Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Har årets nedtur på Wall Street slået krakket i 1929?

USA befinder sig allerede i en recession, og et amerikansk analysehus vurderer, at sandsynligheden for en global recession er 98,1 procent.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Befinder USA sig midt det værste finanskrak nogensinde?

Det mener flere og flere af de professionelle eksperter og analytikere, der følger de globale markeder.

En af dem er Nick Hubble. Han udgiver en række finansielle publikationer og slog sig for et år siden sammen med den kontroversielle britiske brexit-politiker Nigel Farage om nyhedsbrevet ”Fortune & Freedom”. Farage er i denne sammenhæng forhenværende børshandler (valuta) og ikke politiker.

Hubble argumenterer med, at den nuværende nedtur for de amerikanske aktie- og obligationsmarkeder er værre end selv Wall Street-krakket i oktober 1929.

I nogle tekniske analyser omkring en ideel portefølje på 60/40 i aktier og obligationer konkluderer han, at på grund af den nuværende høje inflation gør det økonomisk mere ondt i dag end i kølvandet på Wall Street-krakket, der dengang blev ledsaget af deflation.

Trods et solidt comeback i mandags befinder de tre førende amerikanske aktieindeks sig stadig i bear-territorium. Mens et ”krak” ikke er et fast defineret begreb, defineres et bear-marked som et marked, der har mistet mindst 20 pct. af værdien siden den seneste top. S&P-indekset har for eksempel tabt omkring 30 pct. siden toppen den 2. januar.

Hubble tilhører en bredt defineret gruppe af holdningsprægede analytikere og markedskommentatorer, som mener, at Federal Reserve og Vestens andre toneangivende centralbanker, finansministre og understøttende institutioner bruger forkerte analyseværktøjer, og som konsekvens også kommer med forkerte løsningsmodeller.

Deres alternative syn på økonomi og det direkte modsætningsforhold til centralbanker som Federal Reserve, ECB og Bank of England har ikke åbnet mange døre til det gode selskab. Men de har fået en vis gennemslagskraft i de senere år, fordi de overraskende tit rammer tættere på skiven end de økonomer, som sidder tungt på beslutningsprocesserne.

Senest for eksempel i forhold til udviklingen omkring det britiske pund. Men i høj grad også i forhold til den inflation, der lige nu invaliderer de vestlige økonomier.

De bevæger sig primært indenfor et teoretisk felt, kendt som heterodox economics. De tæller for eksempel også folk som amerikaneren Max Keiser og hans hustru Stacy Herbert. Ligesom Farage og Hubble kritiserede de allerede i foråret 2021 direkte og højlydt Federal Reserve, der igen og igen argumenterede for, at den spirende inflation var et forbigående fænomen, der nærmest magisk ville drive over i løbet af efteråret.

Her 18 måneder senere raser inflationen med voldsommere styrke end i fire årtier, og tilsyneladende har centralbankerne besluttet, at den kun kan stoppes ved at sende verden ud i en recession.

USA befinder sig allerede i en recession – selv om det i pagt med tidens cancel-kultur ikke må hedde sådan.

I årtier har en recession været defineret som to kvartaler i træk med negativ vækst. I sidste uge blev det endeligt konfirmeret, at USA’s vækst i andet kvartal var -0,6 pct. ovenpå -1,6 pct. i første kvartal.

Den amerikanske regering kalder det en teknisk recession og mener, at det ikke er sådan en rigtig en af slagsen på grund af nogle uklare særlige omstændigheder. Problemet er selvfølgelig, at resultatet er baseret på sammenlignelige tal, der her en måned før et truende nederlag ved midtvejsvalget bare ikke må kaldes en recession.

Men den kommer under alle omstændigheder. Baseret på en sandsynlighedsmodel siger analysehuset Ned Davis til CNN, at sandsynligheden for en kommende global recession er 98,1 pct. Det er solide tal, som ellers kun findes ved russisk kontrollerede valgsteder i det østlige Ukraine.

Det er bemærkelsesværdigt, at aktiekrakket og recessionen i USA og enkelte europæiske økonomier ikke har væltet større træer endnu. Ingen større virksomheder, banker eller finanshuse er bukket under. Muligvis ligger det i de skærpede regler for polstringen af banker og finanshuse, som blev gennemført efter krakket i 2008.

Men mætningspunktet er måske nået. Der er sået alvorlig tvivl om helbredstilstanden i den multinationale bank Credit Suisse. Aktiekursen er banket ned med 60 pct. og fik et yderligere spark i skridtet, efter at den nye chef (den forrige søgte nye udfordringer i sommer) i fredags i et brev beroligede de ansatte om, at alt er godt. Det havde den stik modsatte virkning på aktiekursen, der blev sendt yderligere 10 pct. ned.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.