Internationale studerende er en gylden løsning

Danmark mangler højtuddannede inden for en hel række fag og brancher. Helt åbenlyst er der stor mangel på specialister inden for life science, it-området og hele ingeniørområdet. Det giver naturligt nok hovedbrud hos arbejdsgiverne.

Udfordringen ser desværre kun ud til at vokse sig større de kommende mange år. Med udsigt til mindre ungdomsårgange er det ikke en opgave, vi som en lille nation selv kan uddanne os ud af.

Derfor er det tid til, at der tænkes ud af boksen, når det gælder internationale studerende.

For påstandene fra mange politikere om, at det er en underskudsforretning, har simpelthen ikke hold i virkeligheden.

En ny analyse, som Damvad Analytics har lavet for ingeniørforeningen IDA, viser, at de internationale dimittender er en overvældende god forretning for den danske samfundsøkonomi.

Med kortsigtede regneark som beslutningsgrundlag har danske politikere ellers barberet godt og grundigt i antallet af engelsksprogede uddannelser og sat et loft på, hvor meget SU der kan gå til studerende fra udlandet. Det betyder, at andelen af studerende uden et dansk pas bliver mindre.

Men en målsætning om at få færre internationale studerende ind i landet er altså direkte kontraproduktiv, viser analysen.

Det gælder især de udlændinge, som dimitterer fra en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Fra 2007 til 2020 beløber det samlede samfundsbidrag fra internationale dimittender sig til hele 26,8 milliarder kroner – endda når man indregner de dimittender, som rejser hjem umiddelbart efter endt uddannelse og trækker udgifter til f.eks. SU, uddannelse og sundhed fra.

Internationale studerende er med andre ord solide investeringer.

Problemet er, at mangel på arbejdskraft på det tekniske og naturvidenskabelige område ikke kun er et dansk fænomen. Den demografiske udvikling i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, gør, at konkurrencen om at tiltrække internationale studerende og international arbejdskraft er benhård.

Det betyder, at vi som et lille land, skal slås med de rigtig store om at stå øverst på listen over destinationer, hvor unge fra andre lande vil tage deres kandidatuddannelse og måske siden gøre karriere. Og fordi engelsk ikke er førstesproget, har vi i forvejen dårligere odds end f.eks. UK, USA eller Irland.

Ambitionerne om en styrket life science-industri, en øget digitalisering af Danmark og en accelereret grøn omstilling hænger alle i tynde tråde, hvis ikke vi åbner op for tiltrækning af internationalt talent.

Det er derfor på tide, at politikerne sætter sig ind i et oplyst lokale og får fjernet det loft over internationale studerende, vi har i dag, og erstatter det med tiltag, som retter sig mod at tiltrække flere internationale studerende og få endnu flere af dem til at blive i Danmark efter endt uddannelse.

Det er god forretning.