden til, at forbrugertilliden er den laveste nogensinde målt. Vi forventer en så kraftig opbremsning, at arbejdsløsheden begynder at stige i løbet af 2023, skriver Las Olsen.

Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank

De økonomiske overskrifter har ikke været for muntre på det seneste, og det må jeg indrømme, at jeg har et medansvar for. Vi har udsendt en ny prognose for dansk økonomi, hvor vi forventer lav vækst på 0,7 procent til næste år, sammen med fald i huspriserne og stigning i arbejdsløsheden. 

Men vi kan altså ikke komme uden om, at det er sådan, det tegner, og den vurdering er vi ikke alene om.

Siden vores seneste prognose for knap tre måneder siden er den aktuelle inflation i Danmark gået fra 5,4 til 7,4 procent – en udvikling, der er kommet som en overraskelse, og som langt fra kun er sket herhjemme. Det er også en udvikling, som får os til at reducere forventningerne til økonomien fremadrettet. 

Den høje inflation undergraver købekraften, udløser rentestigninger og er en stor del af grunden til, at forbrugertilliden er den laveste nogensinde målt. På den baggrund har vi reduceret forventningerne til væksten fremadrettet, og vi forventer en så kraftig opbremsning, at arbejdsløsheden begynder at stige i løbet af 2023.

Den høje inflation er symptom på, at der er ubalance i økonomien. Groft sagt er der for mange penge i omløb, som prøver at købe for få varer og tjenester. Der er håb om, at produktionen kommer til at stige rundt omkring i verden, hvor der stadig er eftervirkninger af coronakrisen. Men der er bestemt også ting, der trækker den anden vej, ikke mindst krigen i Ukraine og alt, hvad den medfører. 

For at få bugt med inflationen er det nødvendigt med en opbremsning, og det er grundlæggende den proces, der får os til at forvente en mindre god periode for økonomien, men det er også meget svært at sige, præcis hvor meget opbremsning, vi ender med. Derfor kan det sagtens gå både værre og bedre, end vi forventer.

Selv om renten formelt ikke er sat op endnu, har udsigten til, at det vil ske, allerede gjort det markant dyrere at tage et realkreditlån, især hvis det er med fast rente i 30 år. Det er svært at tro, at det ikke skal smitte af på huspriserne, og vi forventer, at de i gennemsnit vil falde med omkring 7 procent fra deres nuværende niveau. 

Siden finanskrisen har vi set, hvordan stadig lavere renter har skævvredet boligmarkedet og især sendt priserne opad omkring de store byer, og nu taler meget for, at det kommer til at gå den anden vej, så nogle af de dyre områder bliver hårdest ramt.

Det lyder alt sammen ganske trist, men det er værd at huske på, at afmatningen på mange måder er en konsekvens af, at det er gået godt. I coronakrisen var usikkerheden stor. Man lempede den økonomiske politik kraftigt ud fra en logik om, at enten blev krisen dyb, og så var lempelsen nødvendig – eller også gik det ikke så galt, og så ville man bare stå med noget høj inflation, som man efterfølgende kan gøre noget ved. 

Det er et godt stykke af vejen der, vi er nu.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.