Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Risikoen for fremtidige katastrofer vokser hastigt

Verdensbefolkningen vokser dramatisk i disse år. Og dermed også risikoen for uoverskuelige menneskeskabte klimakatastrofer. Derfor må den grønne omstilling gives absolut topprioritet.

Helge J. Pedersen

Så skete det. I sidste uge passerede verdens befolkning en ny milepæl. 8 milliarder mennesker er nu samlet på kloden eller næsten 5 milliarder flere, end da jeg selv blev født i 1959. Det er voldsomt. Og kigger vi fremad, fortsætter udviklingen bare ufortrødent. Ifølge FN’s befolkningsfremskrivning vil der nemlig være hele 10 milliarder mennesker i år 2059, altså når jeg og resten af årgang 59 (måske) kan fejre 100 års fødselsdag!

Det er også en kendsgerning, at væksten kommer fra relativt få steder i verden. Først og fremmest Afrika, hvor befolkningen skønnes at blive fordoblet fra nu omkring 1,4 milliarder til godt 2,8 milliarder anført af Congo, Egypten, Etiopien, Nigeria og Tanzania. Også Indiens og resten af Sydasiens befolkning øges, men i et mere afdæmpet tempo.

Det er indlysende, at den hastige befolkningstilvækst og kravet om en konstant stigende levestandard medfører, at der føres rovdrift på naturresurserne.

Helge J. Pedersen

Som et kuriosum kan det nævnes, at både Indien og Kina i år vil huse 1,4 milliarder mennesker, altså præcis det samme som Afrika, men den fremtidige forskel er ikke desto mindre til at tage og føle på. Mens Indiens befolkning vil vokse til 1,7 milliarder, har Kina allerede nu nået sit toppunkt. Som følge af den brutale et-barnspolitik, som blev indført i 1979, vil det fremover kun gå ned ad bakke. I 2059 ventes Kina befolkning således at være skrumpet til ’blot’ 1,2 milliarder.

Den vestlige verden kan i bedste fald se frem til, at befolkningen stagnerer. Der bliver færre europæere og japanere, mens antallet af nordamerikanere vokser lidt. Det stiller store krav til den teknologiske udvikling at sikre den fremtidige velfærd og sociale sammenhængskraft i samfund, hvor befolkningspyramiden i den grad vendes på hovedet.

Men også klimaforandringerne afhænger af befolkningsudviklingen. Det er indlysende, at den hastige befolkningstilvækst og kravet om en konstant stigende levestandard medfører, at der føres rovdrift på naturresurserne. Det stiller på sin side krav til udviklingen af den cirkulære økonomi og stadig mere avancerede lav-emissionsteknologier for at kunne undgå de mest dystopiske klimakatastrofer.

Det bliver derfor en voldsom og dyr kamp mod tiden, hvis Paris-målsætningen om at begrænse jordens temperaturstigning til 1,5 grader over det førindustrielle niveau skal kunne opfyldes. En målsætning, som blev bekræftet på det netop overståede COP27 i Sharm el-Sheik i Egypten, og som ifølge Det Internationale Energi Agentur kræver årlige investeringer i vedvarende energi på omkring 5.000 mia. dollar, svarende til 5 pct. af verdens BNP, frem til 2030.

Set i lyset af den nuværende energikrise og dramatiske rentestigning virker det nærmest som en uoverkommelig opgave, der under alle omstændigheder kræver en internationalt koordineret indsats, hvor den finansielle sektor fra centralbanker til institutionelle investorer skal spille en hovedrolle i finansieringen af den grønne omstilling.

Men det er også essentielt, at ESG, som står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse), bliver en del af erhvervslivets DNA snarest muligt. For uanset hvordan man vender og drejer det, bliver en efterlevelse af ESG-taksonomien ’license to operate’ i fremtiden.

Og at det kun kan gå for langsomt med at omfavne miljøet illustreres af, at kloden er på vej mod en temperaturstigning på 2,5 gr. C ved udgangen af det 21. århundrede, hvis udviklingen bare sættes på automatpilot. I det scenario vil klimakatastroferne nærmest stå i kø, og de økonomiske omkostninger være uoverskuelige for især de fattigste af verdens lande, som i dag har mindst råd til at investere i den grønne omstilling.

I den forbindelse er det da også værd at fremhæve, at et af hovedresultaterne fra COP27 var beslutningen om at oprette en fond under FN, som skal betales af de rige lande og anvendes til at finansiere klimarelaterede tab og ødelæggelser i de fattige lande. En beslutning, som må anses for at være fair al den stund, at det er de rige lande, som historisk har haft langt de største CO2-udledninger, mens de fattige lande til gengæld har fået påført klimakonsekvenserne af de fossile afbrændinger, som har gjort vesten rigt.

Om det også vil være tilfældet fremover må tiden vise. Historien tilsiger, at en stadig større del af de fossile udledninger vil stamme fra de lande, som bevæger sig hurtigst op ad velstandsstigen og som oplever den største befolkningsfremgang. Derfor må ESG også på dagsordenen i ulandene, ligesom det må tilstræbes, at de rige lande går forrest med grønne investeringer og teknologioverførsler også til den del af verden. Ellers risikerer det at være nærmest ligegyldigt, at klodens befolkning er sat til at kulminere omkring år 2080 med omkring 10,4 milliarder mennesker.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.