Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Seks råd til studenterne fra en økonom: Undgå studentikost bullshit

Jeg fik selv min hue i 1996 og har siden ofte overvejet, hvordan min karriere kunne have udviklet sig, hvis jeg havde valgt anderledes. Mine tanker følger her som seks generelle råd.

David Bakkegaard Karsbøl

Kære studenter!

Det er en stor glæde at se jer med de velerhvervede huer. Tillykke med jeres resultat! Nu venter en sommer fuld af fest, forhåbninger og store planer. Jeg fik selv min hue i 1996 og har siden ofte overvejet, hvordan min karriere kunne have udviklet sig, hvis jeg havde valgt anderledes. Mine tanker følger her som seks generelle råd eller tommelfingerregler for uddannelsesvalg og karriereretning – set med en økonoms briller:

  1. Tag ikke mere end ét sabbatår efter gymnasiet, hvis du kan undgå det. Det er fint med et sabbatår til at tjene penge, rejse og samle point etc., så man nemmere kan komme ind på den uddannelse, man ønsker. Når man dog først er kommet ind på en uddannelse, kan du overveje at studere i udlandet og få din udlandslængsel stillet derigennem. Desuden vil mange arbejdsgivere foretrække, at man ikke har brugt for meget tid efter gymnasiet på at indtage ayahuasca i en boliviansk jungle.
  2. Stol ikke på mennesker, der siger, at du bare skal tage den uddannelse, som du har lyst til. Det er et unuanceret råd, som ikke tjener dig vel. Undersøg i stedet, hvor stor arbejdsløsheden er for den uddannelse, du overvejer at tage. Undersøg arbejds- og lønforholdene for den typiske kandidat fra uddannelsen. Kan du leve med disse forhold? Flugter disse forhold med dine planer om familie og for livet? Mange uddannelser leder direkte til arbejdsløshed for store andele af kandidaterne. De er derfor karakteriseret ved, at kandidaterne netop ikke kommer til at beskæftige sig med det, som de faktisk interesserer sig for, fordi de bliver tvunget til at søge alternativ beskæftigelse.
  3. Vælg en uddannelse og en studieretning, som giver dig flere reelle og dokumenterbare kompetencer end øvrige kandidater fra din egen eller andre studieretninger. Mange uddannelser i dag er desværre domineret af værdiløst og studentikost bullshit. Arbejdsgivere ved godt, hvilke uddannelser og studieretninger, der er tale om, og de ved også godt, når kandidater har sprunget over, hvor gærdet er lavest.
  4. Hvis du interesserer dig for flere uddannelser, så vælg den uddannelse, som færrest søger ind på, og som flest synes er kedelig, svær og uinteressant. Så vil du stå stærkere i konkurrencen om bedre lønnede og interessante jobs, når du bliver kandidat. Dertil kommer, at du i langt højere grad vil kunne få ansvar og indflydelse på dit jobindhold. At en uddannelse har frit optag, kan være et godt udgangspunkt, fordi flere af ansøgerne har lave karakterer og dermed vil være fagligt svagere i forhold til dig. Det betyder, at du står stærkere i konkurrencen i sidste ende, end hvis hele ansøgerfeltet har gået på en uddannelse med 10 i gennemsnit som adgangskrav.
  5. Få et relevant studiejob så hurtigt som muligt. Studiejob kan give meget stor viden om den industri, som er relevant for dig, når du bliver kandidat. Dette vil give dig overblik og hjælpe dig, når du skriver opgaver på studiet, og det vil stille dig bedre, når du bliver kandidat og for alvor skal ud på arbejdsmarkedet. Desuden vil du også hurtigere skabe et værdifuldt netværk, som du efterfølgende kan trække på.
  6. Plej dit netværk fra gymnasiet. Sørg for at troppe op til jubilæerne og se dine gamle klassekammerater, når du har mulighed for det. I deler en unik oplevelse og historik, som nu er jeres. Det er værdifuldt, og alt for mange ældre mennesker fortryder, at de ikke fik gjort netop dette. Desuden kan selv den sløjeste student viser sig at være en kæmpe overraskelse på arbejdsmarkedet eller springe ud som succesfuld iværksætter – og sådan nogle kan det altid være sjovt og værdifuldt at have kontakt til.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.