Mr. Netcompany går planken ud
Benhårdt fokus på at nå årets ambitiøse budgetter kan spænde ben for topchef André Rogaczewskis evne til skabe værdi i Netcompany på længere sigt. Det har aktiemarkedet allerede luret.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Glansen er gået af kongen af den danske it-industri. Tilliden til André Rogaczewskis evne til at levere de lovede økonomiske resultater som topchef og medejer af Netcompany kan ligge på et meget lille sted.
Det er ikke overraskende især de udenlandske investorer, der smider den tidligere børsdarling under bussen på børsen med heftige kursfald til følge.…

