Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Markant flere går på pension for egne penge – men ikke alle har råd

I skyggen af den heftige debat om Arne-pension er det gået under radaren, at antallet af personer, der pensionerer sig for egne penge, er steget med mere end 11.000 de sidste par år.

Ole Just, cheføkonom i HK.

På det sidste er der igen blevet fyret godt op under debatten om tidlig pension. Knap 7.300 har i første halvår af 2022 gjort brug af retten. En del kommer fra beskæftigelse, en del fra bl.a. efterløn. Det er dog Beskæftigelsesministeriets forventning, at tidlig pension vil trække knap 10.000 ud af arbejdsmarkedet i 2025, og det er mere det tal, som er i fokus.

Knap så megen opmærksomhed har det fået, at markant flere pensionerer sig for egne penge. Fra januar 2019, hvor pensionsalderen for første gang i en menneskealder blev sat op, er antallet af selvpensionerede i alderen 60-66 år steget med 11.300 personer til 21.900.

Zoomer man ind på de 64-66-årige, har stigningen været endnu kraftigere (12.500). Alene siden årsskiftet og frem til april er antallet i denne aldersgruppe, der trækker sig tilbage før pensionsalderen, steget med 4.800 personer. Ikke meget mindre end de 6.100, der gik på tidlig pension i løbet af årets fire første måneder.

Begge grupper reagerer i mange tilfælde på et krævende arbejdsmarked og en for høj pensionsalder. Men mens det politisk set er ukontroversielt, når folk vælger at pensionere sig selv, fordi det sker for egne midler, får tidlig pension helt andre protester med på vejen. Det på trods, af at effekterne på arbejdsudbud og BNP er de samme, uanset om man forlader arbejdsmarkedet for egen pensionsmidler eller går på tidlig pension.

Det kræver som regel en betydelig pensionsopsparing at trække sig tilbage for egne penge før pensionsalderen. Det er en god løsning for dem, der kan, men det er langt fra alle, der gennem arbejdslivet har kunnet spare nok op i pension til, at det reelt kan lade sig gøre.

Retten til tidlig pension er netop målrettet dem, der har bidraget i mange år på arbejdsmarkedet, men som ikke har råd til selv at kunne gå før tid.

Der er fortsat store forskelle i levetiden for forskellige uddannelsesgrupper. Middellevetiden for 40-årige mænd og kvinder med ufaglært baggrund er 6-7 år kortere end for dem med en lang videregående uddannelse. Ordninger som f.eks. efterløn og tidlig pension er afgørende for at sikre balancen mellem arbejdsliv og pensionstilværelse på tværs af uddannelse.

Så det er godt nyt, at en Gallup-undersøgelse i Berlingske forleden viste, at tidlig pension nyder stor opbakning i befolkningen. Venstre er efterfølgende vendt på en tallerken og vil nu ikke længere afskaffe ordningen. Det andet store borgerlige parti og den mulige regeringspartner Konservative holder dog fast i, at den skal væk, så usikkerheden hænger ved.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.