Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tænk, hvis iværksættere havde fagforeninger

Lønmodtagernes fagforeninger tordner jævnligt om højere lønninger og bedre vilkår. Samtidig knokler tusindvis af iværksættere i stilhed til lønninger under skolelærerens for at sikre fundamentet for fremtidens velfærdssamfund. Er det fair?

Jonathan Løw

Jeg havde en interessant diskussion med én af mine gode venner den anden dag. Hans kæreste er skolelærer, og vi er nogenlunde jævnaldrende. Dvs. først i 40’erne.

Jeg kender ganske lidt til skoleområdet, så jeg spurgte i første omgang nysgerrigt, hvad hun egentlig tjener, og svaret kom i den grad bag på mig. Det viste sig nemlig, at hun tjener 45.000 kr. før skat, hvilket samtidig er lig med den gennemsnitlige bruttoløn for folkeskolelærere i Danmark.

Som iværksætter kender jeg naturligvis alt til overarbejde, men ikke til at blive betalt for det.

Jonathan Løw

Min kammerat mindede mig om, at der jo i det beløb udover grundlønnen også indgår tillæg, feriegodtgørelse og pension, men ikke overarbejde. Sidstnævnte fik mig til at trække på smilebåndet.

Som iværksætter kender jeg naturligvis alt til overarbejde, men ikke til at blive betalt for det. I mit eget tilfælde arbejder jeg på fjerde år i en startup, hvor vi nu har 20 medarbejdere i teamet. Med risiko for at bryde diverse tavshedsklausuler i min direktørkontrakt var min løn de første to år af virksomhedens levetid 20.000 kr. før skat. Heri var ingen pension. Ingen tillæg. Ingen kompensation for overarbejde.

Jeg gik efter snakken med min kammerat ind for at tjekke, hvad man så egentlig tjener som eksempelvis sygeplejerske, socialrådgiver, socialpædagog eller SOSU-hjælper i Danmark. Det er alle grupper, der ofte har været i medierne de seneste år med opråb omkring alt for dårlige lønvilkår. Opråbet er kommet både fra lønmodtagerne selv og fra deres fagforeninger. Jeg vil i den forbindelse indskyde, at de fleste af mine venner er offentligt ansatte, så har jeg kæmpe sympati for det vigtige arbejde, de udfører, men tallene kom alligevel bag på mig.

Det viste sig nemlig, at samtlige disse gruppers gennemsnitsløn ligger over, hvad jeg som erfaren startup-founder havde fået i løn i min startup i de pågældende år. Faktisk i de første fire år af vores virksomheds levetid.

Det kom oprigtigt bag på mig, og min vens argument med, at jeg som iværksætter kan se frem imod en klækkelig gevinst, når virksomheden en dag bliver solgt, forstod jeg godt, men samtidig fik det mig til at trække på smilebåndet igen.

Det er nemlig sådan, at 21 pct. af alle startups går konkurs det første år; 30 pct. i år to; 50 pct. indenfor de første fem år og 70 pct. indenfor de første ti år. Oddsene for at blive mangemillionær ved en stor exit er altså elendige.

Nu ved jeg godt, at ovenstående kan lyde som én stor klagesang og offertænkning, men jeg finder det alligevel vigtigt at pointere, for det er fuldstændig fraværende i den offentlige debat. Uanset om mediet er Deadline, Debatten eller avisernes spalter, er det altid direktører i det private, som bliver sat i forhold til offentligt ansatte, når løndebatten raser.

Man hører aldrig en iværksætter tale løn, og det er paradoksalt, for det er nu engang iværksætterne og ikke topcheferne, der skal skabe fremtidens virksomheder og dermed fundamentet for fremtidens velfærd.

Jeg talte med et par erfarne iværksætter-kolleger om, hvordan det mon kan være, og vi blev enige om, at man som iværksætter ligesom alle andre er bange for at blive udskammet og kritiseret for at råbe op. Som iværksættere har vi ikke stærke fagforeninger bag os, der kan tage kampen, og derudover ligger der en dyb liberal ideologi i mange af os, som formentlig kæmper imod sådan en stærk, faglig organisering.

Jeg var på et tidspunkt selv næstformand i Dansk Iværksætter Forening, men gennemslagskraften hos den forening har historisk været begrænset. Det gælder også de sammenslutninger, der findes her i landet for startups, ligesom de forskellige digitale netværk sjældent bliver hørt fra politisk hold.

Konsekvensen er, at den menige dansker ikke aner, hvad det vil sige at være iværksætter i praksis. Så kunne vi jo bare strejke ligesom SAS-piloterne netop har gjort det, men forhåbentlig fornemmer du ironien i dette forslag, eftersom strejken kun rammer hårdt ét sted – én selv.

Ikke desto mindre mener jeg, at der bør bringes opmærksomhed på ovenstående forhold og vilkår for at være iværksætter i Danmark. Jeg vil gentage, at dette ikke er et angreb på de offentligt ansatte eller deres fagforeninger, men et håb om, at både politikere, meningsdannere og lønmodtagere vil læse ovenstående pointer med oprigtig nysgerrighed.

Det ville også være et produktivt perspektiv næste gang, fagforeningerne tordner frem med den argumentation, at nogle offentlige ansatte skal have mere i løn, for det får andre offentligt ansatte på samme uddannelsesniveau eller med samme anciennitet.

Her ville det være befriende, hvis man ville tænke over, at iværksættere ikke har nogen løntrin. Vi skal indbetale vores egen pension, og hvis vi er syge, rammer det vores levebrød meget direkte. Vi får ingen tillæg, når vi knokler, og vores arbejdsgiver – dvs. os selv – er ligeglad med vores eventuelle uddannelses længde eller det, som andre iværksættere tjener.

Jeg ved fra mit ræverøde barndomshjem, at solidaritet og fællesskab er nøgleord og kerneværdier i det danske samfund. Det ville være så fedt, hvis den solidaritet kunne række udover egne grupper og interesser og inkludere eksempelvis de iværksættere, der hver dag kæmper for at kunne forsørge sig selv og skabe så meget vækst, at der bliver råd til fremtidens velfærd.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.