Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Aalborg Portland-topchef: Vi tager ansvar med CO2-reduktioner

Den grønne omstilling er vigtig, og vi vil gerne være en del af løsningen på Danmarks klimaambitioner. Derfor investerer vi massivt i grøn omlægning af produktionen, skriver Portland-topchef Søren Holm Christensen.

Adm. direktør Søren Holm Christensen, Aalborg Portland A/S

Finans og Jyllands-Posten har i de seneste uger haft fokus på Aalborg Portland. Det kan vi godt forstå, for ingen virksomhed har et større potentiale til at bidrage til Danmarks klimaambitioner end os.

Desværre har der sneget sig en række faktuelle fejl og misforståelser ind i spalterne, der samlet set giver en forkert udlægning af Aalborg Portlands klimamålsætninger. Senest 17. juni i Sørens Lindings kommentar, der bærer præg af, at skribenten ikke har orienteret sig om Aalborg Portlands CO2-mål om at skære 73 procent af udledningen og lægge et loft på CO2’en fremover. Det er en reduktion på 1,6 mio. ton CO2, der løser godt en fjerdedel af de manglende reduktioner fra industrien i Danmark.

Linding indleder således med at fastslå, at klimaambitionerne i Aalborg står tilbage fra f.eks. den tyske konkurrent Heidelberg Cement. Men det er forkert. Med vores nye mål vil Aalborg Portland i 2030 udlede cirka 300 kg CO2/ton cement. Til sammenligning har Holcim et mål på 475 kg/ton og Heidelberg et mål på 400 kg/ton i 2030. Ingen af vores europæiske konkurrenter har forpligtet sig til et mere ambitiøst mål end os.

Der bliver også opfordret til at droppe sorte energikilder. Det er vi skam allerede i gang med. Aalborg Portland har investeret massivt i et skift til bl.a. biogas og biomasse, og vi er ude af kul og koks i god tid før 2030.

Linding fortsætter med at skrive, at mere klimavenlige cement- og betonblandinger netop nu oplever stigende investorinteresse og nævner en række såkaldte grønne cement-pionérer. Det ved vi skam alt om. Aalborg Portland ER nemlig en pionér inden for cement med mindre CO2-aftryk. Vi har eksempelvis udviklet FUTURECEM®, der har op mod 30 pct. lavere CO2-aftryk sammenlignet med normal cement, men samme styrke og egenskaber. Og vi fortsætter med at investere i udviklingen af flere nye CO2-reducerede cementtyper til brug i f.eks. større infrastrukturprojekter.

Linding foreslår også en standardiseret udledningsbetaling i EU og kalder regeringens forslag om en national ekstraafgift for yderst gunstig og kræver endda endnu højere afgifter i stedet for ”rabatter” til f.eks. Aalborg Portland. Det er et voldsomt og ikke særligt erhvervsvenligt synspunkt fra et erhvervsmedie. Det er ovenikøbet også forkert.

Den standardiserede udledningsbetaling findes allerede, og som cementproducent betaler vi en afgift til EU’s fælles kvotesystem, som stiger til 750 kr. per ton, i lighed med alle øvrige europæiske cementproducenter. En ekstra dansk afgift oven i dette kan aldrig blive en ”rabat” - kun en meromkostning sammenlignet med vores konkurrenter.

Den grønne omstilling er vigtig, og vi vil gerne være en del af løsningen på Danmarks klimaambitioner.

Søren Holm Christensen

Vi har allerede alle økonomiske incitamenter for at investere i grøn omstilling. Det er derfor, vi frem mod 2025 investerer 1 mia. kr. i bl.a. omstilling til grønnere energiformer. Hertil kommer vores andel af investeringerne i udvikling og etablering af et kommende CCS-anlæg. En særlig dansk ekstraafgift gør det kun sværere for os at finansiere omstillingen og øger samtidig risikoen for, at danske bygherrer og entreprenører kører over grænsen efter cement, der er mere klimabelastende.

Den grønne omstilling er vigtig, og vi vil gerne være en del af løsningen på Danmarks klimaambitioner. Derfor investerer vi massivt i grøn omlægning af produktionen. Men man skal huske, at vores CO2-udledning sker, fordi Danmark udvikler sig. Man kan ikke bygge broer, hospitaler eller havvindmøller uden cement.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.