Skal vi arbejde gratis bededag? Jada. Nogen af os
Nogen vil blive knotne. Men nogen må gå forrest: Arbejdsudbuddet kan øges med et fingerknips.
Det har været travle dage, siden regeringen foreslog at afskaffe store bededag. Mette Frederiksen, Lars Løkke og Jakob Ellemann har slidt i det på tv. Og det har jeg også, på de indre linjer.
I torsdags fik jeg overtalt Advokatsamfundet til at arbejde gratis på den tidligere helligdag. Så var vi i gang – Mette, Lars, Jakob og mig. Advokatstandens bidrag til at øge arbejdsudbuddet og styrke forsvaret bliver, at man 5.maj, uden honorar, kan få bistand til at sagsøge sin nabo for brud på hegnsloven.
Jeg vil gerne indrømme, at jeg havde håbet på noget større, men Advokatsamfundet har forklaret mig, at det med hegnsloven skam er et stort bidrag. Naboer taler aldrig med hinanden igen efter et sagsanlæg. Nogen bliver så rasende på naboen, at de øger arbejdsudbuddet med en polsk lastbilchauffør, der hen over natten læsser fem kubikmeter grus af foran hans carport. Andre øger arbejdsudbuddet ved at bestille vinduespudsning i hans navn. Tre gange på en uge.
Arbejdsudbuddet rykker sig imidlertid først virkelig, hvis store grupper af lønmodtagere begynder at arbejde gratis.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) er også i mål. Alle mindre selvstændige kan 5. maj næste år få lavet deres regnskab gratis. Man sender en mail til FSR og indtaster rabatkoden ”bededag”, så ordner de resten.
Her vil nogen selvstændige være forsigtige med en ny revisor. Det har jeg også forklaret Mette, Lars og Jakob. Hvis vi virkelig skal øge arbejdsudbuddet, nytter det ikke, at mindre virksomheder i Vest- og Nordjylland skal bøvle med en revisor, der spørger til, hvorfor der mangler bilag for halvdelen af de udgifter, de påstår at ha’. Lars forstod straks, hvad jeg mente. Derfor skal du ud over rabatkoden ”bededag” indtaste, om du ønsker såkaldt ”jysk revision”.
Arbejdsudbuddet rykker sig imidlertid først virkelig, hvis store grupper af lønmodtagere begynder at arbejde gratis. Her kneb det straks. Fagbevægelsen var med det samme oppe i det røde felt over, at bededag skulle stryges som fri- og helligdag – uden løn. Så blev Mette blød. Utilgiveligt. Og Lars begyndte at snakke uden om. Det kunne også være en anden dag end bededag, der kom i spil. Vævede han. Og der skulle kompenseres. Og der skulle dit og dat.
I weekenden havde vi så en alvorlig samtale på Marienborg. Bare os fire. Og der måtte jeg skære ud i pap, at en bred regering hen over midten, der vil føre den nødvendige reformpolitik, må vise fasthed. Et løfte er et løfte efter regeringsdannelsen, ligesom et løfte var et løfte under valgkampen. Dét skal vælgerne kunne stole på. Ubetinget. Så bededag er afskaffet. Punktum.
Men gradvist. I 2023 og 2024 er bededag afskaffet for danskere, der stemte på Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. Og pinsen. Og 1. og 2. juledag. Deres børn møder i skole som på hverdage, og mor og far tager på arbejde.
Jeg kan godt sige jer, at der blev stille i sofahjørnet på Marienborg, da jeg forklarede planen. Men så brød Jakob tavsheden med det spørgsmål, jeg havde håbet på:
”Hvad kalder vi det?”
Vi kalder det ”gradvis indfasning”. Blandt de ganske få privilegier, der følger med at have stemt på Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, er, at nogle andre, og det er så tilfældigvis dem, der har stemt blåt, begynder med at øge arbejdsudbuddet. Gratis og uden løn eller honorar. De går ligesom i forvejen.
Jeg har fået en tænketank til at regne på, hvor meget dét tiltag øger arbejdsudbuddet. Nej, prøvet. For de ville under ingen omstændigheder regne, før dem, der havde stemt rødt, også var med i planen.
Ok. Det her er lidt barske nyheder til dem, der har stemt på noget mellem Alternativet og Det Radikale Venstre: Der ryger tre ugers ferie næste år. Som led i den gradvise indfasning. Men I har stadig to uger fri. To hele, blanke uger. De kan for eksempel fordeles med halvdelen til forårets skæve helligdage og en hel uges sommerferie. For eksempel.
Der skal nok være en advokat eller Liberal Alliance-vælger, der nu bliver knotten og spørger: ”Hvorfor mig?”. Hvorfor mig her, og hvorfor mig der. Fordi sådan er det. Det er så nemt at være imod. Det er så nemt at sige nej til udvikling. Reformer.
Hvorfor dig? Fordi nogen må gå forrest.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.