Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hjemvendt dansk erhvervsmand: Derfor bliver kufferterne måske pakket igen

Det kom som lidt af et chok for David Heinemeier Hansson, da han efter en årrække som succesrig erhvervsmand i udlandet vendte hjem. Immigrationssystemet virker til tider som direkte designet til at gøre livet så surt som muligt for udenlandske ægtefæller, skriver han.

David Heinemeier Hansson. Foto: Gregers Tycho

Det har på de fleste punkter været en fantastisk oplevelse, at komme tilbage til Danmark efter 15 år i USA. København, nu med metro, madkultur og en medalje i personlig sikkerhed, er en enestående storby. En sjælden oase i en verden fyldt med konflikt, klimaudfordringer og politisk kaos.

Ligeledes har det været en fornøjelse, som iværksætter, programmør, og investor, at stifte nærmere bekendtskab med den danske startup-scene. Den er virkelig nået langt, siden jeg forlod landet i begyndelsen af nullerne. Der er kommet ambitioner, talent, og succes i en helt anden skala. Ikke bare i København men også i Århus og resten af landet. Fedt.

Det er så solstrålehistorien. Det klare skær, der burde appellere bredt til alle de mange danske iværksættere og techfolk, som gennem årene har forladt Danmark og søgt til USA eller andetsteds for at følge drømmene. En energi, der kunne få andre som mig, der har gjort det godt uden for landets grænser, og som måske har fået familie og nye prioriteter, til at gøre tanken om at komme hjem til virkelighed.

Er det ikke i alle danskeres interesse? At vi som lille nation sender emissærer ud i verden, hvor de kan hente nye erfaringer, viden, og måske endda kapital tilbage til kongeriget? Jeg har svært ved at se, hvem der ikke skulle være med på den idé.

Derfor kom det også som lidt af et chok, da jeg vendte hjem på den stålende tesé, for så at blive mødt af et immigrationssystem, der ikke bare til tider virker skørt men direkte designet til at gøre livet så surt som muligt for udenlandske ægtefæller.

Selvfølgelig havde jeg da fulgt med i dækningen af smykkeloven, set den famøse kage, der skulle fejre de 50 stramninger og læst historier om folk, der var kommet i klemme i systemet. Men alt dette gjorde mig alligevel ikke parat på, hvordan det faktisk ville føles at vende hjem til Danmark med tre børn på dansk pas og en amerikansk kone uden.

Den velkomstkomité, der mødte os, var tydeligvis indrettet efter at holde en helt bestemt type af indvandrer ude af landet. Vi fik et spøjst brev, der blandt andet lige skulle minde os om, at det med at omskære pigebørn altså ikke var noget, man gjorde her. Okay? Ja, det gør man så nu heller ikke lige i Malibu eller New York, skulle jeg hilse at sige.

Så kom kravet om, at vi skulle stille 120.000 kroner i depot i en bøvlet process hos kommunen, så vi ikke kom til at ligge landet til last ved at trække på offentlige ydelser. Ingen mulighed for blot at kunne dokumentere, at det altså ikke lige blev noget problem, og at det nærmere var kommunen og staten, der kom til at nyde økonomisk godt af at have os som skatteydere.

Men straks værre var tidspresset for at min kone skulle lære dansk på nul komma fem. Første prøve skulle bestås efter seks måneder, og anden prøve blot tre måneder senere. Det er da helt fint, at man gerne ser, at alle der kommer til Danmark får muligheden for at lære sproget. Men at få en pistol for panden ved, at det skal ske inden for ni måneder, ja, det er altså skørt. Når jeg fortalte venner fra udlandet om netop dette krav, ville de knap nok tro på at det virkelig var sådan.

Nu var vi så heldige, at vi havde resurserne til at min kone kunne dedikere tiden, pengene til privatundervisning og alt det andet, der skulle til for at komme igennem udfordringsbanen i tide, men hele processen sendte et meget klart signal: Du er faktisk ikke ønsket her, og hvis du snubler bare det mindste, har vi vores påskud til at sende dig heraus.

Sammenlignet med den process, vi skulle igennem for at bo i Spanien, som vi gjorde i en årrække, er det en helt anden mentalitet. Dernede var det nærmest bare en formalitet, at jeg, som EU-borger da selvfølgelig kunne få min kone til landet uden problemer. Der var lidt papirarbejde, og det var så stort set det. Velkommen til solkysten, nyd vejret!

Dette er ikke et opråb til åbne grænser. Danmark har en helt naturlig interesse i, at begrænse antallet af indvandrer til landet. Når man kigger på, hvordan det er gået i Sverige, tror jeg ikke, at mange danskere har appetit på den form for immigrationspolitik. Det har jeg heller ikke.

Men valget behøver ikke, at stå mellem fuldt åbne grænser eller et pigtrådshegn af bureaukratiske formalier. Der er andre lande i verden, hvor man har kunnet finde en middelvej, der ikke møder borgere med udenlandske ægtefæller med mistro eller forhindringsbaner. Dem kunne vi godt lære noget af.

Det kræver dog først en forståelse for og interesse i at gøre Danmark til et attraktivt land at vende hjem til, hvis man nu skulle være så uforskammet at forelske sig i en partner på eventyr uden for Europas union. Den interesse kan vi sagtens kultivere her, uden at vi smider de rimelige forbehold mod fri indvandring ud ad vinduet.

Gør vi det, tror jeg bestemt også, at der er andre som mig, der kan se lyset i at vende hjem til Dannevang med guld og grønne idéer til gavn for fællesskabet. Gør vi det ikke, ja, så skal vi ikke blive overrasket, hvis dem der prøver, ender med at pakke taskerne igen. Enten fordi de har fået nok af atmosfæren, eller er snublet i et af de mange huller, der synes bevidst gravet til formålet.

For vores vedkommende hænger det hele lidt i en tynd tråd. Selv efter at have investeret et større tocifret millionbeløb i danske startups, selv efter at have nydt denne fantastiske købsstad i en periode. Hvis taskerne bliver pakket igen, er det i hver fald ikke uden grund.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.