Nej, Danmark er ikke en virksomhed

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I går offentliggjorde Dansk Erhverv et nyt reklamefremstød, der postulerer, at Danmark er en virksomhed. I en velproduceret video ser vi, at fødeafdelingen er en personaleafdeling, at vores smukke natur er et ”kontorlandskab med højt til loftet”, og plejesektoren vores alle sammens HR-afdeling.

»Det er måske en smule provokerende,« siger Dansk Erhverv friskt – og underdrivende.

Det er provokerende for mig som borger, at jeg skal reduceres til en ansat, som, hvis vi følger metaforen til dørs, åbenbart betaler for at gå på arbejde. Og det er provokerende, at Dansk Erhverv, hvis de selv tager deres metafor alvorligt, mener, at selv naturen (altså kontorlandskabet) er en arena for optimering.

Det er også decideret problematisk, når en så magtfuld organisation, i et meget veltilrettelagt forsøg på give konkurrencestaten kunstigt åndedræt op til et folketingsvalg, med ét kopierer erhvervslivets logikker over på et samfund og blæser det ud i alle kanaler.

»Det er jo bare en kampagne,« vil nogen nok sige. Men det vil være at undervurdere kommunikationens evne til at forandre samfund og dermed også afsenderens ansvar. Kommunikation præger vores forståelse af verden, og dermed hvordan vi handler i den. Derfor er det ikke uproblematisk at kalde Danmark for en virksomhed.

For det første, så reducerer sådan en kampagne et samfund til en rationel optimeringsmaskine. Konsekvensen er, at vi risikerer at glemme de ting, der ikke lader sig måle så nemt, men som er - for at blive i terminologien – ganske betydelige aktiver i vores samfund. Tænk eksempelvis på ånd, kultur, glæde, sammenhængskraft og foreningsliv.

For det andet, så risikerer Dansk Erhverv med sin Danmark A/S at skabe dybe skel mellem privat og offentlig i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for offentligt-privat samarbejde for at løse store nationale og globale udfordringer. Et samarbejde, som jeg gætter på, at Dansk Erhverv gerne ser mere af.

Jeg tror ikke det fremmer samarbejdet at fortælle en jordemoder, at hun tager imod en ny kollega og ikke et nyt menneske. Det skaber derimod forståelsesmæssige skel mellem det fælles og det private.

For det tredje, og vigtigst, så fortæller Dansk Erhverv vores børn og unge, at de skal fortsætte med at skynde at uddanne sig, optimere deres tilværelse, så de kan komme ud og tjene penge for Danmark A/S.

Det står i skærende kontrast til de anbefalinger, som Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen i regi af Forum mod Psykisk Mistrivsel selv skrev under på, og som bl.a. peger på pres og stress som kilde til, at børn og unge mistrives.

Hvor er troværdigheden i nu at fortælle de samme børn og unge, at de er ansatte allerede inden, de skriver under på deres første ansættelseskontrakt?

Forstå mig ret. Jeg forstår udmærket, hvorfor Dansk Erhverv gør, som Dansk Erhverv gør. Der skal varmes op til et folketingsvalg, og dér skal vi alle sammen huske på, at det er en stærk økonomi med stærke virksomheder, der får det hele til at løbe rundt.

Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor Dansk Erhverv ikke er deres kollektive ansvar mere bevidst, end denne type kommunikation antyder. Jeg er bekymret for den konsekvens, at vores børn og unge køber, at de skal vokse op i en virksomhed og ikke i et samfund.