Intet globalt forretningseventyr uden radikale klimaløsninger

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der var stor optimisme at spore i Finans’ spalter for nylig, da McKinsey med en ny analyse kunne proklamere, at Danmark besad de helt rette elementer til at bidrage til et ”Silicon Valley” inden for den grønne omstilling i Norden.

Her ligger ikke kun et spændende forretningseventyr, men også en mulighed for at erhvervslivet og universiteter sammen kan skabe et tættere økosystem, hvor samarbejde omkring innovation er det mest naturlige i verden.

Vi får brug for det.

Ifølge FN’s Klimapanel skal der tages helt nye midler i brug, hvis menneskeheden skal forhindre en global klimakatastrofe. Løsninger som vindenergi, solceller eller lovgivning om CO₂-udledning kan ikke længere afværge temperaturstigningerne tids nok, og derfor efterlyser klimapanelet radikalt nye teknologier.

De dystre forudsigelser har givet brændstof til et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitet.

Parterne indviede tidligere på året et nyt forskningscenter dedikeret til at udforske og udvikle innovative teknologier, der kan bruges til fangst, lagring og genanvendelse af CO₂ i samarbejde med industrien.

Samme tankegods var gældende, da Det Europæiske Forskningsråd tildelte AU-forsker Benjamin Sovacool flere millioner til at forske i CO₂-lageringsteknologi og den radikale geoengineering-teknologi. I øvrigt metoder, som forskeren forudser vil blive en naturlig forlængelse af vindmølleindustriens forretningsområde i fremtiden.

Det er efterhånden almenkendt, at forskning og innovation er væsentlige faktorer for mange virksomheders vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på̊ de globale markeder. I ånden af McKinseys forudsigelser står det derfor klart, at det er en dagsorden, som skal prioriteres.

På Aarhus Universitet glæder vi os forsigtigt over at have indledt samarbejder med over 1.500 virksomheder og organisationer i forbindelse med forskning- og studieprojekter.

Det har tidligere givet frugtbare resultater, som da et forskningsprojekt i samarbejde med Siemens Gamesa konkluderede, at Europa besidder nok vind og plads til at kunne levere verdens elektricitetsbehov gennem vindmøller inden 2050.

Eller Topsoe-samarbejdet om at udvikle banebrydende teknologi, der laver biogas fra husdyrgødning om til grøn metanol ved udelukkende at tilsætte vedvarende energi. For ikke at nævne det EU-støttede forskningsprojekt ”Greenbizz”, der arbejder på at få start-ups samt små og mellemstore virksomheder i Skandinavien til at vælge vedvarende energi som en naturlig del af deres forretning.

Nogle af de mest banebrydende idéer og teknologier ser vi dog ofte fra iværksætterne. Ved universitetet kommer de i form af forskere og studerende, som satser alt på et viden- eller teknologibaseret produkt på et endnu ukendt markedsgrundlag.

På den baggrund er der udsprunget flere tusinde iværksættere fra Aarhus Universitet de seneste år. Som f.eks. iværksætterne i Pesitho, der som studerende grundlagde forretningen, som i dag udvikler unikke solcelleløsninger til verdens flygtningelejre.

Og de tidligere studerende i Everfuel, som har skabt en milliardforretning på at understøtte hydrogen som et alternativt brændstof til olie. Eller Verde Cube, der bekæmper skovrydning ved at optimere plantedyrkningen i vertical farming.

Desværre oplever vi, at nye forretningsidéer baseret på potentielt banebrydende teknologier kan have svært ved at finde investeringer, der kan løfte iværksættervirksomhederne til det næste niveau. Her vil et tættere parløb mellem erhvervsliv, investeringsfonde og universiteterne kunne give et solidt vitamintilskud til innovationsgraden i Danmark.

Vi har brug for alle gode kræfter, hvis vi skal nå den ambitiøse vurdering fra McKinsey, der forudsiger, at danske klimaløsninger kan bidrage med op til 250 mia. kr. til Danmarks BNP frem til 2030 og i samme ombæring generere mellem 200.000 og 250.000 grønne arbejdspladser.