Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Erhvervsejendomme er den nye skatteskrue

Erhvervsejendomme er udset til skurkerollen som ny skatteskrue de næste par år. Og det er svært at finde anden begrundelse end noget, der kendes fra de islandske sagaer

Bo Sandberg, skatte- og boligøkonom i DI

Regeringen fremsatte før sommerferien lovforslag om en fast årlig løbende beskatning af udlejningsejendomme. Den såkaldte lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, som træder i kraft i 2023 og er en del af finansieringen af Arne-pensionen.

I aftalen om ret til tidlig tilbagetrækning skulle lagerskatten indbringe 850 mio. kr. årligt. Men med det fremsatte lovforslag estimerer Skatteministeriet i stedet det varige provenu efter adfærd og tilbageløb til 1,2 mia. kr. årligt. Dvs. en i DI’s optik uacceptabel overfinansiering med 41% i forhold til det aftalte.

I forvejen er lagerbeskatning både ubegrundet og meget dårligt timet for ejendomsbranchen, der bl.a. er presset af stigende materialepriser. Tilmed straffer man med lovforslaget ejere af erhvervsejendomme, som energirenoverer ejendommen og derved opnår både værdistigning og lavere klimaaftryk. Så det er en ny skat, der modarbejder Folketingets og erhvervslivets fælles ønske om grøn omstilling og uafhængighed af Putins gas.

Erhvervsejendomme er udset til skurkerollen som ny skatteskrue de næste par år.

Bo Sandberg, Skatte- og boligøkonom i DI

I 34 af landets 98 kommuner opkræves der i år desuden dækningsafgift på erhvervsejendomme. Og som følge af central lovgivning på Christiansborg indkræves der et provenu fra dækningsafgiften, som i 2022 er ca. 37 pct. større end i 2021 – på trods af, at flere kommuner har givet udtryk for, at de ønsker at fastholde provenuet fra dækningsafgift uændret fra 2021 til 2022.

I forvejen er det problematisk og retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, at virksomheder, der betaler dækningsafgift, hverken er sikret samme skatterabat eller overgangsordning, som de private boligejere ved overgangen til de nye ejendomsskatter i 2024.

Endelig har regeringen også fremsat lovforslag om, at afskrivningsprocenten på nyerhvervede bygninger fra 2023 sænkes fra 4 pct. til 3 pct. Fremover vil det dermed tage 33 år at afskrive bygninger skattemæssigt mod 25 år i dag.

Konklusionen er, at erhvervsejendomme er udset til skurkerollen som ny skatteskrue de næste par år. Og det er svært at finde anden begrundelse end noget, der kendes fra de islandske sagaer, hvor Torgeir i Fosterbrødrenes Saga slår en uskyldig bonde ihjel med forklaringen: Han havde ikke gjort mig noget, men jeg kunne sandt at sige ikke lade være, når han nu stod så godt for hug.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.