Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Mørke skyer trækker sammen efter brød og cirkus til folket

Tour de France lagde vejen omkring Danmark på et tidspunkt, da Ruslands krig i Ukraine har ført til den højeste inflation i mands minde.

Helge J. Pedersen

Det var de gamle romere, som først indså, at brød og cirkus til folket er helt basale ingredienser i opskriften på et samfund i balance.

Og jeg skal lige love for, at begge dele er blandt tidens store samtaleemner. For mens prisen på brød og andre dagligvarer bare er tordnet i vejret og rammer os hårdt på pengepungen, har vi til gengæld også fået underholdning i verdensklasse i Det gule cirkus. Den mere end vellykkede afvikling af Tour de France på dansk jord udviklede sig jo til en sand folkefest, som også har brændt sig fast på hele verdens nethinde.

Og det lyder fra én, som skal det ærligt indrømmes, hørte til blandt skeptikerne, da det i sin tid blev bekendtgjort, at Tour de France skulle lægge vejen omkring Danmark. Dels fordi omkostningerne ved den slags arrangementer notorisk er enorme. Dels fordi lukningen af veje og broer i de berørte dele af landet ville give anledning til store trafikale problemer.

Der er desværre også meget, som tyder på, at vi på alle måder skal forberede os på en kold og dyr vinter.

Helge J. Pedersen

Men da jeg så selv på min daglige cykeltur til og fra arbejde forcerede vejafspærringerne i København og med ét befandt mig midt i forberedelserne til Grand Départ, blev jeg alligevel ramt af stemningen og erklærer mig nu som kæmpefan. Præsentationen i Tivoli og afviklingen af ruterne var fantastiske begivenheder, som giver hele kongeriget et solidt afkast. Måske, måske ikke i kroner og ører, men helt sikkert i form af goodwill og soft power også på den internationale scene.

Men det er ikke kun på arrangementssiden, at Danmark gør det godt. Også økonomisk giver Danmark de fleste andre lande baghjul. For økonomien fremstår fortsat bomstærk i en international sammenligning. Både BNP og beskæftigelsen har for længst passeret før-pandemi og inflationen, som ellers har nået det højeste niveau siden 1983, er trods alt lavere end de fleste andre steder.

Men der er desværre også meget, som tyder på, at vi på alle måder skal forberede os på en kold og dyr vinter. Dels fordi renten nu også er på vej op som centralbankernes svar på den høje inflation, dels fordi der for tiden flyder meget lidt gas gennem rørledningerne fra Rusland til Europa. Derfor er den ellers hastige opbygning af de europæiske gaslagre gået i stå på et kritisk tidspunkt, ligesom prisen på naturgas igen er på himmelflugt.

Det kan få afgørende betydning for, om opsvinget kan fortsætte i efteråret, eller om europæisk økonomi måske bliver tvunget i recession. Det er Putin naturligvis fuldstændig bevidst om. Gasleverancerne til Europa har hele tiden været et vigtigt element i den kalkulerede risiko, som præsidenten tog, da han angreb Ukraine. Og selvom de vestlige landes sanktionspolitik rammer Rusland hårdt, er landet på ingen måde blevet en økonomisk og politisk isoleret paria-stat.

Det viste det nyligt overståede topmøde i Beijing blandt BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) med al tydelighed. Fællesdeklarationen fra landegruppens 14. topmøde ’Foster High-quality BRICS Partnership, Usher in a New Era for Global Development’, tager nemlig på ingen måde afstand fra Ruslands aggression mod Ukraine, og bekræfter snarere tesen om landenes ønske om en ny økonomisk verdensorden, som ikke er underlagt vestlige værdier, og hvor Rusland er udset til at spille en vigtig økonomisk rolle.

Det må i denne forbindelse ikke glemmes, at BRIKS-landene tilsammen tæller en befolkning på godt 3,2 mia. mennesker eller næsten 40 pct. af hele verdens befolkning. Det potentielle marked for Ruslands energi og andre vigtige råvarer er derfor fortsat enormt, selvom de rige vestlige markeder er faldet bort.

De langsigtede økonomiske konsekvenser af den storpolitiske diskurs er fortsat ukendte, men det er klart, at de globale handelsstrømme fremover vil flyde mindre gnidningsfrit, end tilfældet var det inden pandemien og krigen.

Dertil spiller de gældende værdi- og sikkerhedspolitiske interesser simpelthen en for stor rolle, og vi må nok se i øjnene, at inflationen bliver højere og væksten lavere fremover, end vi har været vant til i de mange år, da globalisering og strukturreformer fremmede konkurrencen og produktiviteten i verdenssamfundet.

På den korte bane må vi bare konstatere, at brødet med sikkerhed forbliver dyrt, så længe der rasles med krigssablerne. For at opretholde balancen, må hverdagens små og store oplevelser derfor nydes endnu mere end tidligere. Det er der heldigvis masser af muligheder for på denne tid af året, og alle os, som elsker cykelsport, får dem endda foræret i overflod for tiden. Og giv dem så bare baghjul nede i Touren - Vingegaard, Cort og Fuglsang.

God sommer!

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.